S_BogenOmLangebro

sam t Hof- og S tadsretten og denne dom endda siden blev stadfæstet a f selve Højesteret. Fejlen stamm er fra, at man h a r opfattet en ombygning a f Langebro o : Knippelsbro i 1686 som et nyanlæg a f den sene­ re Langebro, og mærkeligt nok også h a r villet lade en notits i datidens rimede avis, Mercurius, gælde denne, tiltrods for a t der siges: Amagerbroen alt forbygget er til ende - saa man der fare kan og hele vogne vende. Det sidste skulle man nok lade være med på den Langebro, der stod færdig fire år se­ nere, dels fordi den va r an lag t indenfor det lukkede land, stadens fæstningsværker dengang dannede, hvor der var spærret for almindelig vognfærdsel, men navnlig fordi der slet ikke va r plads til det på den nye bro. Den første Langebro anlægges 1690 Christian V, der i næsten lige så høj grad som sin farfar, Fjerde Christian, var interesseret i at forbedre hovedstadens befæstning, opnoterede hvert år, hvad han mente bu rde gen­ nemføres a f nyttige foranstaltninger, og på hans ønskeseddel stod gennem 1680erne stadig anlægget a f en pælespærring mellem selve byen og Christianshavn, tværs over Kalvebod­ sund - en afspærring, der naturligvis skulle h indre uvedkom­ mende sejlads ind i havnen - indtil han i sin memorial a f 5. december 1689 kunne bemærke: Er bestilt. Det kunne han

Plan i Rigsarkivet fra 1690 med Christian Vs egenhændige approbation af en pælespær- fing mellem Rysensteens og Kalvebod Bastioner. Langs denne spærring blev samme år den første Langebro anlagt. 9