S_Borgmesterbogen_1870-1928

H V E R V E T S T Æ N K E B O G 247 Vore nationale symboler har ikke, og har ikke haft, blide dage i vor folkelige friheds tid , er ikke b levet behandlet med den respekt som tilkommer dem og vi sy ­ nes fremdeles at mangle sans for hvad et nationalt emblem står for. At flaget har delt skæbne med folket under fornedrelsestiden siden 64 er måske forklarligt, må­ ske undsky ldeligt, men er ingenlunde naturligt, thi vi har netop i det halve århun­ drede trængt hårdere til et oprejsende og opmuntrende samlingmærke, end i noget tidligere tidsrum . Vi ser daglig Dannebroge blive beny ttet på en uværdig måde i reklamens tjeneste. Det bruges som skilt for drikkeboder som privat reklamemærke og i avertissementer nedværdiget ved inskriptioner, monogrammer og lignende og v i har endog set det gjort til en part af et befærdet fortovsbelægning hvor millioner af snavsede fødder: af danske og tyske, af jøder og gojims, officerer og menige daglig har „trådt det under fod“ og samlet snavs og søle over det hvide kors i den røde dug. Som kulsvieren sagd e : „man ved ikke hvad man har før man har m istet de t“. Vi har set med hvilken rørende kærlighed det er blevet behandlet og set til som en dyrebar relikvi, af dem som var nægtet brugen af det; hvorledes de gemte det for fjendtlige øjne og glædet sig i enrum over det nationale samlingsmærke, medens vi i det daglige liv har behandlet det som et markedsskilt. Var det ikke muligt for os, nu da v i er inde i flagets ottende århundrede og har så tydelige beviser på hvilken livsværdi det endnu besider for dem af os som er i national nød; at få hegnet det mod nedværdigende misbrug og mod snobberi? Først en lov som beskytter samlings mærket og dernæst en flagstang med flag ved hver skole over hele landet og børnene oplært i brug af og respekt for flaget. Vi har i den 15 . juni en flagdag som kan give anledning til at vore børn lærer hvad vi skylder og hvorfor vi har et nationalt sam­ lingsmærke. Det er imidlertid ikke flaget alene af de nationale symboler som kræver bor­ gernes forståelse. Det våbenmærke som v i kalder rigsvåbnet er den oldenborgske kongeslægts fam iljevåben og burde kun benyttes ved lejligheder hvor det passer som sådant — i kongeflaget. Feltet med de tre løver er det egentlige danske v å ­ benmærke, som er ældre end kongevåbnet. De to løver som findes i dette betegner hertugdømmet Slesvig og burde ikke benyttes som betegnelse for Sønderjylland; th i dette er en del af det egentlige Danmark, men det må vel stå som emblem for det slesvigske „irredenta“. Også de oldenborgske farver har spillet en rolle. De var benyttede for de militære uniformer og distinktioner i enevoldstiden og for det kongelige liberi, og til denne dag for postvæsenets røde frakker og gule vogne. Man har dog i en vis udstrækning om by ttet gult med hvidt for at give farverne et na tio ­ nalt skær. Da opgaven i dette skrift har været at bane vejen for en byplan for Danmarks hovedstad har det været ønskeligt at dvæle ved mange æmner som ellers ikke kom ­ mer i forbindelse med byplanlægningen, men som på en måde giver den atmosfære byplanlæggeren må omgive sig med om han skal løse opgaven tilfredsstillende.