S_Borgmesterbogen_1870-1928

244

H V E R V E T S T Æ N K E B O G

gruppe, samles med andre riger og rigsgrupper i et folkenes forbund. Denne trinvise inddeling må udvikles og følges. Den er resu ltatet af nationalitetsprincippets aner­ kendelse som ledende i verdenspolitiken, th i alle de historiske og etnografiske af­ skygninger som tiderne har formet og som har v ist livskraft nok til at danne selv ­ stændig historie, kan ikke blive repræsenterede i den internationale diplomatik; på anden måde end gennem en engere rigsform. Her træder nemlig det politiske magtspørgsmål frem og de mindre, magtløse statsformer, kan ikke komme tilorde mellem de store. De må afgøre deres fordringer og fremsætte deres ønsker ad rigs- vejen, før disse kan komme til behandling for et verdens tribunal. Den politiske samlingstanke er altså en dobbelt, nemlig en national og en in- tertional. Begge former er af lige stor praktisk betydn ing og begge har deres sam ­ lingspunkter, deres hovedstæder. Rigets hovedstad , som for byplanlægningen er den v ig tigste, samler rigsgruppens tråde, rigsting, undervisningsakademier, rigs- kirke, museer og samlingslokaler for rigsinteresserne. Yi håber verdensudviklingen i sin helhed bærer mod nationaliteternes fremgang i fredelig kappestrid og v i håber for vort vedkommende at folkevisens omkvæd: „Nu driver bølgen på hviden sand mod Norden“, må gå i opfyldelse og at der ved nordisk samling venter os en rigere fremtid. Men opfyldelsen af dette håb nås ikke uden ofre og uegenny ttig t arbejde. I håbet alene ligger ingen sikkerhed og som angelsaksen har udtrykt d e t : „Greatness sometimes leads to indifference“ og deri ligger en vis fare som må indgå ved vek sel­ virkning og oplivende samarbejde mellem de nordiske centre eller hovedstæder. Disse statsmandshensyn påvirkes in abstrakto af hovedstadens beliggenhed i riget og dens forhold til den nationale samlingsdrift. En fejl beliggenhed kan være skæb­ nesvanger, kan være den Nemesis som bringer store riger, samlede ved erobringer, til at styrte sammen og herpå haves eksempler. Udvides en stat ved erobringer, så viser den i reglen sin foragt for de under­ tryk te ny landsdele ved at betragte dem som kolonier og ved at tilbagev ise forsøg fra disse på at opnå politisk ligeberettigelse med herskerstaten, som ganske uberet­ tigede. Dette er erobringstankens konsekvens som er praktiseret til denne dag så godt som overalt skønt verdenskrigen har bragt en betydelig forandring i dette for­ hold. Erobringstanken er vedblivende praktiseret af den danske regering og rigsdag med forholdet til Island som eneste undtagelse. Men mere herom på andre pladser. Da Bismarck var ved magten i Preussen og Berlin v iste uvillighed til at opfylde hans fordringer, truede han med at foreslå Cassel omdannet til hovedstad . Var dette sket, var Cassel blevet det tyske riges hovedstad , vilde den militæriske udvikling muligvis have taget en mildere retning end den tog i Berlins vendiske omgivelser og Tysklands sammenhold efter nederlaget vilde måske have haft en bedre grund­ vold. En oversigt over de andre af nutidens stormagters politiske geografiske om ­ fang vil vise erobringstankens indflydelse på den politiske samlingsdrift og hvor­ ledes rigshovedstadens beliggenhed svækker den gamle enhedstanke. London som det store angelsaksiske riges hovedstad svækkes efterhånden ved de store „domini­ ons“ udvikling med lokale hovedstæder, men v il som åndeligt centrum kunne holde stillingen en tid endnu fordi der næppe v il kunne påvises nogen anden plads for et praktisk rigscentrum. Frankrig befinder sig endnu i en mindre udsat stilling i geo­ grafisk henseende fordi dets udstrakte afrikanske besiddelser kun er adskilt fra moderlandet ved et sund, men samtidig er disse besiddelser i etnografisk henseende