S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

ER FINDES inden for Nyrops mange møbler til Rådhuset et hierarki, der svarer til brugernes rang og titel, men ingen magtsymboler, hverken i møblernes hel­ hed eller i deres detaljer. De er alle primært gjort til nytte« - skriver arkitektprofessor Arne Karlsen i sit værk fra 1990 om »Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede«. Og han citerer Martin Nyrop for at lægge kunstnerisk vægt på håndværk og kon­ struktion, når han som arkitekt »skal sætte skik på en ting.« Karlsen fremhæver, at Nyrops møbeltyper er velkendte, men mindre prestigebetonede end andre arkitekttegnede møbler fra andet offentligt byggeri i Nyrops samtid, og gennemgår Rådhusets mest gængse. Skriveborde og skabe, der er udført af massivt fyrretræ. Og bænkene eller stolene af bejdset bøg. I hovedkonstruktion og rygsprosser tager de udgangspunkt i den traditionelle danske Brøtterup-stol. Bordpladerne er beklædt med grøn linoleum omgivet af en påskruet kantliste, og stolesæderne er betrukket med jernbanefløjl. Alle detaljer er formet, så de modstår slid, fremhæver Karlsen. Skabenes yderkanter er forsynet med en kraftig afrundet profil, »der dels modstår stød, dels gør det nemmere at stille elementerne tæt sammen på ujævnt gulv, uden at unøjagtigheder i opstillingen springer i øjnene« - forklarer han. De diskrete dekorationer er knyttet til møblernes vandrette led, også i lågernes fyldinger, hvilket samtidig er en snedkermæssig forenkling, når det gælder hjørnesamlinger. Bogskabe er delt i over- og underskab, hvad der letter transporten ved interne flytninger. Og kontorskabene er hævet på bukke, så det dels er nemmere at vaske de ensfarvede linoleumsgulve langs væggene, dels giver mere bekvemme højder at tage de nedereste arkivkasser fra.

Martin Nyrop tegnede selv møblerne til Rådhusets kontorer og repræsentationslokalcr. Især reoler og arkivskabe, pindestole og bænke er udformet efter enkle håndværksmæssi­ ge principper.

93