S_BogenOmLangebro

Brobanen over kajgaderne på Sjællandssiden støbes. Fo­ tografi fra juni 1953. Det plane gulv er forskallingen til den brede betonkørebane. G ruben med de stritten d e jern i forgrunden er den fø r­ ste begyndelse til kapitælen på en af de betonsøjler, som bærer brobanen. D er skal mange søm til, fø r det forslår. Fotograf] fra au- gust1952.1 den moderne bro ­ konstru ktio n anvendes træ så godt som ikke, men de ri­ mod bliver der til værn af jernbanebroens åbentstående svingarme nedrammet svære granpæle, beslået med søm til beskyttelse mod pæle­ ormsangreb.

Buefagene Jernbetonbuerne, der med en spænd­ vidde på 38 m forbinder klap- og land­ piller, er støbt på et stillads båret af rammede træpæle. Betonen blev ud­ støbt i sektioner, idet man begyndte forneden ved vederlagene og arbejdede sig opad mod toppen, hvor man dog midlertidigt lod en smal spalte stå åben. I denne spalte anbragtes en række hy­ drauliske donkrafte, hvis opgave det var at lade en del af betonens svind og en eventuelt mindre eftergiven af veder­ lagene foregå, med mulighed for senere regulering af buemidtlinjens beliggen­ hed ved at sætte tryk på presserne og derved løfte buen. Samtidig fik man hermed løftet buen op fra stilladset, hvorved dette blev lettere at fjerne. Broen ove r landjorden Brofagene over kajgaderne udføres som paddehatkonstruktioner bestående af en 32-44 cm tyk jernbetonplade båret af flere rækker cirkulære søjler med indbyrdes afstand 8,7-11,7 m. Der er kun tre søjler i hver række med ca. 11,5 m afstand og de funderes på jernbeton­ pæle. Disse konstruktioners undersider støbes mod en kanneleret forskalling og deres sider beklædes med klinker. Også ramperne funderes på jernbe­ tonpæle. Loftet er 40 cm tykt af hensyn til rummets eventuelle funktion som beskyttelsesrum.