S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

På sin vis er det et mærkværdigt eller overflødigt spørgsmål, fordi Rådhuset fungerer endnu som nutidig og historisk ramme om dele af bystyret. Og det fortæller levende en historie om byen, og om synet på kunst og kultur omkring skiftet mellem 1800 og 1900. På den anden side kan man også ind imellem opleve en klaustro­ fobisk følelse af raritetskabinet, på vej rundt i huset. En stemning af tysk værtshus, bægerklang og joviale bjælkesentenser, en kættersk fornemmelse af snurrepiberi i dekorationsopbuddet. Så bliver por­ trætbusterne af kendte mænd til havenisser i overstørrelse, og de omhyggelige dekorationer til blyindfattet ratskeller-kitsch. Måske har det at gøre med Martin Nyrops stædige hånd på alle æstetiske valg. Hans pittorerske bygningsdetaljer, hans eget design af lamper og håndtag, og hans valg af billedkunstnere til vægge og hjørner, gesimser og portrelieffer. Motivmæssigt og med omtanke styret af symbolske, ja nærmest vejledende piktografiske ideer. Det hensynsløse forhold mellem ornamental drift og monumental stræben, som arkitekten Th. Bindesbøll gennemfører i sine få huse og omfattende keramiske arbejder, er hos Nyrop begrænset til et samspil på den mådeholdne arkitekturs betingelser. Lige meget hvor ekstravagant Rådhusets helhed kan tage sig ud, er det en i bedste forstand fornuftig brugskunst, der sætter dagsordenen, ikke en eksistentielt udfordrende kunst. Det afspejler sig også i Nyrops valg af kunstnere. Thorvald Bindesbøll var tilsyneladende ikke inviteret til at male krøller på væggene, men er forvist til udendørs springvand i samarbejde med Joachim Skovgaard. Anders Bundgaard er valgt frem for Rudolf Tegner, og den provinsielle Karl Hansen-Reistrup i stedet for verdensmanden J.F. Willumsen, som ellers mestrede både arkitektur, monumentale billedformater og farvestrålende keramik. Tænk på hans livsværk Det store Relief, som blev udkastet allerede i 1890’erne. Et tilsvarende arbejde ville have blæst mange mindre ånder omkuld i Rådhus-gruppen, og det har Nyrop formentlig

Personalekantinen nede i kælderen på Københavns Rådhus var egentlig tænkt som offentlig rathauskeller. Så der er nisser og drueklaser i granit på vej ned ad den blænde­ de trappe fra Rådhuspladsen, som aldrig er blevet brugt a f sultne gæster udefra. T il gen­ gæld har de ansatte på Rådhuset en stilsikker kantine med dekorerede hvælv.

147