S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

BORGMESTERKÆDER Alfred Wassard, borgmest er, Mag.4.afd, 1962-78, medl. af BR (kons.) fra 1943:

K øbenhavns Rådhus har meget ofte haft besøg a f fremm ede statsoverhoveder , og udfolder megen gæstfrihed ved sådanne lejligheder fo r a t g ive de fremm ede et god t in d tryk a f vo rt land og en chance fo r a t møde københavnerne og f å en snak m ed dem. ( - ) Den slags modtagelser foregår, når vore egne majestæ ter er med, a ltid efter et ganske bestem t ritua l i Rådhusets pompøse festsal. N å r gæsten m ed gem al er blevet modtaget i Rådhushallen a f Overborgmesteren og Borgerrepræsentationens fo rm an d , mens to musikere blæser et velkom stsignal p å de gam le lurer, ledsages gæsterne op a d Borgertrappen til festsalen p å anden sal. H er ven ter alle byens honoratiores og et stort følge a f medlemmer a f kongehuset. D e fremm ede gæster tager sammen m ed vore majestæ ter p lad s p å de forgyld te stole p å forhøj­ ningen ve d m idtervæggen under en baldakin og foran dennes bagtæppe. D ette er inspireret a f ordet ‘D anm a rk ’ og sm ykket m ed rigets og byens våben og hen tydninger til digte om D anm ark . Foran p å baldakinen ‘blusser rosen i D an a s h a v e ’ og ‘lifligt fløjter v is t den sorte stæ r’. Under b yvåbn e t ‘springer løver’ og ‘hjærter stå r i b ran d ’ i rigets våben. Traditionen tro byder BR s fo rm an d a ltid den fremm ede gæst velkomm en m ed hjertelige ord, der læses op a f et medbragt maskinskrevet manuskript. Derefter takk er gæsten m ed en fo rm ­ fu ld en d t oplæsning a f en ligeså ‘spon tan ’ tale, der nøje er tilpasset til form andsta len . D enne er nem lig p å fo rh ån d sendt i genpart til den fremm ede gæst fo r a t denne kan vide, h v a d han ska l svare p å og tilføje nogle velvalgte ord til den gæstfri københavnske befolkning og deres smukke by, som han som regel endnu aldrig selv har set. S å d an er det og kan vel ikke være anderledes. Bagefter smager majestæterne eller præsidenten og hans fru e p å p indem addern e og rådhus­ pandekagerne og f å r lejlighed til a t hilse p å borgerrepræsentanter og andre tilstedeværende. (...) Ved disse besøg fra udlandet fa ld t der gerne et p a r ordener til frem trædende repræsentanter fo r K øbenhavns Kommune. Dog a ltid kun til kon serva tive borgmestre og næ stformænd i B R og til højt placerede embmedsmænd. A ld rig til socialdemokrater. ( ...) o N u lå det i m in tid p å Rådhu set slet ikke sådan , a t nogle a f dem ikke m ed glæde ville have m odtaget noget, der kunne sættes i knaphu llet eller hænges om halsen, blot p a r tie t h avde til­ la d t det. BR s fo rm an d 1 9 6 2 -7 0 , kontorchef H en ry S tjernqvist, v a r i hvert fa ld meget opsat p å a t f å et y d r e tegn p å sin værdighed. D a v i nærmede os byens 800 -å rs jub ilæum i 1967 , kom han ofte i personlige sam taler ind p å tanken om, a t K øbenhavn burde have en borgmesterkæde p å samm e måde, som det efterhånden v a r alm indeligt, a t borgmestrene i provin sbyer havde en smuk kæde om halsen ve d modtagelsen a f gæster. ‘D e t ville være p rak tisk ’, når v i nu måtte vente a t f å mange udenlandskekommunale gæster, ‘a t de kunne se, hvem der v a r deres væ r t’. N u v a r der bare lige det ved sagen, a t der a ltid havde væ ret en rivalisering om, hvem der v a r byens første borger: BR s fo rm an d eller overborgmesteren.

154