S_Borgmesterbogen_1870-1928

L A N D V E J E 137 således, at de kan blive frilufts annekser for denne den virksommere del af samfun­ det, navn lig ved større arealer plantede a la esplanade med højstammede træer, mange bænke og blomsterne i hegnede bede f. eks. som ramme. En således dannet „søjlehal v il blive som en samlingsstue med forskelligt brug på døgnets forskellige timer, med „parktanter“ på en tid og underlagt ordenspolitiet for resten af tiden. En slig bypark vilde indflettes direkte i by livet og de mange undertiden irriterende „må-ikker kunde mindskes t il et minimum, og en større del af befolkningen kunde tilfredsstille trangen til ophold i fri luft. Dette fordrer dog at parken oplyses om aftenen efter lignende regler som gadebelysningen. Man må holde sig for øje, at det nuværende mere pyntelige parksystem stammer fra en tid, da sociale bestræbelser og byplanlægning var kulturformer endnu i ægget. H elt anderledes forholder det sig med de fjernere liggende parkanlæg. De hvortil befolkningen vandrer fra boligkvarteret for at tilbringe en fridag i naturens skød. Her gælder det mindre om at bygge fra ny t og mere om at bevare og for­ skønne selve landskabet således, at det bevarer sine nationale og topografiske skøn­ heder. At finde de arealer, som er i besiddelse af ejendommelig naturskønhed og frede om disse mod overgreb fra omegnens private, men uovervejede bebyggelse, er indledningen til de offentlige bestræbelser udenfor den egentlige by. Der findes så godt som altid arealer som egner sig bedre for parkanlæg. Det er byplanens opgave at finde, udforme og fremkalde fredning af slige topografiske strøg, således at ejen­ dommelighederne bevares og tilpasses byplanens andre elementer. Det er, må man huske, en hovedmangel ved de moderne parkanlæg, at de formeget ligner hinanden. Landskabsgartneren har haft sine teorier om afveksling i beplantningerne, om grup­ pering, åbne udsigter o .s .v . og har for ofte stræbt efter at få noget af hvert i retning af planter, fordi det størst mulige udvalg gav den bedst mulige lejlighed til den eftertragtede afveksling. De virkelige landskabskunstnere er og har altid været overordentlig sjældne og findes kun sjældent når de behøves. Man siger som en v it ­ tighed , at anlægsgartneren begynder sin gerning med at lave en høj, hvor der var et hul, og et hul, hvor der var en høj, for at gøre sit arbejde mere iøjnefaldende. Nogen sandhed er der heri. Men skavanken ligger v ist ligeså ofte i, at den som har stillingen som landskabs gartnerens overordnede, ikke har det nødvendige overblik til at fremskaffe den rette plan. Man søger naturligvis sine skønhedsidealer i landets natur og planteliv, og denne søgen har frembragt smukke resultater på sine steder, men byparkens op­ gave i sin helhed er mere mangesidet end man hidtil har erkendt den at være. Sæt nu at en park byggedes med bøgeskoven som mønster, en anden med egeskoven og en tredje med granskoven som forbillede, og man da, hvor de topografiske forhold er gunstige omdanner en større mose med siv, rør, pil og el, så har man sandelig et ud ­ valg af den nationale flora og trækultur for fire forskellige parker; men blander man de fire sammen til en, så taber man forbindelsen med den danske natur og frem­ bringer en melange uden egentlig karakter. Et andet parkelement har man i den unaturlige havestil med klippede alleer og buskadser, med fantastiske figurer i buxbom og tax , med kunstige ruiner, klippe­ partier og vand med broer over på umotiveret sted og måde med kunstigt forkrøb­ lede træer, lysthuse og pavilloner, som der ingen brug er for. Man lader hovedlineal og tegnebræt tildanne landskabet og har så nogle påfugle gående på omhyggeligt

Bb. 18.