S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

DRAGER OG NISSER Alfred Was sa rd , bo rgme s t e r , Mag.4.afd, 1962-78 , med l . af BR (kons.) fra 1943:

1 1948 begyndte man på arbejdet med at bygge den nuværende udgave a f Langebro, der kom til at ligge ud for Vester Boulevard (nu H.C. Andersens Boulevard). Mens dette arbejde stod på, klarede man sig med en midlertidig bro lidt længere nordpå ud for Vester Voldgade. Da nu den nye bro i 1953 nærmede sig sin fuldførelse fremsatte Magistraten sit forslag om, hvorledes de tilstødende veje på Sjællandssiden skulle være. Forslaget lød på en udvidelse a f Vester Boulevard og Jarmersgade, så Vester Boulevard kunne føres igennem i stor bredde på hele strækningen fra Langebro til Gyldenløvesgade. Martin Nyrops Rådhushave havde indtil da ligget som et fredfyldt indhegnet parkareal for spadserende på Boulevardens ene halvdel langs med Rådhusets Tivoli-facade med blomster, buske og bænke for mødre og barnepiger med småbørn. N u skulle den nedlægges (...) Da den gamle Rådhushave var blevet nedlagt, rejste man ved siden a f Rådhuset den sta­ tue a f H.C. Andersen, som er udført a f billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen, og som er et yndet motiv for turister, der skal have et billede a f sig selv sammen med eventyrdigteren i ‘Wonderful CopenhagenV i blev heldigvis forskånet for en ide, som en ledende socialdemo­ kratisk borgerrepræsentant udkastede om, at vi i den resterende smalle Rådhushave langs Boulvarden skulle opstille en række skulpturer a f hovedpersonerne i H.C. Andersens eventyr. Noget i retning a f cde syv små dværge3, som man kan se anbragt i flere kolonihaver. Dragespringvandet, som stod ved Muslingeskallen foran Rådhuset, måtte flyttes for at give bedre plads til den brede boulevard. Det bassin, det hidtil havde haft stående om sig for at holde tilskuere i tilbørlig afstand fra vandstrålerne, var der ikke plads til. Det er senere benyt­ tet til et pænt lille springvand ude på Brønshøj Torv. Og Dragespringvandet er nu kun en afglans af, hvad det har været. For at forbipasserende ikke skal få stråler fra dragerne og tyren i hovedet, har man måttet sænke vandtrykket så meget ned, at tyren, som er hovedaktøren, aldeles ikke mere er frygtindgydende.

(fra A.Wassards erindringer: »Det søde og det sure«, 1986)

130