S_CarlJacobsensLivOggerning

— 187 —

T ank e dukk ed e frem, om ikke Byen b u r d e hæ d r e sin enes taaende Velgører og Ven ved at gøre h am til Æ re sbo rg e r . Da T ank en blev fremsa t offentlig, gav den Jacob sen An ledn ing til paa F o r h a a n d at u d ­ tale et Afslag, da saadan Æ r e vilde gøre h am ufri i Ud talelser om Byens Anliggender. Nogle Aar sene re — da han s 70 Aars Fødse lsdag næ rm e d e sig — re ttede Bo rg e r rep ræ s en ta tion en s F o rm a n d Ove rretssagfører Carl Becker u n d e r H a and en en Fo respø rgse l til h am om hvo r d an h a n vilde stille sig til et Fo rslag om en s aad an Æ resbev isn ing . Jacob sen s Svar lød, at han , saa længe h a n havde Kræfter dertil, ikke vilde hø re op med at a rbe jde for sit Land og sin By, men h a n ku n d e ikke op træde og h and l e med den U fo rbeho ldenhed og Iver, som v a r nødvend ig , n a a r m a n vilde føre en Sag igennem , hvis h a n stod som »Æresborger« lige overfor sine Medborgere. Derfor h aab ed e han , at al Tale 0111 en hvil- k en somh e ls t Æ r e sb ev isn ing mod h am vilde bortfalde.