S_CarlJacobsensLivOggerning

— 7 domm e lig for denne h je rtev indende P ræd ik an t, begge Fo ræ ld r e satte megen P r is paa ham , og Carl J. fik h am ogsaa kær. Selve Kon firma ­ tionsdagen — den 4. Ok tobe r 1857 — foregik efter Fo ræ ld r en e s Ønske i s to r Stilhed , for at ikke H and lingen s og Løftets alvorlige Ka rak te r sku lde lide noget Skaar. Dengang Jacobsen havde by gget Hoved bygn ingen paa Carlsberg,

sagde h an til sin Søn ; »Jeg h a r bygget dette Hus, Carl, ikke for at faa en p ræg tig Bygn ing at bo i, men for at gøre noget smuk t« . Det e r saa v id t sand t, som han s Byggelyst, h an s S træben efter at gøre Idea le r til Virkelighed, han s T r ang til al be lære om, hvo rledes et Hus sku lde bygges og uds ty res efter S kønh ed en s Krav, havde sin store Del i at han rejste saa stilfuld en Bolig. Men d e rnæ s t havde h an Tank en paa at glæde de talrige V enne r og Gæster, som h a n og h an s H u s tru havde saa s to r en T r ang til at se omk r i ng sig og til at delagtiggøre i alt skøn t og godt, som va r ble ven

Carl Jacobsen og hans Ven Sophus Møller.

de res Lod. Overfor deres egen Søn a rbe jdede de ligeledes altid paa, at h an s Øje aabnedes for alt, hvad de r va r skønt, i Digtning, i Ton e ­ kun s t og fremfo r alt i de b ildende Kunste rs forskellige Arter. Carl b lev en flittig Gæst i det Kgl. Tea te r — d e r imod kom han ikke i de an d r e Tea tre — og næppe nogen and en ung Mand i København va r paa den Tid en saa udho ld end e Besøger af vore Museer som Carl J. Vi kan se af han s Ka lende r fra 1860, at h an i Løbet af Aaret h a r været de h a l v h u n d r e d e Gange i s a ad ann e Kun s tsam ling e r som Tho rva ld sen s Museum, Malerigale rierne og Cha rlo ttenbo rg -Uds tillingen , desuden flere Gange i O ldno rd isk Museum, An tikkab ine tte t og paa det Kgl. Bibliotek.