S_CarlJacobsensLivOggerning

158 m o d e rn e Tid været, b egyn d en d e med Canovas Nævefægter, og som rime lig t er, h a r isæ r fran sk B il ledhugg e rkun s t g j o r t sig gæ ldende . Im id le r tid er No rd en s Kun s t ikke b leven forsømt. F o r u d e n Sin- d ings r id e n d e Valkyrie, Bo rjesons S v ømm e r og J e r n d a h l s »Det lide r mod Skum r ing« findes d e r A rb e jd e r af F r e u n d (Boeciasp illeren), Stein (V andbæ re r , L iden Gunve r), V. Bissen (Yndling til Hest, en Malke­ pige), Hasselriis (Sa ty rd reng ), Bonnesen (r id end e Diana, Musiken ) og flere and re . Valget a f de Omgivelser, hvo ri S ta tu e rn e k u n d e anb r inge s , og ligeledes Op s tilling smaaden f r embød ofte Vanske lighed . Jævn lig maa tte m a n p røve sig frem ved en m id le r tid ig Opstilling, nogle Gange er og- saa S ta tue r b ievne flyttede; m a n h a r iøv rig t ogsaa E r fa r ing for, at et Kun s tvæ rk k u n d e væ re blevet de om b o e n d e saa kært, at de paa ingen Maade øn skede det frataget dem. I Bo tan isk Have valgte m a n u d e ­ lukk end e at opstille An tike r, i I d ræ ts p a r k e n h a r m a n opstillet F igu re r , d e r sva rede til Anlægets Bes temme lse (An tike rne : Diskoskaster, Spyd - bæ re r , Apoxyomenos , sam t Canovas Nævefægter). Som en særlig lyk ­ kelig Opstilling k an nævne s Den lille Hav frue (af Edv . E r ik sen ) , ha lv t om sky lle t af Bø lge rne ved Langelinie. Og de t fo rtjene r at f remhæve s — ogsaa fordi det e r ud ta lt med Ane rkende lse af Ud lænd inge — at d e r ikke e r søgt at dækk e ove r F ig u r e r n e s Nøgenhed , saaledes som det ofte e r Tilfældet i Ud lande t, men at m a n h a r ho ld t over, at Syne t af det menne ske lige Legeme ikke k u n d e vække Anstød. Som alt sagt s t amm e r mange af K un s t væ rk e rn e — vel en F em t e ­ del — fra n o rd is k e Kuns tne re . Meldahl, d e r v a r Medlem af Besty­ re lsen for »Albertina«, ud ta lte engang i B o rg e r rep ræ s en ta tion e n , at efter Be s temme lse rne for Legatet sku lde m o d e rn e S tatuer, d e r øn skede s a n ­ skaffede, væsen tlig h id r ø r e fra f r emm ed e K u n s t n e r e 9. Det er vel r im e ­ ligt, at Meldahl h e r geng ive r Ja cob s en s Tanke , m e n O rd lyden af Legat­ be s temme lsen kan dog næpp e siges at ind eho ld e saadan t. Og ofte er det b leven udtalt, at den d an sk e Hoveds tads P lad s e r og den s Anlæg b u r d e k u n smykk e s med vo r egen Nations F r em b r i ng e ls e r , og at hvad d e r nu s taa r til Skue e r for f r emm ed a r te t for vo r daglige Dont. Dette h a r væ re t en af de Indv end ing e r , som er b leven f rem sa t mod det