S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

BASKEDE BRILLERNE AF MIG E. Kent Sørensen, pens. rådhusbe t j ent og duepasser :

»Jeg er selv jyde, og jyder og gråspurve finder man alle vegne. Men duer, det er noget andet, så jeg bad sådan set selv om jobbet, da jeg havde været ansat i huset i femogtyve år. Og så passede jeg dem i tretten år. Ikke at jeg så kun passede duer, men der gik meget tid med det. Også i weekenden. Men til hverdag, hvis nogen bad mig ordne andre ting, slæbe borde ind til fester eller mod­ tagelser for eksempel, så kunne man altid sige at man ikke havde tid, men lige skulle op og se til duerne. Oppe i duetårnet.« -Vidste du på forhånd hvordan man gør? »Næ, men det lærte man jo a f ham, der var i det i forvejen, vi er altid to om det. Og når man kommer fra landet, som jeg gør, så har man været vant til at passe høns. Duer, det var noget vi skød, min far og jeg. Lagde ærter ud i en kile nede fra skovbrynet, så kom de ind over, så v i kunne skyde dem. M in mor var ikke altid lige begejstret, for nogen a f dem var selvfølgelig seje. Ungerne er bedst, også når det drejer sig om rådhusduer. Så dem fik borgerrepræsentanter­ ne a f og til, når efterårets møder blev indledt med en spisning. Men det holdt op i starten a f 1980'erne. Da jeg startede, var der næsten firehundrede i duetårnet, og det var for mange. N u der nok snarere trehundrede.« - Hvad er det for en slags? »Klippeduer. Og det er jo flokdyr, som holder dem nede fra Rådhuspladsen væk og hakker dem ud a f tårnet, hvis de trænger sig på. De vil have foderet for sig selv. Og redekasserne. De skulle renses og kalkes indvendig hvert år, som desinfektion. Og der er også dyrlæge på. For duer er ikke ligefrem renlige dyr, de vader rundt i deres eget møg, så de a f og til får infektion i fødderne.« - Hvordan kunne I vide, at det var de rigtige duer i tårnet altid? »Fordi de er ringmærket. Både med Københavns Kommune og et nummer.« - Men man kan vel ikke vide om ungerne er egen avl, eller der har været en emsig han ind over nede på pladsen? »Det kan dyrlægen se på ungerne. Og han renser også ud i bestanden! Også hvis vores egne bliver for gamle. Så har v i et net på en stang til at fange dem ind med oppe i duetårnet. Og det er da lykkedes for dem at baske brillerne a f mig. Men jeg er også engang kommet til at slå en due bevidstløs med netstangen.« - Hvad skal man overhovedet med duer på et rådhus? »Oprindelig var de tænkt som brandmeldere. En slags brandalarm. De bliver urolige, hvis der er ildebrand et eller andet sted i huset.« - Hvad lavede du selv i huset, før du fik duerne som hovedområde? »Sørgede for renholdelse ud mod pladsen, blandt andet. Det var hårdt arbejde, klokken 6 hver morgen, med kærre og kost. Og så ind og få en kop kaffe bagefter. Men det var selvfølge­ lig også meget hyggeligt at gå og smile til pigerne på vej til arbejde hen over pladsen, efterhån­ den som det blev lyst.«

(samtale med AdW, feb. 05)

32