S_BogenOmLangebro
Arbeidsfolk, som bo herude p aa Christianshavn og skulle have vort Arbeide i Byen; for at komme frem og tilbage betale vi 4 sk., allerm indst skeer det 2de Gange om Dagen, det er 8 sk., foruden a t der unde rtiden haves ex tra Bud fra os og til vor Fam ilie; men alene 8 sk. om Dagen at miste a f vor Arbeidsløn er et stort Savn til Brød til vor unde rtiden store Børneflok, vi haabe derfor, at Havne-Comm issionen og ædle M edmennesker ville søge a t raade Bod p aa denne Gene . . .« Det kunne gøres ved at anlægge en flydebro a f m a teria let fra den gam le bro. Indsenderne, »flere Arbejdere«, u n d e r stregede nødvendigheden h e ra f i de forhåndenvæ rende sløje tider, »saa a t vi ikke have noget a t miste a f vor i A ar ned satte D ag lø n ; thi siden K rigen er ophørt, er der Arbeidsfolk nok, saa a t vi m aa lade os nøie med en ringere Dagløn, d e r som vi ville have Arbeide«.
m ilitæret gjorde a f Langebro, men dermed v a r bystyrelsen ikke tilfreds. Sagen gik til retten og - byen fik slet ingenting! Datidens Ø stre Landsret, Lands-Over, sam t Hof- og S tads retten lod sig ikke overbevise om det rigtige i de kommunale påstande, der navnlig gik ud på, at ligesom m an ikke kunne skelne mellem større og m indre repa ra tione r, kunne man heller ikke drage et skel mellem årlige repa ra tione r og hoved reparationer. Hvad m an fra ministeriets side havde hævdet, »at det syntes anomalt, at hele L ande t gennem Statskassen skulde bære Udgifterne ved Ombygningen a f en Bro, der alene ved rører Københavns Kommune« , v and t altså også medhold ved domstolene, og det kendtes for ret, hvad siden stadfæstedes a f Højesteret, at militæret ikke havde nogen pligt til at deltage i udgifterne, ikke engang med den sjettedel som det først havde tilbud t. Omkostningerne skulle alene bæres a f staden og havnevæsenet, som det senere blev be stemt, med henholdsvis to og een trediedel, et forholdstal m an siden h a r opretholdt. Langebro fra 1851 kostede 48.900 rigsdaler. Mens opfø relsen stod på, havde der været etab leret færgefart mellem byen og Christianshavn. Men dette aftvang nogle a f bebo erne i den sidste bydel et hjertesuk, offentliggjort i Berlingske T idende for den 15. maj 1851: »Det er nu det andet Aar, a t denne Bro h a r været under Ombygn ing til T ab for os simple, jeg tør næsten sige fattige 26
Havnep lanen af 1862 forudsætter broens ombygning
M ed Langebro a f 1851 havde m an egentlig foregrebet begi venhedernes gang, eller rettere været lid t tid lig t på færde. Fo r dengang kunne m an næppe ane noget om den snart h a stigt fremadskridende udvikling. Vestre Gasværk, byens første, stod færdigt 1857, an lag t p aa Svendsens Pyn t i K alve bodsund syd for Langebro og saaledes den første spire til
Made with FlippingBook