S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Ser man rummet som en plads, er balkonerne på første sal og bue­ gangene på anden at aflæse som altaner eller balkoner i de omgi­ vende tilknappede bygninger. Skifter man optik og leger, at man befinder sig i en fornem palægård, forekommer det omvendt under­ ligt, at buegangene ikke danner loggiaer rundt i stueetagen. Der er med andre ord tale om en meget fri historistisk fortolk­ ning eller sammenstilling af de forbilleder, der måtte ligge til grund for hallens udformning. Martin Nyrop foretog som nævnt en europæisk dannelsesrejse i starten af 1880'erne og besøgte herunder en række italienske byer. Når det gælder inspirationen til buer og balkoner i den indvendige hal, nævner han selv Theoderiks Palads, Ravenna, og St. Zeno i Verona. Men også Firenzes paladser optræder i skitsebøgerne fra den lange arkitektoniske tour de force. I sin store bog om Københavns Raadhus bemærker Francis Beckett i 1908 Nyrops anvendelse af kridt-og kalksten som mar­ kante striber mellem de lyse- og mørkerøde teglstenslag. Beckett opfatter det som en bestræbelse på at blødgøre væggens karakter i rummet. Ovenlyset i Rådhushallen siler, skriver han, lysegrønt filtreret gennem to lag glas ned på de bærende vægge. Ud over praktisk dagsbelysning bliver resultatet, kunne man også sige, en slags undersøisk Atlantis, lyslevende midt i Kongens nye og moderne København. Lyset som naturkraft er moderne motiv i samtidens symbolisti­ ske billedkunst, både som mystisk og som hygiejnisk kraft. Som når billedhuggeren Rudolf Tegner i sin kolossale hyldest til lægen Niels Finsen, 1905, lader sin store figurgruppe »Mod Lyset« dreje opad og bade sig i helsebringende stråler. På et uoverdækket bytorv er det tårne og kirkekupler, der i al slags vejr trækker forbindelsen fra det dagligdags til det helligdags, fra jordeliv til himmelsk fryd. Men i det overdækkede rum, Råd­ hushallen fra o. 1900, kan det indrammede ovenlys aflæses som besværgende anråbelse af højere kraft.

Bagbygningens panoptikonrum har også moderne glastag over det vikingeagtige Valhalla.

67