S_CarlJacobsensLivOggerning

'

545162229

I-*.-»nxv’-Si. " $Si rcÆr^sSi

545 62 2 2 9

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

v .

^

‘-7.;;iç‘|

■ - .77 I W Èmmà

y

Í

-

i

t

t

^ j

& ■

&

/

J

t

*

r

a

V

FOTOGRAFI, ALBERT SCHOU JUN.

FOTOTYPI, PACHT & CRONE’S EFTF.

CARL JACOBSENS LIV OG GERNING AF JOHANNES S TE EN STRU P

UDGIVET AF NY CARLSBERG FONDET

K Ø B E N H A V N

M C M X X I I

I KOMMISSION HOS M. P . MADSENS BOGHANDEL (RECHTWIG & TRYDE)

C / ¿ ) f p ih 3

INDHOLD

Sirle

KAPITEL I. BARNDOMSTID OG UNGDOMSAAR.

Hjemmet i Brolæggerstræde. Forældrene og Omgangskredsen. Brygge­ riet Carlsberg grundes og Hjemmet forlægges til Valby. Faderens Samliv med Sønnen. Skolen og Kammeraterne. Examen artium og den første Studentertid. Livet og Selskabeligheden paa Carlsberg....................................

1 -1 5

KAPITEL II. STUDIETIDEN I UDLANDET.

En praktisk Uddannelse i Udlandet besluttes. Opholdet i Paris og i Strasbourg 1866—67. Arbejdet i Bryggerierne i München og i østerrigske Byer 1867—68. Venskab med unge franske og tyske Studiefæller. Op­ holdet i England for at lære Brygning af engelske Ølsorter 1868—70. Stu­ dierne i Edinburgh og i B u rton .................................................................................. KAPITEL III. CARL JACOBSEN BEGYNDER SIN VIRKSOMHED SOM BRYGGER. Faderens Plan om Tilvirkning af engelske Ølsorter. Anneksbryggerict bygges. Det stigende Salg af baiersk 01. Carl J. udvider sin Bedrift med et af ham opført Bryggeri. Afvigende Anskuelser hos Fader og Søn. Leje- maalet af Anneksbryggeriet opsiges. Carl J. bygger Bryggeriet Ny Carlsberg. KAPITEL IV. CARL JACOBSENS ÆGTESKAB MED OTTILIE STEGMANN. KAP­ TEIN JACOBSENS SIDSTE LEVEAAR. Bekendtskab med Købmand Stegmanns Familie i Edinburgh. Denne flytter til København. Ottilie ægter Carl Jacobsen den 24. September 1874. Carl og Ottilie J. stifter Ny Carlsberg Legaterne 1883. Udsoning med Fa­ deren. Hans Rejse til Italien og Død i Rom den 30. April 1887.................... KAPITEL V. NY CARLSBERGS VÆKST. BRYGGERIETS YDRE FREMTRÆDEN OG INDRE UDVIKLING. Gulv- og Kassemalteri. Urtens Kogning ved aaben Ild afløses af Kog­ ning i lukkede Kedler. Kuldemaskine efter Carl Lindes System. Carl Jacobsens Bestræbelser for at industrielle Bygninger præges af Skønhed. Han opfører Dobbeltporten, det nye Bryghus og Elefanttaarnet. De i disse Bygninger foregaaende Virksomheder. Emil Chr. Hansen og den rene Gær.

17—30

31 -39

41—52

5 3 -6 8

KAPITEL VI. OMSÆTNING OG KUNDER.

Salgsforhold og Reklame. Erhvervelse af Etablissementer, hvori der ud­ skænkes. Kontrol med Aftapning og en egen Aftapningsanstalt. De nye Ølsorter Porter, Pilsner og skattefrit 01. Brygning af 01 til Eksport og det stigende Salg til U d land et......................................................................................

69—79

VI —

Side

KAPITEL VII. FORHOLDET TIL FUNKTIONÆRER OG ARREJDERE. Carl Jacobsen som Arbejdsgiver. Det gode Forhold til Funktionærer og Arbejdere. Den nye sociale Lovgivnings Indvirkning paa de ældre for Rryggerierne gældende Bestemmelser. Jacobsen hædrer paa forskellig Maade veltjente Hjæ lpere................................................................. KAPITEL VIII. NY CARLSBERG OG SAMARBEJDET MED FAGFÆLLER I DAN­ MARK OG UDLANDET.

81—86

Bryggerierne i Danmark organiserer sig, ligeledes deres Kunder. Loven 0111 Ølskat 1891. Bryggermøder og Stiftelsen af Bryggeriforeningen 1899. Gamle og Ny Carlsberg indgaar under fælles Ledelse 1902. Overenskomsten med de Forenede Bryggerier 1902. Jacobsens Samvirken med Fagfæller i U d lan d et................................................................................................................................... 87—100

KAPITEL IX. GLYPTOTEKET PAA NY CARLSBERG SKÆNKES OFFENTLIG­ HEDEN. DEN AF VILH. DAHLERUP OPFØRTE BYGNING.

Jacobsens Kunstsans. Hans Kærlighed til den under Tborvaldsens Ind­ flydelse staaende Kunst. Den franske Kunstudstilling 1888. Nye Erhver­ velser til Glyptoteket. Tilbud til Stat og Kommune om at overdrage Sam­ lingen. Den af V. Dahlerup rejste Bygning............................................................. 101—115

KAPITEL X. NY GAVE AF KUNSTVÆRKER OG GLYPTOTEKETS UDVIDELSE MED DEN AF H. KAMPMANN OPFØRTE BYGNING. SAMLINGERNE OG STYRELSEN AF DEM.

Talrige nye Antiker erhverves. Tilbud om Gave af disse, imod at en ny Bygning, med Tilknytning til den ældre, opføres. Dahlerups Bygning faar Kuppelsal. Samlingens forskellige Afdelinger og disses Karakter. Kataloger og Vejledning for S tud erend e................................................................... 117—135 Religiøs Følelse hos Medlemmer af Jacobsens Familie. Ny Carlsberg Legatet om Opførelse af en Jesuskirke. Hos Jacobsen en Forbindelse af religiøs Følelse og Skønhedsfølelse. V. Dahlerups pragtfulde Kirkebygning og Kampanile. Præsteembedet ................. 137—148

KAPITEL XI. JESUSKIRKEN.

KAPITEL XII. MINDESMÆRKER I HOVEDSTADEN. LEGATET ALBERTINA. Nye Anskuelser om, for hvem Mindesmærker kan rejses og af hvem de tør bekostes. Huitfeldt-Monumentet paa Langelinie. Statuen af A. J. Carstens. Albertina-Legatet 1880. Den ved Legatet frembragte Forandring i Byens KAPITEL XIII. MUSEET FOR KUNSTINDUSTRI OG AFSTØBNINGSSAMLINGEN. Værelset paa Rosenborg Slot i Empire-Stil. Ny Cai’lsberg Legatet. In­ dustriforeningen beslutter Oprettelsen af et Museum for Kunstindustri. Jacobsens Virken for at købe Afstøbninger og for at skabe en større of­ fentlig Samling af saadanne. Han udnævnes til Direktør for Statens Sam­

Udsmykning. Kunstværkernes Art og deres Formaal........................................ 149—161

ling. Virksomheden ved d enn e..................................................................................... 163—172

KAPITEL XIV. KØBENHAVN SOM TAARNENES BY.

Stadens ejendommelige Taarne. Bestræbelser for at faa Nicolai Kirke bygget. Tilbud om at genopføre Spiret paa Nicolai Taarn. Tilbud om at rejse det i 1807 nedbrændte Spir paa Vor Frue Kirketaarn. Tilslutning til Tanken og Kampen imod den. Ved Jacobsens Død Beslutningen udskudt 173—187

- VII -

Sitle

KAPITEL XV. OTTILIE JACOBSEN OG HJEMMET. FRU LAURA JACOBSENS DØD. Hjemmet paa Ny Carlsberg. Rejsen i Grækenland 1887. Tabet af fire Børn. Den haarde Sygdom i Strasbourg. Stiftelsen af Ny Carlsberg Fon­ det. Fru Ottilies Død den 20. Juli 1903. Fru Laura J.s sidste Leveaar og hendes Død den 14. Aug. 1911....................................................................................... KAPITEL XVI. JACOBSENS SANS FOR NATUREN, HANS REJSER OG DERES FORMAAL. Talrige Rejser til Udlandet. Hans Maal er udvidet Erfaring og beriget Kundskab. Sans for Naturen. Kærlighed til danske Egne. Interesse for Havekunst og for Stjernehim len.................................................................................. KAPITEL XVII. JACOBSENS DELTAGELSE I DET OFFENTLIGE LIV, ISÆR I DE SENERE AAR. Det korte andet Ægteskab. Deltagelse i Udstillinger og Kongresser. Hans Kærlighed til Frankrig og Virksomhed for dette Land. Venskabeligt Forhold til Tyskland. Forsvaret for vor Nationalitet. Tildragelsen paa Fanø 1896. Arbejde for Turistvæsen og Metersystemets Gennemførelse. Kærlighed til Musik og Balletkunst............................................................................. KAPITEL XVIII. CARL JACOBSENS DØD. TILBAGEBLIK PAA HANS PERSON­ LIGHED OG GERNING. De sidste Rejser. Jacobsens Død den 11. Januar 1914. Spørgsmaalet om nedarvede Slægttræk. Hans Fædrelandskærlighed, Gudsfrygt og Skøn­ hedsfølelse. Hans temperamentfulde Optræden. Hans Trofasthed i Ven­ skab. Mindefesten paa Raadhuset............................................................................... BILAG. NOGLE OPTEGNELSER AF CARL JACOBSEN..................................................

189— 214

215-225

227—242

243—256 257-262

263-278

HENVISNINGER OG REGISTER

I

BARNDOMSTID OG UNGDOMSAAR HJEMMET I BROLÆGGERSTRÆDE. FORÆLDRENE OG OMGANGSKREDSEN. BRYGGERIET CARLSBERG GRUNDES OG HJEMMET FORLÆGGES TIL VALBY. FADERENS SAMLIV MED SØNNEN. SKOLEN OG KAM­ MERATERNE. EXAMEN ARTIUM OG DEN FØRSTE STU­ DENTERTID . LIVET OG SELSKABELIGHEDEN PAA CARLSBERG.

ARL CHR IST IAN H ILMANN JACORSEN fødtes den 2. Marts 1842 i Gaa rden Nr. 5 i Bro lægge rstræde som Søn af Brygger Jacob Ch ris tian J acob s en og han s Hu s tru Lau ra Ca th inka Holst. Det v a r et H jem af god k ø b e n ­ h avn sk Borgerlighed . F o r alle dem , de r h a r k end t Livet

paa H e rresæde t Carlsberg eller hø r t det omtale, kan det være vanskelig t at flytte Tank en h en til dets Udg ang spunk t i den gamle B rygge rgaa rd i en b eskeden Smaagade. Det er ikke let at tænke sig den i sine senere Aar re t elegant k læd te Brygger i den jæ vn e Dragt efter F y r r e r n e s Snit, med det store Ha lsb ind og den trøjeagtige F r akk e med de snæv re Æ rme r . Lykkelig v a r den da 31-aarige Mand over den nyfødte Søn — en E r s ta tn ing for en tidligere født Brode r, d e r va r død ko r t efter Fød s e ­ len — h an havde faaet en Arving til den indus trie lle V irk somhed , som v a r lykkedes saa godt for h an s for 7 Aar siden bo r tka ld te F ad e r Christen J a cob s en1 og som h a n selv stadig havde ført v ide re f r em a d 2. Christen Jacob sen s Enke, Madam Caroline Jacobsen , f. Sche lbek — Sv ige rda tte ren L au ra var, som gift med en L ieu tenan t i Bo rge rvæbn ingen , F r u e — v a r i de første Aar efter Mandens Død Brygge rgaa rdens og F o r r e t­ n ingen s Indehave r, men det va r dog den kraftige og dygtige Søn, der ledede Bedriften, og h an sku lde sna r t selvstænd ig tage den hele V irk ­ som h ed i Besiddelse. Kun to Aar efter Sønn e sønn en s Fødsel blev Caroline J acobsen bo r tk a ld t (5. Feb r. 1844). Ved h ende s Død fik Jacob Jacobsen Raad ighed over en Kapital (11,000 Rdl.), hvo rved det blev mu lig t at føre de P lan e r igennem , som h a n længe havde a rbe jde t med i T ank e rn e og ved Forsøg. Han vilde b rygge und e rgæ r e t 01, den stærkere, me re ho ldb a re og me re næringsg ivende Ølsort, i hvis T ilv irkn ing Tyske rne havde vund e t saa stor Dygtighed og som m an va r begynd t at indføre

— 4 —

til Lande t. Han h avd e foretaget sine første Fo r søg i Mode rens Vadske- kedel, h a n rejste to Gange til Mün ch en for at faa Ve jledn ing i den b a ie r sk e Kun s t og paa den sidste Rejse h jem fø rte h a n Gær fra S ed lm ay r s Bryggeri, h a n fik Kongens Tilladelse til at ind re tte Lage rkæ lde re i Vo lden ved Teg lgaa rds s træde , stadig fulgte He lde t h an s vel ove rve jede P lane r. Sam tid ig v a r h an dog fu ld t op taget a f Hverv , som h a n s Medbo rge re be troede h am ; den ene rg iske og v id t sk u e n d e Mand v a r fra 1843 B o r g e r ­ r e p ræ s e n ta n t, h a n v a r v a rm t in te re s se re t og v ir k s om i den po litiske, na tion a l- lib e ra le Bevægelse. Men v a r J acob J. en f r em t ræ d en d e Bo rge r i n d e n fo r Sam fund e t, v a r h a n s H u s t r u ogsaa paa sin Vis en e jendomm e lig P e r son ligh e d . L au r a Holst v a r Da tte r af K øbm and La rs H ilm an n Holst i T h i s t e d 3. H u n v a r k omm e n paa Besøg i Brygger Ch ris ten J a cob s en s Hu s ; d é r va r h u n fo rb leven for at væ re Madam Ja cob s en til Se lskab og N y t t e 4. Japob J. va r b leven ind tage t i d en u a lm ind e l ig sm u k k e unge Pige med den friske Op træden , de blev forlovede, og h an æg tede h end e den 24. Ok tobe r 1839. Men med P igen fra Th is ted v a r ogsaa en ny Kreds b leven d rage t ind i Livet i Brygge rgaa rden . J acob J. h avd e fra B a r n d omm e n af væ re t en tilbageho lden og sky Na tu r. Hvo r s to r end h an s Lære lys t var, og hv o r h u r ti g t et N emm e h a n end besad til at k u n n e tilegne sig Kund sk ab e r , havde h a n hav t Vanske lighed ved at faa sin Higen efter v iden skabe lig Ind s ig t tilfredsstillet, ide t h a n um i d d e l b a r t efter Kon firma tionen maa tte tage fat paa Ge rn ingen i Bryggeriet, og d e r gik ikke mange Aar, før h a n paa G rund af F ad e r en s Sygelighed maa tte anv end e næs ten al sin Tid de rpaa . Im id le r tid h avd e Ch ris ten J. ladet Sønn en deltage i U nd e rv isn ing en paa den Po ly tekn isk e Læ reansta lt, hv is flittige og taknem lige Elev h a n blev, skøn t h an ikke fik Lejlighed til at g ennem fø re et rege lmæs s ig t S tud ium . Uagtet h a n paa d enn e Maade og ved S e lv s tud ium h avde e rhv e rv e t sig et s to rt F o r r a a d af Kund sk ab e r , k u n d e h a n dog k u n føle sig fo rkny t ove rfo r Akadem ike re , de v a r nylig b leven ka ld te H e r r e r i A and e rn e s Bige. Men en Kreds af S tud en te r v a r ne top g en n em L a u r a Holst b leven d rage t til det gæstfri Brygge rh jem . De fleste af d em s tamm e d e fra L im f jo rd segnene , men d rog a tte r a nd r e U n iv e r s it e tsk amm e r a te r med

— 5 — sig. He r kan først og f remmes t nævnes Med icineren F r an ts D jø rup og h an s æ ld re B rode r Michael, de r ligeledes v a r Læge — en tredie B rode r v a r gift med L au r a Holsts Søster — d e rnæ s t h ende s Fæ tte r Theo logen og Bo tan ike ren F r a n ts Jacobsen , Halvfætterne J u r is te n Michael Steen- s trup og han s B rode r Na tu r fo r ske ren Jape tus , J u r is ten H. J. L indah l, de to B rød re Filosofen P e te r og Theo logen Jacob Stilling, Filosofen Ra sm u s Nielsen. Ligesom disse hu r tig t lærte den unge Bryggers g r u n ­ dige Viden og aandelige Værdi at kende, maa tte ogsaa J acob sen mærke , at h an paa ingen Maade gav dem noget efter i Viden og S træben . I det unge Brygge rh jem v a r det Klassicismens Aand, d e r raadede. Den klassiske Oldtids store Bedrifter, Græke rnes og Rom e rn e s herlige Digtere og Tænke re , Kunsten i denne Oldtid eller som den viste sig i vo re Dage gennem Tho rva ld sen s Fo rnye lse af den, det va r de Em n e r og Fo res tillinge r og den F o rm for det Skønnes F r em t ræ d e n , hvo ri m a n frem fo r alt søgte Glæde. F remd e le s va r det den dan ske Digtning, især som den lød i Oeh lensch lægers D rame r, Fo r tæ llingen om No rd ­ bo e rn e s Bedrifter og Sagnene fra No rden s Oldtid, som gav den store Fo r f r iskn ing efter Dagens Arbejde. løv rig t v a r de r i Jacob Jacobsens S træben en Angst for at lade sig fange af et nøg te rn t eller ma te rie lt Syn. Han havde ikke forgæves læst F r u G jd lembou rgs Sk ild ring i »Mon tanus den yngre« og havde indset, at en fo rs tandsmæs s ig Ov.er- klogskab, de r mang le r Kendskab til Menneske r og som ikke h a r Følelse for Livets stille Værd ier, ikke vil i Længden naa til Maalet. F r em d r i f t — det va r dog den mest be tegnende Evne hos Jacob J., som det havde væ re t for han s Fade r. Christen J acobsen va r komm e n til Københ avn fra en vendsysse lsk Fæs tegaa rd , h an va r bleven Tjeneste­ ka rl paa Kongens Bryghus, sene re Bryggersvend og Lejebrygger, indtil h an ved sin Dyg tighed selv e rhve rvede sig et Bryggeri; i flere Aar sad h a n ogsaa i S tyrelsen af Kongens Bryghus. Stadig havde han forstaaet at indføre F o r b ed r in g e r i Driften, og Sønnen va r fulgt i hans Spor. Denne va r nu slaaet ind paa F ab r ik a t ion en af den nye Ølsort, som havde e rob re t P u b lik um s Smag, en Udvidelse af-Bedriften maatte finde Sted, og de r k u n d e ikke skaffes fo rnøden P lads for den inden fo r Byens Grænser.

6 —

J acob s en køb te en s tø rre G rund i Valby, og h a n fik af Regeringen den f o rnødn e Tilladelse til h e r at an lægge et Bryggeri. Dette gav h an Navn efter den da syvaarige Carl. Han h a r s ikk e r t hav t Fø le lsen af at d enn e Søn, som i høj Grad beskæftigede h an s T ank e r , be s ad Kraft og Drift til i sin T id at overtage og fortsætte h a n s V irk somh ed . Men J a cob s en h avd e altid bek laget, at h an ikke havde faaet ak ad em is k Ud ­ danne lse , og af en s aad an Mangel sku lde han s Søn ikke lide. Han satte Carl i den Skole, som vel paa den Tid v a r me st g en n em s y r e t af Klassicitet og Skønh ed sdy rk e ls e , den af Martin H amm e r ic h ledede Bo r­ ge rdyd sko le paa Kris tianshavn . Bedriften af Bryggerie t i Valby k ræv ed e sna r t, at ogsaa H jemm e t blev forlagt h e rud , og J acob s en byggede i Aa rene 1852— 54 den s kønn e Hov edbygn ing i ita liensk Stil. Den 28. Mai 1854 k u n d e J a cob s en h e r ho lde sit første Se lskab ; ved d enn e Lejlighed ud b r ag te Dr. F r a n t s D jø rup en Skaal for Carl, »Jacobsens beds te Haab« , Ord som F a d e r e n ofte sene re k om tilbage til. Naa r Carl tid lige re havde m ed sine K amm e r a t e r leget So ldat i K irsebæ rgangen , k u n d e hari n u i n d b y d e d em til den v id ts trak te Have med den s Te rra sse r, den s S k ræ n te r ved J e r n b a n e n og den s b l om s t e r ­ p ryd ed e Anlæg. Vejen til Sko len blev rig tignok be tyde lig forlænget, m e n da F ad e r en sad i Besty relsen for det S jæ llandske J e rn b an e s e l sk ab , k u n d e Carl let faa Lov til at v a n d r e ad S k in n e r n e til Skolen. G ennem Gaa rden i B ro lægge rstræde ho ld tes d e sud en stad ig F o r b in d e l s e n med K øb enh avn vedlige. He r v a r endnu , fo rud en Kon to re rne , et Hv id tø ls- brygge ri, d e sud en en Lejlighed, hvo ri F r u L au r a s Søster N iko line Faye, En k e efter By sk r ive r Faye i Th isted , res ide rede . Holdtes d e r Bø rneba l paa Carlsberg, k u n d e d e r være truffet den p rak tiske O rdn ing , at de unge D am e r og He rre r, vel indp akk ed e , afleveredes i B rygge rgaa rden og d e rfra førtes i Om n ib u s s e r ud til Carlsberg. Og n a a r saa Dansen i den dejlige Spisesal u n d e r Ton e r fra I n s tr um e n t e r n e paa Galeriet va r til Ende , b rag te atter Om n ib u s s e r n e Gæsterne tilbage til B ro lægge r­ s træde ved Midnat. Carl J. blev kon f irm e r e t af S lo tsp ræs t J. H. Pau lli i S lo tsk irken . En egen m ild og enfoldig Forlcyndelse af K r is tendomm en v a r jo e jen

— 7 domm e lig for denne h je rtev indende P ræd ik an t, begge Fo ræ ld r e satte megen P r is paa ham , og Carl J. fik h am ogsaa kær. Selve Kon firma ­ tionsdagen — den 4. Ok tobe r 1857 — foregik efter Fo ræ ld r en e s Ønske i s to r Stilhed , for at ikke H and lingen s og Løftets alvorlige Ka rak te r sku lde lide noget Skaar. Dengang Jacobsen havde by gget Hoved bygn ingen paa Carlsberg,

sagde h an til sin Søn ; »Jeg h a r bygget dette Hus, Carl, ikke for at faa en p ræg tig Bygn ing at bo i, men for at gøre noget smuk t« . Det e r saa v id t sand t, som han s Byggelyst, h an s S træben efter at gøre Idea le r til Virkelighed, han s T r ang til al be lære om, hvo rledes et Hus sku lde bygges og uds ty res efter S kønh ed en s Krav, havde sin store Del i at han rejste saa stilfuld en Bolig. Men d e rnæ s t havde h an Tank en paa at glæde de talrige V enne r og Gæster, som h a n og h an s H u s tru havde saa s to r en T r ang til at se omk r i ng sig og til at delagtiggøre i alt skøn t og godt, som va r ble ven

Carl Jacobsen og hans Ven Sophus Møller.

de res Lod. Overfor deres egen Søn a rbe jdede de ligeledes altid paa, at h an s Øje aabnedes for alt, hvad de r va r skønt, i Digtning, i Ton e ­ kun s t og fremfo r alt i de b ildende Kunste rs forskellige Arter. Carl b lev en flittig Gæst i det Kgl. Tea te r — d e r imod kom han ikke i de an d r e Tea tre — og næppe nogen and en ung Mand i København va r paa den Tid en saa udho ld end e Besøger af vore Museer som Carl J. Vi kan se af han s Ka lende r fra 1860, at h an i Løbet af Aaret h a r været de h a l v h u n d r e d e Gange i s a ad ann e Kun s tsam ling e r som Tho rva ld sen s Museum, Malerigale rierne og Cha rlo ttenbo rg -Uds tillingen , desuden flere Gange i O ldno rd isk Museum, An tikkab ine tte t og paa det Kgl. Bibliotek.

8 — Da F o ræ ld r e n e ogsaa paa a n d e n Maade søgte at gøre S ønn en de l­ agtig i alle gode aande lige Nyde lse r, tog de h am i 1851, altsaa k u n 9 Aar gamme l, med paa en Rejse til Ty s k la nd og No rd ita lien . Otte Aar sene re send tes h an paa en Rejse med et b e s tem t F o rm a a l . Carls Tale h avd e altid lidt af en vis S tamm en eller Snub ien , som v a r h am selv til P ine , n u vilde F a d e r e n lade h am foretage en Rejse u n d e r Led ­ sagelse af h an s tid lige re Læ r e r R ek to r K. H. Schow ved Slagelse Skole,

for at d enn e k u n d e ho lde s tad ig Kon tro l med h a n s Udtale. P a a d enn e Rejse besøg te Carl A lpe rne i Schweitz og i Chamon ix , F a d e r e n h avd e dog paa lag t h am Fo r s ig tig ­ hed ved B je rg tu re , »da Din B ehæ n d i g h e d og Fæ r d ig h e d til at k la tre og s p r ing e j u s t ikke e r stor«. Im id le r tid k u n d e Carl ved at sende et Billede af S tr a sbou rg Miinster vise, h v o r hø jt op p aa T a a r n e t h a n h avd e været. »Jeg h a r be trag te t Billedet d e r a f og m a a e rk end e , at Du e r k omm e n et god t S tykke hø je re op end jeg h a r naae t og tæ n k t at k u n n e naa. Gid dette ogsaa i a n d r e H e n s e e nd e r maa gen tage sig! Gid

Caii Jacobsen. ^ ogsaa i Kund sk ab s fy ld e og Indsig t og Dyg tighed m a a n aa i s amm e F o r h o l d længe re op end jeg h a r k u n n e t , da vil m i n største F o r h a a b n i n g og m it kæ res te Ønske vo rde opfyldt!«, løv rig t g jo rde Re jsen , d e r afslu ttedes m ed et Opho ld i Pa ris , ikke En d e paa Tung en s Ub ehænd igh ed , først en ha lv Snes Aar sene re ly k ­ kedes de t Carl n og en l und e at bese jre den . F o r F o ræ ld r e n e g ja ld t det dog isæ r om , at Carl lærte sit eget L and at kende . Om Søndagen b rag te W i e n e r v o g n e n jævn lig F am ilie n sn a r t til en, s n a r t til en a n d e n af N o rd s jæ lla nd s skønn e Skove. Men Carl g jo rde ogsaa Udflug ter paa egen H a an d eller s amm e n m e d sin lid t æ ld re Ven Sophu s Møller, Søn af Bogho lde r Møller i Reitzels Boghandel. De to Drenge følte sig som B rød re , og Carl v a r g en n em hele Livet kny tte t til den fje rn t i Jy lla nd bo end e Ven. F r u Lau r a

— 9 — sk r iv e r ved Møllers Død (1899): »Sophus va r Carls eneste sande Ven og den kæreste, h a n havde. Det v a r m i t hø jeste Ønske, at de to smaa Drenge sku lde k omm e til at elske h i n a n d e n som Sø skende , da de ingen selv havde , og jeg h a r faaet dette Ønske opfyldt«. Med Sophus v a r Carl i S omm e r en 1858 paa en Udflugt til Vo rd ingbo rg og Møen, to Aar sene re gik Rejsen ove r Sund e t til L u n d og Ringsjøn . I den S omm e r foretog Carl ogsaa s amm e n med sin F ad e r en ko rte re Rejse til de fra vo r T r e a a r sk r ig bekend te Steder, Dybbøl, Isted, Slesvig, Dane- virke, F rede r ik s s tad , F rede ric ia . F o r u d e n at dvæle ved M inde rne h a r Kap tein J. v is tnok villet, som Ro rge r og Po litiker, d ann e sig en Op ­ fattelse i det da s tæ rk t d eba tte rede Spø rgsmaa l om vore F o r s v a r s ­ stillinge r og Refæstningsanlæg. Der havde næs ten aldrig være t An ledn ing til at paatale Carls F lid i Skolen. De r imod havde F ad e r en ofte Anke r overfor Sønnen s legem­ lige Fæ rd igh ed e r og h an s y d r e Væsen. Kap te inen v a r selv en elastisk Officersskikkelse, ogsaa en elegant Rytter. Sønnen lagde som ældre Mand s to r Vægt paa en god Ho ldn ing , sm u k Gang og skønne Re- vægelser, men han ud ta lte ( J a n u a r 1914): »Jeg gik daarligt, da jeg v a r Dreng, og m in F a d e r he r sede svært med mig og g jo rde Na r af min fo roverbø jede Ho ldn ing og d ukk ed e Nakke og k r umm e Knæ, det hjalp dog først rigtigt, da jeg blev voksen og forfængelig og navn lig udv ik lede m in Skønhedssans« . E n d n u som S tud en t maa Carl høre Kritik for sit y d r e Væsen. »Du lide r i høj Grad af Mangel paa Sans for skøn F o rm i Din hele Op træden og d e r ib l a nd t ogsaa paa Sans for en sm u k Ta le fo rm . . . Hvorledes gaa r det med Dine ridderlige Øvelser hos Lø rup [R ide læ re ren ]? Jeg vil haabe , at Du d r iv e r dem con amore ! Det va r i Sandh ed en Skam, de r som Leila ikke sku lde k u n n e an ime re Dig dertil. Jeg længes formelig efter det kæ re Dyr. Giv h end e et P a r S tykke r Sukk e r fra mig!« (Mai 1865). I Sko len v a r Carl en lydig og p lig tkæ r Elev. Vilhe lm Rergsøe, d e r v a r h an s Læ re r i Na tu rh is to rie , h a r udtalt, at h an altid beva rede J acob sen »i sin E r i n d r i n g som en af sine flinkeste og mest elskværdige Elever« . Alle e rkend te hos den unge Mand den Skyhed for alt u r e n t i Tanke , Ord eller Hand ling , som h a n beva rede gennem Livet. I sin 2

10 — tyske Læsebog h avd e Carl J. læst J e an P au ls Fo rtæ lling »En Ulykkeligs N y taa r sna t« . F r a en g amm e l Mand l yd e r d e r K lagesuk ove r at h an ved sin U ngdom s Le ts ind ighed h a r fo r sp ild t sit hele Liv, h a n sø rge r ove r de Fris te lse r, h a n h a r givet efter for, og h a n r a a b e r i sin Vaand e : »Kom igen, skønn e Ungdom , kom igen!« Og den kom igen. Det v a r k u n en ond D røm , som den unge Mand h avde hav t og hvo r f ra h an nu vaagnede , s ty rk e t i sit F o r sæ t 0111 Livets Førelse. I alle Sko lens D isc ip line r a rb e jd ed e Carl J. med Alvor, selv i de Fag d e r som Ma tema tik ikke v a r h am til Behag. De mang e I n t e r ­ esser, h v o rm e d h a n v a r fyldt fra H jemme t, k u n d e jo n o k v irk e a d ­ s p r e d en d e paa T a n k e n ; d e r v a r en Fa r e for at San sen for de t skønn e og O pmæ r k s om h e d e n paa det me s t fu ldkom n e k u n d e friste til at sp r inge ove r eller at fo r sømme , hv ad d e r mang lede disse Egen skabe r . Men Carls S træb en va r u fo r trød en og h an s H ukomm e ls e stærk . Han naaede da ogsaa at faa en sm u k E x am e n a r tium . Af de t gode Hold, som i dette Aar (1861) d im itte r ed e s fra Bo rge rdyd sko len , v and t to af S tu ­ d en t e rn e U dmæ rk e lse , nem lig den sene re F ilolog Dr. phil. R ik a rd Ch ris tensen og Lægen P ro fes so r F e rd . Lev ison , men af de 8 and r e , d e r fik første Ka rak te r, naaede k u n en enke lt foran J acob s en i E k s am e n s ­ ka r ak te r e r . B land t K la s s ek amm e r a te rn e v a r flere sene re b ek e nd t e Mænd, saaledes Godse jer Alfred Hage, Ove rre tssag fø re r Fr. H a r tm a n n , Casinos D ir ek tø r R ik a r d S c h rød e r og R a a dm a n d E ta ts r a ad Chr. W a s s a rd . Nu g ik Carl J. altsaa ind til det friere Liv, som S tud en t e r ti d en fø re r med sig, Sko lens Tvang e r o p h ø r t og H jemme t la d e r ogsaa den unge Mand ra ad e med s tø rre F r ih ed . Det b lev sagt offentligt i et af Carl J.s sidste Aar af en af h an s Venne r, at h an nok troede , at h an s Moder havde fo rkæ le t h am efter alle Kompasse ts Streger. T ank e n ligger næ r , n a a r m a n saa, h v o r d a n F r u L au r a u n d e r sin lange En k e s t an d støttede Sønn en i al h an s S træb en og altid v a r b e r ed t til F o r sv a r for ham . Men F o r h o ld e t v a r and e r led e s i Ungdom s aa ren e . Som Dreng v a r Carl næpp e b leven fo rkæ le t af Moderen , om d e r end na tu rligv is i et ve ls taaende H jem altid e r en sk ju lt F a r e for Fo rkæ lelse . Sn a r e r e v a r h u n s træ ng i sine F o r d r i n g e r

— 11 — paa samm e Maade som Fade ren . Paa d enn e Tid stod det vist ikke F r u L au ra klart, hvo r s tæ rk t h end e s Mand havde fo rme t Sønnen s m o d ­ tagelige Sind , selv va r h u n i s amm e Grad som Sønn en en B eund r e r af sin Hu sbond s Kraft og Evne r. Om h u n end ikke va r saa tilbøjelig

Hovedbygningen paa Carlsberg.

til at in s tru e re som Kaptein J., va r ogsaa h u n dog stæ rk t optaget af det b e læ rende og kund skabg ivende . Naa r h u n sk r ive r til sin 20aarige Søn u n d e r dennes Rejse i Italien s amm e n med F ade ren , at h u n ønsker, at h a n i et Brev vil lægge hele sin Sjæl for Dagen, an e r m a n bag de rved en Følelse af at Sønnen v a r fyldt for meget af en anden s Aand s ­ indho ld og Tankegang . Men paa den and en Side maa m a n godkende det rigtige i Carl J.s Svar. 2*

— 12 —

»Du b ad mig sk rive et Brev, hvo ri jeg lagde m i n hele Sjæl for Dagen. Dette e r vanskelig t, og jeg ma a b egynd e k lassisk med det Ord, d e r stod sk reve t ove r Apollos Tempe l i Delfi og som v a r kosteligere end alle Temp le ts Skatte, det s amm e Ord, som Sok ra tes daglig ind - p ræ n te d e sine T ilhø re re , det Ord, som jeg i S omm e r sk rev m i n d an sk e Exam en s s til til »mg« om : Kend Dig selu! . . . Spøg tilside. Jeg kan ikke i noget Brev give en sand Beskrivelse a f mig selv — de rtil er jeg for ung og ue r fa ren , og dertil h a r jeg tæ n k t for lidet og k e n d e r mig selv for lidet, men om Du vil, skal jeg i m in e Breve til Dig, og vel b ed re i Samta le med Dig, n a a r jeg til S omm e r k omm e r h jem , give Dig saamege t tilkende , som det e r mig muligt. Men da h a r den ø jeb likkelige S tem n ing og m a a sk e O p b r u sn i n g meget at sige. Man skal spise mang e Skæpp e r Salt, ind en man læ r e r en a n d e n at kende . — Jeg e r k omm e t ind paa et Gebet, hv o r jeg bevæge r mig kejtet, me n de t e r Dig selv, d e r h a r b rag t mig de r ind« . Man faar saaledes det Ind tryk , at d e r v a r a rbe jde t for meget med S ønn en fra begge F o ræ ld r e s Side, og at h an ikke havde faaet F r ih ed nok til at ud fo lde sig. Noget s tæ rk t ind iv idu e lt va r afgjort ikke k omm e n frem hos h am , — h an h a r til Eks. vist a ld rig hav t den hos h a lvvok sne saa ka rak te r is tiske Lyst til at samle paa et eller and e t — ikke he lle r mæ r k e r m a n noget s tæ rk t Sæ rp ræg hos den unge S tuden t. Carl J. v a r ogsaa b leven altfor fyldt med Kunstin te resse , og i d enn e Re tn ing b esad h a n jo f r em r ag end e K und sk ab e r . I Ru s aa re ts S lu tn ing rejste h a n s amm e n med sin F ad e r til Italien , de opho ld t sig i 7 Uger i Rom. Mange Aar sene re (1902), da Carl J. v a r paa Rejse i Ita lien m e d sin 20aa rige Søn Helge, ud ta le r han , at vel v a r h an paa Rejsen i 1862 lang t me re fo rbe red t, m e n Helge b a r et friere og friskere Syn. Da Krigen b rød ud i 1864, syn tes det h en ad F o r a a r e t som om ogsaa Aa rgangen 1842 sku lde blive indka ld t, men saa kom Vaabens til- s tand en og F reden . P lan e n for Carl J.s A rbe jde i disse Aar v a r i øvrigt, at han , ind en h an gav sig i Lag med p r a k ti s k B rygge rge rn ing , sku lde e rhv e rv e sig gode K u n d sk a b e r i Fy s ik og Kemi, særlig den o rgan iske Kemi. Kap tein Ja cob s en paa lagde sin Søn at fortsætte disse S tud ie r til Ende , u an s e t

— 13 om h an selv sku lde blive bo r tk a ld t; v idenskabe lig Inds ig t va r i vo r l i d et nødvend ig t G rund lag for al B rygge rv irksomhed . I sin In spek tø r Kogsbølle havde Jacob sen en fortrin lig Hjælper, som vilde k u n n e lede Bed rilten , indtil Carls S tud ie r v a r fuldførte. Carl J. s tude rede altsaa disse Fag paa Po ly tekn isk Læ rean s ta lt — ban tr a f h e r for første Gang s amm en med den jæ v n a ld r e n d e G. A. H ag em ann , de r sene re sku lde blive Læ rean s ta lten s D ir ek tø r 5 — tillige børte b an Fo re læ sn ing e r over o o

Geologi og v a r saaledes med Professor F o r c h h amm e r s øvrige S tude rende paa en Rej se til Bo rnho lm . Der savnedes dog vist en paa fastere Maade tilrettelagt O rdn ing af lians Studier. løv rig t deltog Carl J acobsen i Livet i S tuden te r fo ren ingen — b an blev den g enn em hele sit Liv en trofast V enG — og for lians almindelige aandelige Udv ik ­ ling r umm e d e Fo ræ ld r e h j emm e t og den Kreds af Venner, V id en sk ab smænd og Kunstne re , som samledes paa Carlsberg, de bedste Betingelser. Det va r i øvrigt en af Husets skøn ­ neste Sider, at uagtet alt kun d e i aande lig Henseende synes saa a ris tok ra tisk præget, va r det efter Hjerte og Følelse, efter mo ra lsk Værd og Vandel, ikke efter Be­

gavelsens Omfang eller Navnets Be røm thed , at Valget af Omgangs ­ k red sen v a r sket og at Venskabe t bevaredes, hvo rfo r det ogsaa saa ofte kom til at omfatte Venne rnes Venner. Paa Carlsberg fand t d e suden Ungdommen en h jertelig Modtagelse. Det v a r ejendomme lig t for Kaptein J. og lians Hustru , at de elskede Ungdom og havde fuld Forstaaelse af den. De unge Venne r va r ikke netop Sønnen s Fagfæller, de syntes i m i n d r e Grad at være b ievne kny ttede til Huset efter h an s Tilskyndelse, hvo r kære de end kund e være ham , end fordi Fo ræ ld ren e følte sig tiltalte af dem. Men Kap-

— 14 — te inen og F r u e n v idste j o ogsaa, h v o r s to r en Glæde de t ind e ho ld t at væ r e Gæst paa Carlsberg , at se h e r d en g enn em fø r te Sk ø n h ed i alt, i Huse ts U d sm ykn ing , i Havens P rag t, i alle aande lige Nyde lse r, og h e r at sam les med be tyde lige Mænd og Kv inder. B land t de unge, d e r hø r te til Ca rlsbe rgs s tad ige Gæster paa den T id næ v n e r vi den j u r i d i s k e S tud en t Michael L u n n (sene re Hø jes te re ts ­ sagfører), hv is friske Pe r son lighed , H o ldn ing som en G r en a d e r og v a rm e Skønheds fø le lse re t v a r efter Ivapteinens Hjerte, F ilo logen C. W. Giede (sene re O v e r læ re r ved Me tropo litansko len ), Theo logen And rea s Boje (sene re P ræ s t i Helsinge), J u r is ten J. A. Spå rck (Am ts fo rva lte r i H jø rring ), Skue sp ille r A. V. V e rn e r (Tea te rd irek tø r ) , Lægen Levison . B land t de unge D am e r v a r P ro fes so r R a sm u s N ielsens Dø tre Ka th rina , Ann a og E u s e b i a 7, Anna S teen s trup , Da tte r a f den afd. Byfoged i F r e d e r i k s h a v n Michael S teen s trup , og flere yng r e M e d lemm e r af S læg ten D jø rup . Den livlige N an n a Ryg aa rd v a r en T id S e lsk ab sd am e ho s F r u Jacob sen . Efte r h end e s Giftermaal m ed P r o k u r a t o r J. B rask i Ho ls teb ro traad te F r ø k en Agnes Bertelsen i h end e s S ted ; h u n sku ld e g en n em 40 Aar blive Huse ts afholdte, trofaste Støtte. B land t de unge V e nn e r skal e n d n u nævn e s Med ic ine ren og Sk u e ­ sp ille ren P e te r Je rndo rff, d e r v a r b leven S tud en t i s amm e Aa r som Jacob sen . I 1912 — paa Carls 70 Aars Fød se lsdag — sk rev J e r n d o r f f til h am : »Du véd ikke, h v ad for en E v e n t y r v e r d e n af S k ø n h e d og Aand, Du a abn ed e for mig, da Du som ung S tud en t førte mig ind i de t dejlige H jem paa Ca r lsbe rg , h v o r jeg ogsaa lærte Dine elskelige F o ræ l d r e at k end e og ogsaa af dem blev op taget som Ven«. Aaret fo r ind en — den 2. S ep tem b e r 1911 — h avde J e r n d o r f f b rag t Carl J. »en stille, m e n inde rlig Tak til Dig og Dine bo r tg angn e F o ræ l d r e for Alt, h v ad jeg h a r mod tage t hos E d e r af Venskab , a f Gæstfrihed, af Aandsløftelse paa de t gam le Carlsberg . Det h a r haft Be tydn ing for mig i høj Grad. Jeg m i n d e s med særlig Glæde m ang en 2. Sep temb e r [Kaptein J.s Fødse lsdag ], h v o r jeg havde den Lykke at væ re med , Billede paa Billede g lide r frem for T a n k e r n e af hele Kredsen , som va r sam le t d e r u d e den Dag; k la re s t i Billedet s taa r Din he rlige F ad e r s og Din ynd e fu ld e Moders Sk ikke lse r for mig«. Hvad S tud en t J e r n d o r f f fra sin

— 15 — Side bragte, vil m a n k u n n e hø re af Carl J. i en Sk ild ring af H jemme t: »Je rndo rff sang E r lkön ig og Heibergs Gadeviser saa sjælfuldt, at vore Øjne duggedes d e r v ed « 8, og Kaptein J. be re tte r om Selskabet paa h an s Fødse lsdag i 1866: »Giede va r i yppe r lig t H um ø r og fik J e rndo r f f og Michael L u n n til at synge den ene Sang af G lun ta rne efter den anden og Eu seb ia [Prof. Ra smu s Nielsens mu s ika lske Datter] til at spille hele Beethovens Sonate Nr. X«.

II

STUDIETIDEN I UDLANDET EN PRAKTISK UDDANNELSE I UDLANDET BESLUTTES. OPHOLDET I PARIS OG I STRASBOURG 1866—67. ARBEJDET I BRYGGERIERNE I MÜNCHEN OG I ØSTERRIGSKE BYER 1 8 6 7 - 6 8 . VENSKAB MED UNGE FRANSKE OG TYSKE STUDIEFÆLLER. OPHOLDET I ENGLAND FOR AT LÆRE BRYGNING AF ENGELSKE ØLSORTER 1868—70. STUDIERNE I EDINBURGH OG I BURTON.

FTERAT Carl J. havde s tude re t h e r h jemm e i nogle Aar, blev det besluttet, at h a n sku lde søge sin vide re Ud ­ danne lse i Udlandet. Dette kom ove r ra skende , om det end altid havde være t F ad e r en s P lan , at Carl, efter at være g rund ig t fo rbered t, sku lde i nogen Tid søge at blive

P r a k ti k a n t i tyske eller franske Bryggerier. Men det v a r sikke rt gaaet op for Fade ren , at Carl havde væ re t en altfor lærvillig Elev u n d e r den mangeaa rige Opdragelse, h an havde ladet h am blive til Del, og at han v a r en altfor tro Gengivelse af sin Læ r e r ; d e r imod syn tes Glæden over selv at vælge og T rangen til at mæ rk e i sit Ind r e et selvstænd ig t Kilde­ sp r ing ikke at væ re vaagnet. »Er det Na tu ran læg eller Opdragelse og Eksempe l, d e r h a r vak t og udv ik le t Din Sans for den klassiske og no rd isk e Oldtid, for Poesi, for Kunst og Musik? Jeg tr o r sna res t det sidste, th i Du h a r i alle disse Re tn inge r k u n a ab e nb a r e t Modtagelighed, Evne til at tilegne Dig, men ikke noget Anlæg til Selvv irksomhed . Det s amm e gæ lde r til Dels om Dine S tud ie rs Retning« (Brev fra Sept. 1866). Man vilde næppe k u n n e nævne et Omraade , hvo r Carl havde en fra F ad e r en forskellig Interesse. Nu v a r F ad e ren s Spændv idde ganske vist betydelig, men i Carls Blik for Kunst, for Historie eller for Ku ltu rfo rho ld af forskellig Art syn tes netop de s amm e T id s rum , de samme Em n e r eller Yndlinge som hos F ad e r en at træde i Fo rg rund en . Unde rlig t v a r det, at den nu 24aarige unge Mand ikke selv va r b leven vår, i hv ilken Grad h an havde ladet sig støbe i en bes tem t F o rm ogstadig havde a rbe jde t u n d e r F ingerpeg . I denne Alder eller re tte re langt tidligere p lejer de r jo dog ge rne at vaagne nogen Kritik overfor Fo ræ ld r e ; men kun en enkelt Gang, som paa Rejsen med F a ­ de ren til Italien (1862), k u n d e p ludselig en T rod s komm e til Udb rud . Ogsaa Kaptein J. havde mæ rke lig sen t faaet Øje for, hvo r lidt det selv­ voksne havde givet sig Ud tryk hos Sønnen . Efter at være bleven op

— 2 0 —

mæ r k s om paa Carls sto re Mangel paa Se lvs tænd ighed , ma a tte de t være h am imod , at h a n v ilde kny tte sig til en u n g Pige, som h a n h avd e faaet kær, »sand Kæ rlighed k an k u n føles af en udv ik le t Pe r son ligh ed« . E t længe re Opho ld i U d land e t ma a tte k u n n e m o d n e Carl, og h an og F a ­ d e r en blev enige om at h a n sku ld e søge Uddanne ls e i f r emm e d e Lande . Uden Kamp me llem F a d e r og Søn v a r O p b r u d e t (i April 1866)

ikke sket, men den aabn e Udtalelse fra begge S ide r v irk ed e du lm e nd e . I et Brev (8. Ju li 1866) til Y enn en S ophu s Møller sk r iv e r Carl, at h a n ikke e r i n ­ d r e r , h v o r d a n han , da de sidst taltes ved, om ta lte sit F o r h o l d til F ad e ren . »Dog an tag e r jeg, at d e r e n d n u d e n ­ gang v a r en B itte rhed i m it S ind im od h am , som sene re fo rsvand t. Jeg vil d e r fo r ikke lade væ re at sige Dig, at det B rudd , d e r opstod ime llem h am og mig i den sidste Tid, g an ske lægedes ved m in Bortrejse, ikke fordi m a n ved Sk ilsm issen b live r m ilde re , men fordi vi ved en a aben Udtalelse lagde saa at sige vo r Sjæl b lo t for h i n a n d e n s Øjne«. Knap et Aar v a r forløbet efter han s

Kaptein j . c. Jacobsen (1868). Bortrejse, da d e r in d t r a f en Beg iven ­ hed, som k u n d e synes at maa tte ka lde h am h jem . Ca rlsbe rg Bryggerie t b ræ n d t e den 6. April 1867 — dog ikke Lage r- ogGæ ring skæ lde re —m e n end n u s amm e Dag tilsk rev Kap te in J acob s en sin Søn 0111 B r and en og h v o r d a n h an s trak sh avd e fo rb e r ed t Bryggerie ts hu rtig e Genopførelse. Det v a r h an s Ønske, at Carl ikke v ilde a fb ryde sin Rejse, me n roligt fortsætte sine S tud ie r; h a n k u n d e d e sud en være h am beh jæ lpe lig ved Anskaffelse af Byggemateriel og Mask ine r i Ud lande t, Carl besø rgede da ogsaa paa en Udflugt til P a r is forskellige Indkøb . Idet vi nu ga a r over til at sk ild re Vand re tiden , b em æ r k e r vi, at

— 2 1 —

den falder i to adsk ilte Dele, de r hv e r h a r sin særegne Karak te r, lige­ som hv e r af dem sigtede mod ulige Fo rmaa l. I de to første Aar søgte Carl J. Belæring ved Arbejde i franske og tyske Brygge rie r; u n d e r h a n s Opho ld i Sko tland og Eng land i de to sidste Aar blev det han s Opgave særlig at s tude re B rygn ingen af de engelske Ølsorter. Bejsens første Maal v a r Paris. He r havde F ad e r en gode F o r b i n ­ delser, især va r h an nøje k end t med Bourgeois, Udg iver af »Jou rna l

des Brasseu rs« , og med d enne s Meda r­ be jd e r den dygtige Kem ike r Esqu iro l. I S omm e r tid en laa im id le rtid Brygge ri­ e rne stille, og nogen særlig tekn isk Un ­ d e r v isn ing v a r ikke at opnaa , d e r im od tog Carl J. efter F ad e r en s bestem te Baad en Læ re r i F ran sk , og h an fik ved han s Unde rv isn ing det gode G rund lag for sine K u nd sk a b e r i dette Sprog, hvo ri h an se­ ne re bevægede sig m und t lig og skriftlig med s to r Lethed. Alligevel følte Jacob sen sig trykke t ved ikke at have en bes lem te re Opgave og især et p rak tisk Virkefelt. Derfor aan- dede han glad op, da h an ved Som ­ me ren s S lu tn ing fik Anbefalingsbreve af Bourgeois til Bryggere og H and lend e i S tra sbou rg — at han sku lde have Anbefa­

lingsbreve behov , vilde han for faa Aar siden ikke tænk t mu lig t — nu saa h an , at det gjaldt om selv at bane sig Vej, saaledes som hans F ad e r havde a rbe jde t sig frem, han blev g rebe t af en mod ig Følelse. F ad e r en s Ord, som h an ofte havde hø r t og som h an senere sku lde sætte paa sine Bygningers Mure, blev h am en Ledestjerne: »Hjælp Dig selv, saa h jæ lpe r Vor Herre Dig!« I S tra sbou rg mød te de r ham dog en Skuffelse, da Hatts Bryggeri, hvo r han havde haabe t at blive Lærling, ikke tog mod saadanne , men h an blev bek end t med den unge Éd. Gloxin, de r va r forlovet med

Brygger E h r h a r d s Datter, og h an fik g en n em h am Adgang til E h r h a r d s Bryggeri Au P ê c h e u r i Sch iltighe im tæ t ud en f o r S tr a s bou rg ; ligesom til nogle a n d r e Bryggerie r. U n d e r sin S tud ie tid i S tr a sb o u rg besøgte J a cob s en ogsaa Marseille og fik Adgang til Eug èn e Veltens Bryggeri, de r h avd e en f r em s kud t Stilling i d enn e Indu s tr i. Dets. energ iske , idé ­ rige E je r h avd e b rag t mang e nye Op finde lse r til Anvende lse , h a n e r sene re b leven b e k e n d t som en af Lou is Pa s teu r s gode, p r ak tisk e H jæ l­ pe re ved h an s Unde r søge lse r ove r Gæ ring s fænomene rne . Kap tein J a ­ cobsen v a r ved sit Besøg hos Velten (1865) b leven mod tage t med s to r Velvillie og h avd e h j em b r a g t væ rd ifu lde E r fa r ing e r . Der k u n d e i øvrig t paa den Tid p a a k omm e Carl J. F ryg t for at h a n s S tud ie r gik for s tæ rk t i p r ak ti sk B e tn ing og at h a n d e rv ed fo r­ søm te den v iden skabe lige Indsigt, m e n Kogsbølle, F a d e r e n s Støtte og hø jre Haand , ud ta lte til Carl, at h a n ne top g lædede sig ove r at h a n tage r p r a k ti sk fat for Alvor: »Jeg e r ikke ganske enig med Dig i, at de t vil blive paa Din Dj^gtigheds Bekos tn ing som Brygger, th i n a a r Du først h a r tilegnet Dig den p rak tiske Del, er d e r jo in te t til H in d e r for at Du sene re u d d a n n e r Dig v ide re i v iden skabe lig Be tn ing , tvæ r t­ im od m e n e r jeg netop , at den , som p r ak ti sk u d ø v e r en eller a n d e n F a b r ik a t io n og som tillige h a r et v id en skabe lig t F u n d am e n t at bygge paa, b ed r e e r i S tand til at gøre F r em s k r i d t og gøre sine K u n d s k a b e r ny ttige for In d u s t r i e n end den , som k u n e r p ropp e t med Teori« (Marts 1867). Det v a r jo ne top ogsaa ved den ihæ rd ig e Deltagelse i Arbe jde t r u n d t om i ta lrige af E u r o p a s Bryggerie r, at Carl J. fik sin yppe r lige Inds ig t i dette Fag.

I E f t e r somm e r en 1867 d rog Carl J. til München . Af den b a ie r sk e Hoveds tads b e røm te B rygge rie r k an vel næ pp e nogen gøre dem B angen stridig, d e r ejedes af den ene rg iske og dygtige F am ilie S e d lm a y r 1. J o seph S ed lm ay r havde e rhv e rv e t sig Le is tb räu og F r an z is k an e rk e lle r , m e n e n d n u s tø r re Anseelse havde h an s yng re B rode r Gabriel, d e r d r ev det ove r H u n d r e d Aar gam le a rvede »Zum Spaten« . I dette Brygge ri va r Kap te in J a cob s en for tyve Aar tilbage b leven indv ie t i Kun s ten at b i^ gg e b a i e r sk 01 , og de t v a r Aflæggeren af Gæren fra Sp a te nb räu , d e r e n d n u stadig anvend tes paa Carlsberg. Gabriel S ed lm ay r viste J a — 2 2 —

— 23 —

cobsens Søn den s amm e Velvillie, som h a n havde vist F ade ren , lige­ som Carl i Sed lm ay r s Sønn e r fand t gode Venn e r og med s tud e rend e . Carl sk rev til sin F ad e r: Det e r af Godhed for Dig, h an lade r mig gaa i sit Bryggeri; S ed lm ay r tager ikke m e re mod P r ak tik an te r , og dette e r en abso lu t Undtagelse. Naa r Hatt ogsaa h a r Indgang , er det fordi h an s F a d e r og Sed lm ay r er Ungdom sk amm e r a te r . Det va r smuk t,

om Du sk rev et Brev til S ed lm ay r og takkede h am for den Gunst, h an h a r vist Dig, og tillige h en tydede til den n y ­ delige Maade, h vo rp a a Sønnen h a r taget sig af mig. — Det va r in tet Under, at Carl J. sene re ofte hæd r ed e Mindet om G. Sed lm ay r og anb rag te h an s Buste paa sit Bryggeri. Det næste Om raade , som maatle lægges ind u n d e r h an s S tud ie r, va r Wiene rø lle t. I F ab r ik a tion en d e ra f havde An ton D rehe r være t den ube s tr id te F ø r ­ s t em a n d 2. Han v a r død for faa Aar s iden (1863), men Driften af h an s b e ­ røm te Bryggerie r lededes i han s Aand. Jacob sen ku n d e i nogle Maanede r a r ­ bejde i Fam ilien D rehe rs Bryggerie r i Döb ling Og i Klein Schwecha t (begge

Carl Jacobsen (i Strasbourg 1867).

ved Wien ), ligeledes besøgte h a n dens Bryggeri S te inb ruch ved Pesth , men h an vend te de rpaa tilbage til S tu ­ d ie rn e i München , hvo r h a n havde paa forskellige T i d spunk t e r de unge Venne r Eugène og Auguste E h r h a r d , Louis Hatt og Sed lmay r til Arbejdsfæller, de foretog ogsaa s amm en en Bejse til bøhm isk e og sach- siske Bryggerier. Samtid ig havde Carl J. i det F je rne en Læremes te r, de r va r k}mdig som faa og de rnæ s t den yppe rs te til at anspo re sin Elevs Virkelyst og Iagttagelsesevne. Hve r Ugedag mod tog Carl Brev fra Fade ren , med Spø rgsmaa l eller saa at sige F o r h ø r om, hvad h an h a r set og erfaret

— 24 —

paa det f r emm e d e Sted. Han o p f o r d r e r h am til at mæ r k e sig alt, selv det m i nd s te : »Du b ø r ikke f o r sømm e at lægge Mærke til og no te re selv det, d e r tilsyn e la d end e e r Bagateller, thi i den p r ak tisk e G e n n em ­ fø ring af en s a ad an H a and te r ing , ere »de sm a a Ting« som oftest det, hvo rp a a m a n s tr a nd e r , og ne top de smaa T ing g l emm e r m a n snarest« . Sam tid ig m ed at J a cob s en m e d d e le r sine egne E r f a r i n g e r h jemm e f r a eller ved Besøg i Ud land e t spø rge r h an u d om e n h v e r Enk e lth ed eller pege r paa, hvad Sønn en b ø r rette Øjet mod . S n a r t gæ ld e r det Gæ­ ring ska r , Fade , Tønd e r , de t dertil a nv end te Materiale af Skifer, Glas eller ulige T ræ so r te r , sn a r t Kæ lde rne s Art og F ad en e s S tuvn ing i dem , a lle rme s t dog Maltn ing og Gæring , m en k u n sjæ lden ø n s k e r h a n Op ­ ly sn ing om Salgsforho ld . Carl s e n d e r h am fra sin Side g r u n d ig og omhygge lig Bedegøre lse, ledsage t af Tal og Tegn inge r, og for mange af de m od tagn e Op ly sn ing e r e r F a d e r en h am takn emm e lig . Allerede fra Carls første S tud en te r tid h avd e h a n s F a d e r næ r e t en vis F ryg t for at den Sans for skøn Kuns t og a nd en Aandsnyde lse , som h a n i rig t Maal h avd e søgt at indgyd e Sønnen , h avd e faaet Overvæg t hos h am paa det daglige nøg te rn e Arbe jdes Bekostn ing . Da Carl J. rejste b o r t fra Lande t, u d b r ø d h a n til en Ven: »Min F a d e r m en e r , at jeg paa den Maade skal læ re at afv inde »den ædle Kogekunst« æstetisk In teresse, h v ad jeg i n d r ømm e r , jeg ogsaa i a lle rhø jeste Grad træ n g e r til at lære«. Denne k a rak te r is tisk e Ytring, d e r er b ev a re t i en s ikk e r T rad ition , viser, at efter Kap tein J a cob s en s Opfattelse Carl ikke h avd e v idst at sætte S tud ie t af B rygg e rg e rn ing en som sit Hovedmaa l, me n isæ r v a r opfy ld t af Læ r en 0111 det Skønn e og a f dets F r em t ræ d e n i Kun s t og Digtning. Men Ud talelsen v ise r tillige, at Carl indsaa , at h an s F a d e r havde d øm t rigtigt; de rfo r vil m a n ogsaa faa Øje for, hv o r fu ld s tænd ig t Carl i V and r e ti d en e r slaaet om og h a r faaet sit egentlige Kald i Sigte. I Begynde lsen af Carls U d en land s re jse havde h a n s F a d e r adva re t h am mod , at h a n for s tæ rk t beskæftigede sig med A rk itek tu r, m e n i Brevveks lingen u n d e r hele den fø lgende T id ses a ld rig nogen B eb r e j­ delse re tte t im od h am i dette P unk t. Carl h a r n y d t alt, hv ad Bejsen gav Mulighed for at se og hø re , yppe r lig Skuesp ilkun s t, sm u k Musik,

»

— 25 — herlige Sang s temme r , h a n h a r med sine friske Øjne og sin store Skøn ­ hedsg læde væ re t en flittig Besøger paa Galerier og Museer, men aldrig paa Bekos tn ing af sin Uddanne lse for den p rak tiske Gerning. F lere Gange maa h an h jæ lpe sin F ad e r ved Indkøb af Kunstgens tande , i W i en gø r h a n P ro fes so r Th eoph ilu s Hansens Bekend tskab , og d enne viste sene re Carl et v a rm t V en s k ab 3. Und e r sit Opho ld i München fik h a n g enn em sin F a d e r en Anmodn ing fra Grosse re r Moritz Mel­ ch io r 0111 at søge U nd e r r e tn i ng om, hvo rv id t en ung Pige, de r havde lagt et um isk end e lig t Ta len t for Dagen i Re tn ing af F igu rma le r i, ku n d e blive optaget d é r i Malerskole, idet h e r h j emm e Kv inde r k u n havde Adgang til at læ re B lomster- og L and s k ab sm a le r i , og til Düsse ldo rf sku lde h u n nødig. »Jeg h a r ogsaa set adskillige Tegn inge r af F rø k e n Be rtha W egm ann« — sk r ive r Kap tein Jacob sen — »som v irkelig vare lovende baade hvad Kompos ition og Opfatning angik«. Carl opsøgte de re fte r W ilh . Kau lbach og havde s to r Tilfredsstillelse af sit Besøg hos den b e røm t e Maler. Kau lbach gav Anv isn ing paa en Læ re r inde (F røk en Ungerer), og F rk . W egm an n begynd te sit mangeaa rige Opho ld i München . Hvo r megen Glæde end Carl J. havde af sit Venskab med de unge Studiefæller, levede han dog ensomt, optaget som h an va r af sit flittige Arbejde i Bryggerie rne. L an d smæ n d tr a f h an ikke, eller han søgte ingen Omgang med dem. Hans F a d e r havde haabe t, at netop h an s en s omm e V and r ing sku lde »overv inde Din Sky for at ind lade Dig med F r emm e d e og følge den u n d e r slige F o rho ld na tu rlige T rang til at slutte sig til Menneske r 0111 end saa flygtigt som det ske r paa Je rnb an e fa r te r« . Han h ø r e r med Mishag »Din u fo rbeho ldne Tilstaa- else om at Menneske r in te resse re Dig saa lidt, th i dette v idn e r om, at m in F ryg t for en ensidig eller skæv Re tn ing i Din Udv ik ling er altfor beg runde t« . Idelig in d skæ r p e r J acob sen de rfo r sin Søn at sætte sig i næ rm e re Vekse lv irkn ing med Menneskelivet for ikke at blive t ung og kedelig, for at drage Nytte for egen Udv ik ling af alt, hvad d e r m ø d e r h am . Han u n d r e r sig over at Carl, n a a r han hø r te dan sk Samtale paa Galerierne, kund e dy sig for at give sig tilkende som Land sm and .