S_BogenOmLangebro

små og mindre end + % m. Under ugunstige vind- og strømforhold kan der dog optræde højvande på indtil 1,5 m og lavvande på 1,0 m, men dette sker gen­ nemsnitlig kun een gang hvert tyvende år. Strømmen i havnen er kun ringe og kan desuden reguleres med stigbord ved slusen i Sydhavnen, og isgangen er også ringe, da der på grund af den stadige sejlads i havnen kun vil være små isfla­ ger. Hverken strøm eller isgang af denne størrelse vil have nogen som helst be­ tydning for de store konstruktioner, der her er tale om. B roens bæreevne Broen er beregnet til at skulle bære en række 28 t sporvogne på hvert spor, en 20 t tromle, 12 t lastbiler og en erstat­ ningsbelastning for den øvrige trafik på 500 kg/m2. Desuden er broen beregnet for en 40 t blokvogn som eneste belast­ ning, men i dette tilfælde har man tilladt, at de tilladelige spændinger i materia­ lerne forøges med 25%. På grund af de stød, der fremkommer under køretøj­ ernes trafik over broen, er der givet et tillæg til de foreskrevne belastninger, der for sporvogne, tromle og lastbiler er 40% og for blokvognen 25%. Vindtrykket er som ved den interi­ mistiske bro. (250 kg/m2 for ubelastet bro og 150 kg/m2 for belastet bro). En broklap skal kunne åbnes mod et vind­ tryk på 35 kg/m2 i løbet af 40 sekunder.

Langebros beliggenhed. Planen herover viser den nye bros beliggenhed i forhold til de ældre broer, øverst træ broerne in d til 1903, i midten interim sbroen fra 1930 og nederst svingbroen fra 1903, hvis placering er den samme som den nye Langebros. Planen viser videre, hvordan tilkørselsforholdene skal ordnes. Trafikken fra Islands Brygge til broen ledes ind under dennes landfag og gennem et såkaldt »halvt kløverblad« ad en siderampe op på broen, mens færdselen fra broen til Islands Brygge sker ad Thorshavnsgade.

AMAGERBOULEVARD

VESTREBOULEVARD

KALK

KALK

KALK

Bundforholdene ved Langebro med den nye bro indtegnet.

63