S_BogenOmLangebro
så synede den alligevel ikke stort. O tto Rung , der som ung ju rid isk k and id a t havde sin gang til Christianshavn, hvor Søndre Birks domm erkon tor v a r installeret i den Buntzenske G aa rd for enden a f Langebrogade, siger, a t »Langebro v a r i hine A ar en lav og snæver Bro a f slidte P lanker med et Jernrækværk, m an følte, n a a r m an gik, som svømmede man p aa Kalveboderne imellem de sorte Skrog a f Dampere, P ramm e og F regatter«! F rega tte r ved Langebro i de dage? J a , vi husker fregatten »Jylland« ved vore dages Langebro , men dengang? Så lyder det mere troligt med de slidte p lanker, for broen havde ved århund redsk iftet set sin længste tid. Det nye kvarter ved Vestre Boulevard Allerede, da den blev anlagt, havde m an ta lt om den som en interim istisk bro. Det fulgte a f sig selv, n å r m an tog i b e trag t ning, a t det tilstødende kvarte r p å Sjællandssiden stod um id de lb a rt foran en fuldstændig omkalfatring. Allerede nogle år før, i 1867, havde man frigivet fæstningsterrænet, voldene og i det hele om råde t indenfor demarkationslinjen på højde med Søerne, til bebyggelse. Og selvom det tog sin tid a t opnå enighed om en bebyggelsesplan, så m å tte det selvfølgelig til sidst ske. En p lan fra 1872 blev revideret og app robe re t i 1885, og hermed fastslog man endeligt beliggenheden a f et
D et nye kvarter ved Vestre Boulevard. Udsnit af de to bebyggelsesplaner fra hhv.1872 og 1885. Ved den sidstnævnte blev boulevardens og dermed den nye Langebros endelige beliggenhed fastslået. 30
Made with FlippingBook