S_CarlJacobsensLivOggerning

— 5 — sig. He r kan først og f remmes t nævnes Med icineren F r an ts D jø rup og h an s æ ld re B rode r Michael, de r ligeledes v a r Læge — en tredie B rode r v a r gift med L au r a Holsts Søster — d e rnæ s t h ende s Fæ tte r Theo logen og Bo tan ike ren F r a n ts Jacobsen , Halvfætterne J u r is te n Michael Steen- s trup og han s B rode r Na tu r fo r ske ren Jape tus , J u r is ten H. J. L indah l, de to B rød re Filosofen P e te r og Theo logen Jacob Stilling, Filosofen Ra sm u s Nielsen. Ligesom disse hu r tig t lærte den unge Bryggers g r u n ­ dige Viden og aandelige Værdi at kende, maa tte ogsaa J acob sen mærke , at h an paa ingen Maade gav dem noget efter i Viden og S træben . I det unge Brygge rh jem v a r det Klassicismens Aand, d e r raadede. Den klassiske Oldtids store Bedrifter, Græke rnes og Rom e rn e s herlige Digtere og Tænke re , Kunsten i denne Oldtid eller som den viste sig i vo re Dage gennem Tho rva ld sen s Fo rnye lse af den, det va r de Em n e r og Fo res tillinge r og den F o rm for det Skønnes F r em t ræ d e n , hvo ri m a n frem fo r alt søgte Glæde. F remd e le s va r det den dan ske Digtning, især som den lød i Oeh lensch lægers D rame r, Fo r tæ llingen om No rd ­ bo e rn e s Bedrifter og Sagnene fra No rden s Oldtid, som gav den store Fo r f r iskn ing efter Dagens Arbejde. løv rig t v a r de r i Jacob Jacobsens S træben en Angst for at lade sig fange af et nøg te rn t eller ma te rie lt Syn. Han havde ikke forgæves læst F r u G jd lembou rgs Sk ild ring i »Mon tanus den yngre« og havde indset, at en fo rs tandsmæs s ig Ov.er- klogskab, de r mang le r Kendskab til Menneske r og som ikke h a r Følelse for Livets stille Værd ier, ikke vil i Længden naa til Maalet. F r em d r i f t — det va r dog den mest be tegnende Evne hos Jacob J., som det havde væ re t for han s Fade r. Christen J acobsen va r komm e n til Københ avn fra en vendsysse lsk Fæs tegaa rd , h an va r bleven Tjeneste­ ka rl paa Kongens Bryghus, sene re Bryggersvend og Lejebrygger, indtil h an ved sin Dyg tighed selv e rhve rvede sig et Bryggeri; i flere Aar sad h a n ogsaa i S tyrelsen af Kongens Bryghus. Stadig havde han forstaaet at indføre F o r b ed r in g e r i Driften, og Sønnen va r fulgt i hans Spor. Denne va r nu slaaet ind paa F ab r ik a t ion en af den nye Ølsort, som havde e rob re t P u b lik um s Smag, en Udvidelse af-Bedriften maatte finde Sted, og de r k u n d e ikke skaffes fo rnøden P lads for den inden fo r Byens Grænser.