S_Betænkning

Bilag îî. 24 Egeskabe, men led noget af Fugtighed. Paa Gehejmearkivaren Fredrik Rostgaards indtrængende Forestillinger besluttede derfor Kong Fredrik IV at skaffe det et eget Hus, sikret saa vidt muligt baade mod Ild og Vand, og han satte denne Beslutning i Værk samtidig med eller rettere umiddelbart før Kancellibygningens Opførelse. Der fandtes dengang en aaben Plads paa lige 20 Alens Bredde mellem Bibliotheket og den nordlige Ende af Provianthuset. Dette havde netop paa dette Sted en lille Udbygning, der brugtes til Bagers, og over dette førte en lukket Løngang over til det før omtalte Statsraadsværelse i Bibliothekbygningen. I dette Mellemrum opførtes Gehejmearkivets nye Bygning. Den hvælvede Stueetage indrettedes i flere Rum, ligesom der her i en Port lodes Plads til den nødvendige Indkjørsel til Proviant- gaarden og dens Havn. Første og anden Sal opførtes som to store Arkivsale, hvis Hvælvinger bæres af fire Stenpiller, medens der falder et rigeligt Lys ind fra de tre Fag Vinduer til begge Sider. Denne Bygning opførtes i Sommeren og Efteraaret 1715 , men stod først fuldt færdig og udtørret i Foraaret 1720 . Den 2 . Januar d. A. resol­ verede Kongen, at den udelukkende skulde være bestemt til Arkivets Brug, og den 11 . April blev Egeskabene med deres kostbare Indhold af Holmens Folk baarne fra Rosenborg ind i deres nye Hjem. Imidlertid nærmede ogsaa Kancelliet sig sin Fuldendelse og man tog derfor fat paa at omdanne Adgangen til disse Bygninger fra Slottet. Som oftere omtalt fandtes Provianthusets nordlige Gavl mellem Kancelliet paa den ene, Arkivet og Bibliotheket paa den anden Side; Løngangen fra Slottet førte ind til en stor Trappegang ved Gavlens vestlige Ende (og fortsattes ind igjennem Huset til Anna Sofies Gaard bag Børsen). Denne Gavl og Trappegang hidrørte efter et Lokalsagn fra den ældste Slotsbygning paa Holmen. Det var Generalbygmester Ernst’s Plan at omdanne denne nordlige Ende af Provianthuset til Lokale for Kongens Partikulærkammer, det tidligere „Kongens eget Kammer“ ; den hvælvede Stue skulde da formodenlig tjene til „Penninge- kammer“ og første Sal fremdeles afgive Gjennemgang for Kongen. Da denne Plan imidlertid i Foraaret 1721 skulde bringes til Udførelse, mødte den en meget energisk Indsigelse fra Rostgaards Side, idet han ansaa det for i høj Grad misligt, at Trappe­ gangen op til Arkivet og Kongens Løngang skulde være tilgjængelig for alle dem, der muligvis kunde have Ærende til Partikulærkassen, og det lykkedes ham da ogsaa at forhindre en saadan Anvendelse af disse Lokaler. Imidlertid sattes der dog Hvæl­ vinger ind baade paa første og anden Sal, og Gavlen omdannedes til en Façade i Sammenhæng med Arkivets; derved samledes denne Del af Provianthuset med dette sidste i en særskilt Bygning. Stuen blev imidlertid sat i Forbindelse med det til­ stødende Kancelliarkiv og derfra senere ( 1749 ) afstaaet til Gehejmearkivet ; første og anden Sal omdannedes efter Konseillets Ophævelse til Arkiv for Rentekammeret ( 1778 )*). *) G. Bruun, Kongl. Bibi. Stiftelse S. 39 f. Fr. Bostgaard, I, 218 ff. Rentek. Bestal. Pr. VI, 153. IX, 147. X III, 88 , 182. Geh. Arkiv. Aarsberetning II, 220, 228. Urkunden zur Kenntniss nord. R. I, 49. Kbhvns Slots Inventarie-Regnsk. Indenrigs-Min. Bygnings-Journal 1861, 17 b. Rentek. Bygn. J. B 1974 (Aar 1792). Regnskaber over Kancelli- og Gehejmearkivbygningernes Opførelse med Bilag osv. Sterm, Kbhvn. S. 107.