S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

VAD LAVER isbjørne i granit på taget ud mod Rådhuspladsen? Eller to grofthuggede hvalrosser ved bagindgangens port? Nyrop mente selv, direkte adspurgt i Berlingske Tidende, juni 1898, at de i et delvist atlantisk sørige som Danmark til en afveksling kunne være lige så prydelige som løver og sfinxer, og at der i øvrigt var mange andre havvæsener til stede i bygningen. Det fik iflg. Francis Becketts store Rådhusbog den således oplyste avis-spørger til, stillet over for husets hær af havmænd og -koner, krabber, stenbidere og søstjerner, at anbefale en saltvandsbadeanstalt i kælderen, men for himlens skyld uden at det måtte gå ud over Rådhusets påtænkte skænkestue. Søgangen kan igen bringe det grønne katedralglas i erindring, som har udgjort Rådhushallens ovenlys, og som stadig kan ses i enkelte glaspartier rundt om i huset. Anders Bundgaards aggressive havfolk som små vagter ved den ene af Rådhusets sideporte har fiskeagtige næsebor og skæg som finner. Hovederne over hjørnebænkene mod Rådhuspladsen har, mere bymæssigt, råbende gadesælger-munde med tunger som både skille­ mønt og skrubtudse. Og de portrætterede vinde på hjørnetårnene hareskår som gnavende nordenvind eller negermund som den varme søndenvind. Nordøst er forkølet, og vestenvinden piber med fløjtemund. Stenhuggerne i Rønne gav en række hoveder placeret under vin­ duer og karnapper navne. Nogen er portrætter af bygningens håndværkere og arkitekter. Andre, som Fløjtekarl, Bankbudet og Onkel Jørgen, hentet blandt byoriginaler, men modelleret af Bundgaard til hugning i det grove materiale.

115