S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E

7 3

dog også vil give m ag t og anseelse om vi åb en t vedkende r os an sva re t, og efter ævne ho lde r løbene i f a r b a r stand . Øresundet som den h istoriske verdens’vej til og fra Øste rsø -landene er v o r t m a ritime alte r ego. Om d e tte kredse r vore sø fa rts ­ in te re s s e r sig og he r h a r vi v o r t egentlige populære arbe jdsfe lt i den retning. Men med a lt d e tte er Øresundets stilling ved åbn ing af den tred je E jd e rk an a l, hv is h enved 12 m e te r dybe løb nu danne r en af hovedadgangene til Østersalt, for denne k a n a l gør de t mu lig t for den in te rn a tion a le søfart a t ignorere Sunde t. Vi må

de rfor e tab le re en d irek te forbindelse med kana lru ten . Og det eneste p u n k t , hvo r en slig fo rb inde lse k a n etableres er ved Danma rks sydligste punk t, ved Gedser. He r mødes r u te r n e til Østersøen både ad kana len og ad Store Belt; men havnen ved Gedser er ikke b ruge lig , for forbindelsen må beregnes for storskibet. En s ta tion må anlægges på Gedser r ev på de t sted, hvo r 10 me te r ku rve rne nærmer sig h inanden . En gennem- g r avn ing af r ev e t må der finde sted t il en dybde af 13 me te r og en bø lgebryder byg ­ ges b ag hv ilk en et ku lsk ib , et oljeskib og nogle lægtere k an finde læ. H a r vi en slig s ta t io n som fo rpost for hovedstadens h avn så k an ingen sk ibsfart til eller fra Øste r­ søen ad alle g a tte n e undgå forbindelse med vor handelsmarine. Forskellige kræfte r h a r væ r e t i a rbe jde i de t sidste å rhund rede , eller mere, på a t gøre Øresund ove r­ flød ig t; af Sverige ved g ravn ing af Go takanalen , af os selv ved g r avn ing af den fø rste E j d e r k a n a l og ved anlæget af F rede ric ia med den bag tanke , der a t udv ik le en n y c e n tr a l t beliggende hov ed s tad ; men det v a r først ved anlæget af den 3die E j d e r k a n a l a t de t lykkedes a t drive en kile ind i det gamle Sunds stilling som po rten

Bb. 10.