S_BogenOmLangebro

kede Badekamre med rummelige igiennem flydende V an d ­ kasser, hvo ra f de sex til Brug for alle honette Folk overlades imod en liden Douceur til O pvarterne, hvilke og forsyner K am rene med tørre og rene Haandklæder. I tvende af bemelte K am re ere tillige indræ ttede de saakaldte Skræk­ eller Dryppe-Bade til behagelig Afbetiening«. De va r an lag t a f den årsag, a t »Salt Vands kold Badning er i mange T il­ fælde tienlig og styrkende for Legemet, men h id ind til ei ha r her været nogen beqvem Ledighed dertil i Nærheden a f S taden for honette Folk«. Etablissementet bestod dog kun en enkelt sommer på den første plads, før »det blev henlagt ved Langebroe ved den Appelbyeske Kiølhalings-Plads. Og derfra blev dette Mandfolkenes Badehuus i M ay 1787 forflyttet a t ligge hen til den første Pæl ved K iøkken-Kur- ven«. H e r blev videre i august m åned samme å r »henlagt en Bade-M achine for F ruen tim re, hvorved en Kone opvar­ ter«. H r. grosserer og tømm erhand ler Lars Larsen, som havde an lag t begge anstalter, fik til belønning »af Hs. Kongel. Majestæt den store Gu ld-M edaille pro Meritis«. Eckersbergs billeder a f broen F ra begyndelsen a f det 19. århund rede bliver vort billede af Langebro mere anskueligt, vore forestillinger om broen mere levende, takket være det a t den nu bliver skildret a f både

Badehusene ved Langebro. Træsnit af L. Both 1830.

malere og digtere. Eckersberg h a r gengivet den flere gange, ikke blot p å det foran gengivne billede fra en a f rædsels- næ tterne i 1807, hvor man ser flygtningene med alt deres habengu t strømme over den smalle bro, hvis slagbom i de dage naturligvis hele tiden h a r været oppe. Eckersberg har også tegnet broen set fra den anden side, rettere hele partiet omkring den med arresthuset B laataarn til venstre og »D ro­ nehuset« til højre. Dette sidstnævnte, Københavns la morgue, var opført kort tid i forvejen efter tegning a f stadsbygmeste­ ren, professor Meyn. Og endelig h a r Eckersberg malet det 19