S_CarlJacobsensLivOggerning

— 194 —

Musik, det hele v a r som en Drøm . Efte r Taflet talte Carl længe me d Kong Georg og syn tes god t om h am . D ro n n in g Olga saa yn d ig ud , h end e s Hoved s idd e r saa køn t paa Halsen , h u n talte med os alle. S ch liem ann — og h a r nogen elsket h am , e r d e t v irke lig Carl — va r nylig k omm e n tilbage fra Ægyp ten , og hele vo r t Selskab blev i n d b u d t til h am en af de følgende Dage . . . S ch liem ann s Hus v a r aldeles nydeligt. I Dansesa len e r d e r a n ­ b rag t flere Vers af Home r , d e r om t a le r Dansen og den s Glæder, i Sp isestuen Vers om Gæstfriheden , H om e r s Buste e r nok altid som den Aften l a u rbæ rb e k r a n s e t. S ch liemann , d e r er en lille b itte Mand, fører et helt lille Hof he rn ed e , h a n ta le r alle mu lige Sp rog og havde i n d b u d t Læ rd e og Kunste lske re , d e r hø r te h jemm e i meget forskellige Lande , saa at d e r taltes m ang e Sprog. S ch liem ann tog mig til Bords, og Carl h a n s Kone, en meget flink Dame, som h a r væ re t me d at u d ­ g rave og fo r s taa r sig god t paa det a lts amm en . Den 17. Marts fand t d en første Udflugt Sted med K anonb a a d en Aforissa. Vi blev mod tagn e ganske s to ra rte t, spiste F r oko s t paa Dæk ­ ket, og efter to stive T im e r s Sejlads i det mest h en r iv e n d e Vejr naaede vi Æg ina . He r fik vi Æsle r, som førte os op til Temp le t, d e r laa temme lig hø jt paa en F je ld ryg . Jeg h a r a ld rig set noget sm u k k e r e end Omegnen h e r og Be lysn ingen af d en ; det v a r blikstille, alle de h en r iv e n d e smaa Øe r stod med de res Bje rg toppe k la r t m od Ho rizon ten . K anonb a ad e n førte os a tte r h jem . Tid lig 0111 F o rm i d d a g e n næs te Dag steg vi om b o r d i P iræeus . Vi sku lde føres over til Pe loponne s , og efter en sm u k Sejlads over Bug ten ved Salamis, med Udsigt til Eleusis og Megara, naaede vi Kl. 3 E p i d a u r o s 2. Efter et P a r T ime r s Fo r løb stod Æ s l e rn e færdige til at b r inge os v ide re , og vi gav tre d an sk e og tre svenske H u r r a e r for vo r e lskværd ige Vært og h an s Besætning, og d e rp aa sva rede G ræke rne ved at m a n n e til Bærs, hv ad d e r saa god t ud ; d e roppe fra raab te Mand ­ skabe t H u r r a paa g ræsk Vis. Nu begynd te R ide tu ren , vi sad paa hø jre Side af Dyret paa S ad ­ ler, lavede af 3 B rædde r, en Sno r tjente som Stigbøjle, nogen Tømm e v a r d e r ikke og behøvede s ikke heller, da Fø r e r e n ledede Æslet.