S_Borgmesterbogen_1870-1928

LOV OG RE T 209 for byens borgere, som derved får indtryk af i hvilken retning udviklingen bærer og af hvad de ved forenede kræfter må stræbe efter. Dette arbejde en gang gjort på den rette måde, v il med lethed kunne fortsættes således at byplanen beholder sin egenskab af at være byens fremtidsprogram, dens v igtigste middel til styrkelse af markedet som indeholder hele byens virksomhed, og tillige det bedste middel i kap­ løbet med de andre markeder af lignende omfang. Der vil højst sandsynligt blive taget hensyn hertil ved fremtidig lovgivning og de byer som vedligeholder en b y ­ plan g ivet forrettigheder ved passende lejligheder. Laves partielle planer, ligemeget i hvilket omfang, kommer man ind på fore­ tagender hvis følger man ikke kan overse og som kan blive skæbnesvangre ved at det siden efter viser sig hvad der var glemt, eller på hvilken anden måde det burde været gjort for at passe ind i fremtids programmet. Forsigtighed er en borgmester­ dyd siger man og den bedste eller vigtigste lejlighed til at vise forsigtighed er når arbejder vedrørende byens vækst udføres; men forsigtigheden består da i, at man ikke foregriber fremtidens krav ved ubetænktsomt at besværliggøre kommende t i ­ ders udvikling, især ved kniberi med hensyn til sandsynlige færdselskrav. Det er jo ikke hyggeligt når borgmesteren bagefter opdager, at hans „svaner er blevet til gæs“ . Giv derfor konkurrenten om planer for ny udvidelser, fri hænder til at vise omfang og virkninger af foreslåede ny anlæg, og læg ansvar på ham for undladelser i den retning, og lad det blive påskønnet ved bedømmelsen, når han har gjort dette på en med sandsynlighed og den sunde fornuft stemmende måde. Konkurrenterne befinder sig under arbejdeti en klemme mellem program og bedømmelse, og der er desværre ofte mangel på harmoni mellem disse to faktorer. Arbejdet på en bys udvikling er uden ende. Sålænge byen er ramme om dag­ lig t marked, og sålænge denne samme ramme indeslutter en befolkning af virksom­ me borgere, v il arbejdet blive fortsat og skal det have nogen art og være til sam­ fundsnytte må det udføres efter en plan, derom må der kunne være enighed. Uden det rette program og bedømmelsesregler i harmoni med dette, arbejder b y ­ planlæggeren forgæves. Men ligesom det er en erfaring, at et byråkrati kun med største vanskelighed formår at tage in itiativ til udvikling af et lands hjælpekilder, må man heller ikke have for store forventninger til at konkurrencesystemet, saledes som det h idtil er beny ttet, skal kunne klare en storbys mange indviklede sociale og nationale opgaver, thi konkurrenceapparatet er byråkratisk i grund og væsen. Programmet formuleres i et byrå og arbejdet bedømmes i hvad v i kan kalde et andet byrå; og da disse to byråer, bevidst eller ubevidst, er uden den i reglen forud­ satte harmoni, sker bedømmelsen som oftest under forudsætninger som afviger fra programmets. Det bliver vistnok nødvendigt at udstille konkurrencearbejderne of­ fen tligt før bedømmelsen , således at bade publikum og konkurrenterne indbyrdes får lejlighed til at tage standpunkt til sagen, før vinderne udpilles. Herved vækkes den offentlige interesse for sagens realitet. Således er princippet i den offentlige lets- pleje og de samme hensyn må kunne gøre sig gældende ved den retspleje hvor præ­ mier uddeles istedetfor straffe. At skabe en byplan, enten af nyt, eller ved revision af en ældre, betinger et tredelt arbejde: arkitektens, ingeniørens og sociologens. Bedst svarende til bypla­ nens ide er det om disse tre er forenet i en person, for her ligger vanskeligheden hvis tre personer skal samarbejde bliver resu ltatet et komitearbejde og eifann

Bb. 27.