S_CarlJacobsensLivOggerning

EN Samling, som den rejste Bygn ing kom til at indeho lde, svarede ikke helt til det ved Gavebrevet overladte, den talte baade me re og m ind re , end hvad de r va r skænket. Komitéen v a r b leven enig med Jacobsen om at lade alle de mod e rn e Sku lp tu r e r fra det æ ld re Glyptotek gaa

ove r i det nye, hv ad en ten de va r indbe fa tte t i Gaven eller ikke, m e ­ dens Sam lingen ude paa Ny Carlsberg beho ld t alle Antiker, selv om de hø r te ind u n d e r det bo rtskænkede . Det va r jo unde rfo rs taae t saavel fra Jacob sen s og h an s H u s tru s Side som fra Komitéens, at alt, hvad d e r v a r e rhve rve t efter Bortgivelsen, sku lde ende paa s amm e Maade somoffentlig E jendom . Netop paa denne Tid havde im id le rtid J a ­ cobsens Sam ling faaet en saa omfa ttende Tilvækst af Antiker, at den p lan lag te fjerde Fløj ikke vilde k u n n e r umm e dem , dertil maa tte kræves en hel ny Bygning. Man ansaa det de rfo r for rigtigt at fordele I n d ­ ho lde t af Sam lingen paa den nævn te Maade. Der va r nem lig opstaae t lystelige Aar for Erhve rve lsen af antike Kunstvæ rke r. De gamle rome rsk e Adelsslægter va r i Pengeforlegenhed , og Jacobsen , d e r va r bek end t som den kon tan te og ku lan te Køber, havde ypperlige Agenter. Som Sch liemann va r h an ikke blot den store En tusias t, men tillige den gode Købmand , og en Del udmæ r k e d e Vi- d en s k ab smæ n d havde stillet sig til han s Tjeneste, idet de vidste, at h an ikke b lo t va r den begejstrede, men forstaaende, og de suden fra e thve rt smaalig t Hensyn fjerne Køber. P ro fesso r Helbig havde de bedste Fo rb ind e lse r i fo rnemme italienske Kredse. Dr. Pau l A rnd t va r vel k end t med Kun s th and le rn e i Eu rop a og havde en u dmæ r k e t Sporsans. Fu r twång le r , S tudn iczka og flere and r e V id en sk ab smænd va r villige Hjælpere, P ro fesso r Va ldema r S chm id t utræ ttelig paa sine Bejser i at efterspørge og bjerge ægyptiske Sager til Huse.