S_CarlJacobsensLivOggerning

— 232 — 1891 ank r ed e en E sk ad r e u n d e r Adm ira l Gervais paa R h ed en , den v a r paa Vej til det b e røm te Besøg i Kronstad t, d e r sku ld e vise V e rden den entente cordiale, som kny ttede F r a n k r i g til Ru s land . F la a d en s Officerer og en Del af dens Mand skab blev af J a cob s en i n d b u d t til en s traa lende Fest i Bryggeriets store Kørehal, og J a cob s en udb r ag te h e r i bevægede Ord en Skaal for F r a n k r ig ; den slog s tæ rk t an hos Deltagerne i Festen , ligesom de r fra fjerne Dele af F r a n k r i g blev s end t h am h je rtelige Taksigelser. Mange Aar derefter sku lde h an have den Æ r e at mod tage selve F r a n k r ig s P ræ s id en t paa Glyptoteket. Med et lignende F o rm a a l som F laad en for 17 Aar siden va r Fa llié res paa Rejse i de s k and in av i sk e Lande og Ru s land . Ufo rva rende kom J acob s en h e r til at y ttr e Ord, som røbede , hvo r lidt h an fulgte med i Land en e s in d r e Po litik og som fik et Efterspil. Han k end te fra sin Ungdom s tid i F r a n k r i g de den Gang ofte hø rte Ord, som ogsaa læstes paa Land e ts Møn te r Dieu protège la France, og da h a n ved P ræ s id en ten s Besøg i G lyp to teket den 21. Ju li 1908 førte d enn e h en foran Mercié’s S tatue Quand même, fortalte han , at h an i sin Tid ved G lyptotekets Indv ie lse h avd e øn sk e t at anb r in g e disse Ord i N ichen bagved Statuen , men at Bestyrelsen h avde hav t po litiske Be tænke lighede r de rved og ove rta lt h am til at fjerne dem. Jeg h a r nu lagt en K rans ved S tatuen — sagde J acob s en — og paa dens Baand skrevet ces belles paroles qu i fo n t vibrer m on cœur, »og jeg ud r a ab t e med bevæget S temme , som hø r te s ove r hele Salen: Dieu protège la France. Fa llié res trykk ed e m in H a and noget forlegen, me n jeg anede Ingen ting« . Jacob s en v idste ikke, hvo r lidt et Ønske, ud ta lt paa d enn e Maade, kun d e tiltale en Regering , de r havde s træ b t efter at løse Staten fra Relig ionen og som havde fjernet e n h v e r I nd sk r if t af den ang ivne Art. T ilhø r e rn e forstod vel nok, at Ud talelsen sky ld tes m a ng lend e V iden , m e n i den franske P res se lød d e r r u n d t om fo r u n d r ed e Indsige lse r, m ed en s paa den and en Side de k le rika le Blade j u b l e d e ove r de Ord, som v a r slyngede mod P ræ s id en ten , ligesom d e r p r iv a t s tr ømm e d e Taksige lse r ind til Jacobsen . En e jendomme lig Hyldest, som blev J acob s en til Del, fo rtjene r