S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Det er en periode sammenfaldende med det såkaldte systemskifte. Parlamentarismen slår igennem ved nye valgregler, Konseils­ præsident J.B.S. Estrup dør, og tredive års politisk dødvande med kongelig provisorisk indblanding i folkestyret afløses af klarere positioner mellem Højre og Venstre. Konservative, radikale og soci­ aldemokratiske partibevægelser bliver tydeligere størrelser, både ude i landet og på Rådhuset. Kristian Hvidt citerer i »Gyldendals og Politikens Danmarks­ historie«, Bd. 11, den radikale Viggo Hørup, som retorisk undrer sig over, at datidens politikere ikke var døde af kedsomhed i de forløbne tredive år: »Men følger man blot en enkelt af de tråde, der er rendegarn i det nittende århundredes politik, så vider ensformigheden sig ud i en mærkelig mangfoldighed, ordene fornyes uafladeligt, billeder skifter, udveje følger udveje, hver dag er ny, det går bakke op og bakke ned som en stor søgang af spænding og slappelse, af frem og tilbage, man ser hvor de lever, og forstår, at de ikke døde af kedsomhed. Måske kommer der en slægt, der sidder bredt på de vundne resul­ tater uden at more sig, og som ser tilbage på disse tredive år og siger: Det var noget andet, dengang mærkede man dog hvad det var at leve.« Måske er det på den baggrund, man skal opleve Martin Nyrops orkestrering af Rådhusets billedrige indre og aflæse sentenser og verbale årstalslister på vægge og mure. Han har ikke været alene om nogen af delene, men har dirigeret kunstnerne og diskuteret teksterne med blandt andre Herman Trier, som spillede en stor rolle i Borgerrepræsentationens liv. Han har som formand for såvel Folketing som BR leveret sentenser til både Rådhuset og Vandre­ hallen i det nye Christiansborg. I 1902 foreslår Trier, ifølge Kristian Hvidts artikel om Rådhuset i Golden Days-bogen »Drømmetid« fra 2004, en indskrift, der lyder: »Borgers arbeid skal by bære / Borger-frihed dets værn være.« Nyrop skriver, citeret efter Hvidt, til ham, at man med ordet Borger kommer til at tænke over, hvad det begreb kan stå i mod-

170