S_CarlJacobsensLivOggerning

— 219 —

Saa kom den En e efter den Anden og vilde laane mig blaa Briller. J a den næs te Dag kom e n d n u en venlig Dame med et P a r b laa Bril­ ler, som h u n ab so lu t v ilde have, at jeg sku lde tage paa (Maj 1895). Be jse rne til Ud lande t blev den altid r i n d e n d e Kund sk ab sk ild e for Jacobsen , da h an jo va r den aa rvaagne Iagttager overfor alt, hvad han omfa ttede med In teresse, og da h an s Hukomm e ls e trofast bevarede, hvad h an havde set, d e sud en besad h an Le thed ved at sam ta le med Fo lk paa flere Sprog og F re jd igh ed til at udspø rge dem. Nogen E v e n ­ ty r-Lys t d rev h am d e r im od ikke, og den vilde he lle r ikke være bleven tilfredsstillet, »jeg h a r paa m in e nogle og tred s ind s tyve Rejser aldrig oplevet det m ind s te Even ty r« , saaledes sk rev han til Bedak tø ren af I llu s tre re t T id end e (Nov emb e r 1900). Carl J. v a r altid en rask Fodgænge r, selv som en m id a ld r end e Mand g ik h an ge rne ove rkomme lige Fod tu re , i nogle Aar færdedes h an ogsaa paa Cykel. Han besad dog sn a r e r e U dho ld enh ed u n d e r fortsat Arbejde, end h an y nd ed e en s tæ rk t forceret Anstrængelse, for hv ilk en ogsaa h a n s Kons titu tion va r m i n d r e egnet. Som 35aarig Mand forsøgte h an en B je rgbestign ing i Ty ro l s amm en med sin Ven Sedl- may r. De va r med to Fø r e r e v an d r e t op g enn em Kap run e r th a l og havde faaet Natteleje paa et Høloft, næste Dag gik Vand r ingen opove r Ka rlinge r-G le tsche ren , senere over an d r e Gletschere, men J acobsen maa tte ofte ganske udm a tte t kaste sig ned paa Sneen. Han overlod sin Ven at bestige Grosz G lockner og vend te efter fire Dages Vand r ing tilbage til Dalen. »Det va r m ig klart, at jeg ikke saaledes u fo rbe red t k u n d e deltage med m e re øvede Bjergstigere i de store Bjergstigninger«, løv rig t va r det h am ikke tilpas alene at rejse for at nyde Landskabe t, dertil va r h a n for rastløs, og overfor uguns tig t Vejrlig slap h an s Taal- mod igh ed op. Hans Rejser gja ld t de rfo r ald rig Schweiz’s Bjerge som Hovedmaa l, hvo r meget h an end paa Gennemfa rten kund e nyde deres Skønhed , og han , som en halv Snes Gange havde være t i Rom, maatte 1907 ud ta le, at h an ald rig havde være t i Sab ine rb je rgene . Hans hv ile ­ løse T r ang til Arbejde faar Ud tryk i et Brev til h an s Moder (Mai 1902): »Jeg s avne r noget paa d enn e Rejse, at jeg ikke h a r noget alvorligt for. I Rom gik det endd a — jeg g jo rde dé r Indkøb af Søjler og P jedesta le r 28 *