S_Betænkning

1 0 Bilag II. husker paa, at Provianthusets oprindelige Gavl nu er en Del af Gehejmearkivets Façade ud imod Slottet, og at Bibliotheket først senere er bleven sammenbygget til den ene Side med Provianthuset, til den anden med Tøjhuset*). Bibliothekbygningen paabegyndtes i Sommeren 1665 under Ledelseaf General- prokurøren Dr. Peder Scavenius og efter Tegning af Kongens Bygmester Albert Mathisen. Den fortsattes derefter, som det den Tid var almindeligt, med større og mindre Af­ brydelser i flere Aar, indtil i Slutningen af 1668 det svære Kobbertag blev lagt paa og den indre Udstyrelse kunde paabegyndes. Først 1673 kunde dette Foretagende siges at være tilendebragt. Bibliothekbygningen havde i sin oprindelige Skikkelse en Længde af 141 og en Dybde af 22 Alen. Den bestaar som bekjendt af tre Etager, af hvilke Stuen var bestemt til at erstatte det tidligere Tøjhus, første Sal skulde rumme Bogsamlingen og anden Konstsager, Naturalier og historiske Mærkværdigheder. Den anvendte Stil var simpel og uden de Prydelser, som man i den nærmest foregaaende Alder var vant til at anvende ogsaa i den ydre Form; kun fandtes der paa Kobbertaget to store udskaarne og malede Figurer, en ved hver Gavl, forestillende Pallas og Mars. Stuen var forsynet med 11 brede buede Porte i hver Side, med forholdsvis smaa Vinduer imellem; der fandtes her indtil vor Tid et Oplag af Vaaben og andre Krigs- fornødenheder. I begge Ender fandtes der Vindeltrapper af Egeplanker, som førte op til de øvre Etager. Første Sal dannede en eneste stor Bogsal, med et Par rigt udstyrede Kabinetter, et i hver Ende af Bygningen, altsaa lige ved Trapperne. Bog­ salen er 125 Alen lang, 18 Alen dyb og 9 l/s Alen høj; dens Gulv er tavlet af sorte og hvide Marmorfliser; 66 Søjler med rigt forgyldte korinthiske Kapitæler bærer et Galleri, som løber hele Salen rundt. Den øverste Etage var mindre storartet anlagt. Der fandtes i den (foruden Kabinetterne ved Siden af Trapperne) paa Nordsiden et eneste 6!/a Alen bredt Billedgalleri, med Døre ind til de 5 store Rum, i hvilke Konst- kammerets forskjellige Sager var opstillede. Denne Etage var et Par Alen lavere end den mellemste og der blev lagt Brædegulv i den; men Lofterne var til Gjengæld langt rigere udstyrede, af tavlet Træværk eller Stukaturarbejde. I disse Rum fik de forskjelligste Sager fra ældre og nyere Tid, som sammenfattedes under Navnet „Konst- kammer“, en Plads ved Siden af hverandre. Det ældste Inventarium opregner Sagerne i sex Rum: Naturalkamret, „Artificielkamret“ (Konstkamret, d. e. Sager i Metal, Elfenben, Vox osv.), Vaabenkamret, det mathematiske, ostindiske og Mønt-Kamret. I denne Inddeling skete der senere mange Forandringer. 1690 træffer vi et Antikvitet­ kammer, vistnok svarende til det før nævnte mathematiske; det indeholdt nemlig foruden Oldsager ogsaa mærkelige mekaniske og mathematiske Instrumenter, desuden Vaaben, grønlandske Ting, Skilderier osv. Endvidere findes der senere et „Helte­ kammer“, med Billeder og Voxfigurer af berømte Mænd og Kvinder; et „Perspektiv-*

*) Se herom og for det følgende: Chr. Bruun, Det store kongelige Bibliotheks Stiftelse, S. 3 ff. E. C. Werlauff, Erindringer om Guldhornstyveriet, S. 1 ff. At Proviantgaardens Gavl er en Del af Arkivbygningens nuværende Facade, vil fremgaa af det følgende.