S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

sætning til, og mener, at der efter 1848 kun er tale om én stand, så alle er borgere, men at brugen af ordet kan få én og anden til at føle sig selv bedre. »Navnlig skomagere, skrædere og andre er ikke selv i tvivl om at de selv er borgere - derimod er det måske for mange af dem et stort spørgsmål om officerer, præster, grever eller reno- vationsmænd er borgere.« Derfor foreslår Nyrop alternativet: »Arbeid skal by bære / Frihed dens værn være.« Måske rummer den københavnske frihedsformulering for både Trier og Nyrop en hentydning til de årelange diskussioner om hovedstadens nye ydre fæstningsanlæg, som Estrup med proviso­ riske finanslove havde gennemtvunget i årene for systemskiftet. Givet er det, at Herman Trier politisk støttede Martin Nyrops fripostige Rådhusprojekt, og at Nyrop følte sig knyttet til opposi­ tionen gennem højskolebevægelsen, men måske i en form for nærmest upolitisk snusfornuft, som sætter sig spor i bygningens indre og ydre demokratiske billedbog. Udendørs gennemførte Nyrop i mere arkitektoniske termer sin egen kamp om Muslingeskallen. Inspireret af rådhusforpladsen i Siena sænkede han i København bygningens nærmeste adgangs­ område. Rådhuset er placeret på en banke af opfyld, så der er en parterre-etages forskel mellem for- og bagside, og et spænd mellem langsidernes lave fundament og indgangstrappens højere placering. Dette forhold skulle den lavere liggende præcist afgrænsede Muslingeskal monumentalt understrege ved visuelt at løfte huset i forhold til pladsen. Resultatet mødte imidlertid kritik, og Nyrop syntes heller ikke selv, at resultatet var vellykket. Men han var endnu mindre begejstret for tankerne om blomster­ torv eller vandbassin i Muslingeskallen og ærgrede sig først og fremmest over, at han ikke på forhånd havde ladet udføre en model til belysning af forholdet mellem plads, omgivende fortove og Muslingeskal. Højdeforskellene har fristet eller redet pladsens planlæggere og ombyggere lige siden. Selve Muslingeskallen i Nyrops design for­ svandt under anden verdenskrig, da Rådhuspladsen blev forsynet med kuplede bunkers. Men fordybningen kom igen, da pladsen i

172