S_Borgmesterbogen_1870-1928

221

H V E R V E T S TÆNK E B OG

var b levet beboet — da der ikke fandtes byer, en tid da matkedsdriften kun vagt gjorde sig gældende. På den tid måtte enhver husstand forsyne sig selv med alle fornødenheder både i retning af fødemidler, husly og klæder, ja selv lægehjælp m åtte man belave sig på at yde ved kundskaber ang. urter og tro på stenes held­ bredende ævne. Det var den tid da kvinderne måtte spinde, væve, bage og brygge, når man da ikke ejede trælle til arbejdets udførelse. Men så meldte den vandrende skrædder sig med forfængeligheden i stil og mode i syposen. Så kom træskomanden og skomageren, hjulmanden, snedkeren og tømreren. Så kom væver, bager, slagter, brygger og fisker; vel i begyndelsen som vandrende daglejere, men snart bosatte de sig ved korsveje eller naturlige havnepladser og da lagdes grunden til bydannelsen. B y e n s k y l d e r så le d e s e g en tlig s p e c ia l is e r in g e n a f d et d a g lig e a rb e jd e s i n til væ ­ relse og d e r m e d fik s a m f u n d s l i v e t s i t eg en tlige u d tr y k . Men såsnart byen var dannet blev den også genstand for røveriske overfald og den måtte søge ly bag forsvarsværker eller under borgens mure. System kom der derefter i byanlæget da gudstjenesten bragte åndelig samling, da hovgoder valgtes og da præster ansattes med særlig livsgerning som åndelige tjenere og lærere. Mar­ kedsdriften, den verdslige med torvehandel og den åndelige med samling i gode hovet eller kirken eller klosterkapellet, og forsvaret — begyndelsen til den militære samlmgsdrift, gav byen sit samfundsudtryk og sin kultur. Tre elementer af bydan­ nelsen som har beholdt deres betydning til vore dage: torvet, forsvaret og kirken. Sålænge f lid e n var borgernes naturlige drivfjeder var udviklingen sund. Er­ hvervene begrænsedes og fagene opstod og organiseredes. Men fristeren lå ikke ledig, han føjede sociale gæringer til fremskridtene og en dertil hørende literatur opstod bestående af sociale romaner i stil med de senere: Utopia, og Niels Klim som skabte et mellemled af sociale agitatorer mellem literaturen og fo lk e t; et slags åndelige høkere af hvilke hver tid har haft sine. Det gik dog godt sålænge fliden holdtes i ære; men da „menneske rettighedernes tidsrum oprandt blev fliden tilsidesat og alle skulde kræve lige ret uden hensyn til pligter, den dovne og udygtige såvel som den flittige og dygtige. Under den derved opståede strid op fand tes. strike, boycott og lockout, der brugtes som kampvåben og de drevneste af de nævnte mellemmænd blev mængdens ledere og benyttede givne lejligheder til at bringe stat og samfund i fare for derved at tiltv inge sig nydelser og politiske fordele. Navnlig har arbejds­ løshedsunderstøttelser været benyttede til at fremkalde striker som derved tildels blev statsunderstøttede. De uheldige følger af denne masse politik består dog ikke så meget i at statskassen mdvikles, som i at understøttelser ødelæggei modtagerens moral — tager rygraden ud af arbejderen og gør ham til et lyd igt redskab i den poli­ tiske leflers hånd. Prisfastsættelser udenom markedsdriften gør indbrud i ejendoms­ retten hvadenten det sker gennem boliglovgivning eller arbejdsløshedsbevillingei og leder til vilkårlige prisstigninger i alle retninger og blandt andre onder også til tilstrømning af befolkning fra land til by. Vel er verdenskrigens internationale øko­ nomiske følger den lejlighed som benyttedes til svækkelse af samfundets grundpil­ ler. Men at følgerne blev så fordærvelige som de blev og så vanskelige at råde bod på skyldes regeringernes mangel på kendskab til markedsdriftens natur og egen­ skaber. Spørgsmålet er nu hvad der kan gøres for at mildne den knapheds og nødstil­ stand som den voksende naturnødvendige reaktion v il bringe, og hvorledes brod