S_CarlJacobsensLivOggerning

— 160 —

og saaledes i mang fo ld ige F o rho ld , lige ind til Gengivelsen af Gu ido Ren is »Aurora og Føbus« paa Tea tre ts Fo r tæpp e . Be sku e r en af alt dette skønn e k an ved S iden af sin Glæde d e rov e r ikke u n d la d e at s tud se ved, at Kop ie r og E fte rlign inge r saa ofte godkende s , f o rud en at m a n mæ rk e r , hv o r s tæ rk en Hang til at be læ re og at opd rage gø r sig gæ ldende , lige ned til Tav len ved F lod en s Bred , d e r læ re r, at dette e r Isar, som u d s p r i n g e r d é r og d é r osv. I lange T i d e r u n d e r Kong Ludv igs Rege ring stod m a n i Ba ie rn og Ty sk land k ritisk ove rfo r h an s vo ld somm e ku n s tn e r i sk e Anstrænge lse r, men h a n opn a a ed e dog ind en sin Død at gøre München til et Kunstens M id tpunk t i Ty sk la ndog til at skabe Byen et va r ig t R y som Sevæ rd ighed . I den V irk somh ed , som den jævn e k ø b en h a v n s k e Bo rge r ud fo ldede paa Kun s ten s Om raade , e r d e r u tv iv lsom t en vis L ighed med de Be­ s træbe lse r, som Kong Ludv ig v a r g rebe t af, j a d e r er vel endog en L ighed i den S tæd ighed , h v o rm e d begge h o ld t fast ved og g e n n em ­ førte de res P lane r. Det skal paa ingen Maade paastaas, at Carl J. be ­ v id s t tog Kong Ludv ig til Mønste r for sin Gern ing . Men da J a cob s en i sine sene re Aar ud ta lte, at de t v a r h an s Mission at væ re som en Minister for de skønn e Kun s te r h e r i D a nm a rk , og da h a n i V irkelig­ h ed en h a r om fo rm e t vo r Hoveds tads Ud seende og sk ab t den en Be­ tydn ing i Kun s ten s V e rden lang t ud ove r hvad den fo rhen besad , er det berettige t at m i n d e om hvad h a n h avd e erfa re t i det af den maa l- bev idste b a ie r sk e Konge skab te München . Og J acob s en vilde belære, h a n vilde opd rage Fo lke t til at have s tø r re Sans for Kunst. En Tank e om »Kunst for Kun s ten s Skyld« v a r h am gan ske fjern, den s Opgave v a r at paav irke Menneske r, og den maa tte k u n n e faa alle i Tale. At nogen af N a tu r en k u n d e væ re be røve t Kunstfølelse, saaledes som d e r findes fysisk fa rv eb lind e eller for mu s ik a lsk Hø reevne blottede, laa gan ske u d e n for h a n s Opfattelse. Derfor kom h an , d e r havde skab t Museer, stadig s tæ rke re til at be ­ tone, at vi v a r altfor h ildede af M u s e um s t a n k e n 10, at Kun s ten sku lde ud i Livet og haves daglig for Øje, at det v a r galt i Museer at op ­ hobe , hvad d e r b u r d e staa paa Gader, i offentlige Bygn inge r eller i vore Skoler. Selv vore M a rm o r a r b e j d e r b u r d e staa u n d e r aaben H imme l,