S_CarlJacobsensLivOggerning

— 237 —

Vandet. De tils tedevæ rende Tyske blev i høj Grad oph id sede over ogforlangte af Badebesty re lsen , at J acob s en sku lde udvises. R u n d t om i Tysk land lød d e r i B ladene h a rm fu l d e Raab ove r den Fo rnæ rme lse , d e r va r tilføjet Rigets Flag, og flere d an sk e Blade v a r ikke held ige i deres h an s H and lem aade , de r a ab te paa Po litiets I ndg r ib en

Udtalelser. Sagen blev b rag t frem baade for Justits - og for Uden rigsm in is te rie t, men de r blev ikke funde t nogen G rund til at foretage Sk rid t i An led ­ n ing af det ske te9. Selv om Jacob s en med for s to r H ids ighed h a r paatalt en Ad­ færd, som ma a ske alene sky ld ­ tes Ub e tænk somhed , er det vist, at h an s Revselse føltes som en Lise af Sønde r jyde rne , de r dag ­ lig maa tte finde sig i Daneb rogs lyssky Tilværelse eller som end- ogsaa ofte saa det h a an e t og h u n d s e t; i Digte og i mange Breve lød d e r fra deres Side en h jertelig Tak til Jacobsen , ofte i r ø r en d e Ord. Det maa vel og­ saa væ re u n d e r I nd trykk e t af

d enn e Begivenhed , at Gustav J o h a n n s e n h env end te sig til J a cob s en om Unde rstø tte lse til et Tidsskrift, d e r sku lde udgaa paa Tysk. Vel gav J acob s en Afslag, da han ikke havde Fo r s tand paa Sagen og ho ld t sig fjernt fra Politik, men h an tilføjer, at h a n »vilde dog nødig, at De, Gustav Jo h an n s e n , hvis Navn lyde r for mig som et af de bedste« , skal gaa fra h am u d en at mod tage nogen Bistand, hvo rfo r han lover at b i­ d rage med en b es tem t Sum, saa frem t Resten kan skaffes ad and en Vej. »Med den største Sympa ti for den Udho ldenhed , h v o rm e d De offrer Dem selv for D anm a r k s Sag, er jeg Deres heng ivne og taknemme lige G. J.«.