S_BogenOmLangebro

Heller ikke broens udseende vakte tilfredshed. Borger­ repræsentanten , ark itek t O. V. Koch, en a f de varmeste for­ talere for Nyrops rådhus, fand t, a t den »fra et Skjønhedssyns- punk t be trag te t v a r und e r Lavmaalet«. Det ville blive et ren t ingeniørarbejde. »Der m aa tte her finde et Samarbejde Sted mellem Ingen iøren og Arkitekten, og ikke stilles for strenge Betingelser til denne fra Ingeniørens Side, da det efter hele det paagæ ldende Kvarters Beskaffenhed m aa tte fordres, at Broen faar en arkitektonisk og m onum en tal K arak ter« . J a , sådan så m an altså p å det dengang. Og da tiden havde unægtelig ikke helt samme opfattelse a f det monum en tale som vore dage. Det skulde den nye bro tydeligt nok vise. M en dengang va r der endnu et stykke vej til dens fu ld­ førelse. En så vigtig sag kunne naturligvis ikke afgøres uden meget g rund ige overvejelser.

Nu, i November 1895, forelå der 6 forskellige projekter, a f hvilke havnekap tajnen og stadsingeniøren i fællesskab gik ind for det ene, en k lapbro, der efter overslaget skulle koste 1.016.000 kr. Broen skulle bygges på murede piller med en overbygning a f je r n og en bro lag t kørebane. Den ændrede beliggenhed diskuteres M en placeringen va r ikke identisk med noget a f forslagene fra 1884. Broen skulle nu anlægges udfor den bygningskarré, der ville opstå imellem den gamle Vester Vo ldgade og den nye Vestre Boulevard. Mod denne beliggenhed blev der straks rejst indvend inger og sagt, det v a r ligesom man ville komp lettere to gader med een bro. Det ville heller ikke være heldigt for fodgængerne nærmest at skulle krydse sig ind på broen, så lid t som for cyklisterne. Nu spillede de allerede en rolle i trafikken. M en det blev tillige hævdet, a t beliggenheden va r god nok, også set fra den æstetiske side. »Gik man ned ad Boulevarden, vilde man, n a a r Broen laa lige for denne, ikke mærke, a t det v a r en Bro, m an kom til, medens m an med den foreslaaede Beliggenhed stadig vilde have Havnen , Skibene og de frem ­ ragende (!) M aster for Øje, og det samme vilde blive T il­ fældet, n a a r m an kom til den brede Kaj foran Broen. Der vilde her fremkomme en malerisk Udsigt«.

Der skal lægges jernbanespor over den nye bro

Det nedsatte udvalg afgav først betænkning halvandet å r senere, i maj 1897, efter a t nogle a f dets medlemmer havde været p å ru n d tu r til europæiske storbyer for a t gøre stud ier i marken. Og endda v a r det kun et »program« for brobygge­ riet, der blev fremsat, et p rog ram p å 7 punk te r, a f hvilke det

32