S_Betænkning

Bilag II.

5 stuen, hvor Rigens højvise Raad forsamles, førend de paa Slottet indgaar, naar Herre­ dag holdes, eller naar deer til andet at forsamles om forskrevne. Der er og det danske og tyske Kancelli og der ovenover er Renteriet, hvor Rentemestrene hver sit Kontor haver—. Hvilket skjønne af Grund opmuredeHus er med Bly og Skeversten betækket“. Den gamle Kancellibygning paa Slottet omdannedes saaledes, at Salen indrettedes til „det meget skjønne, vel sirede og kostelig beprydede Gemak, hvor Hans Kongelige Majestæt med Rigens højvise Raad sidder Ret og holder Herredag“. Stuen derimod, den gamle hvælvede Raadstue, indrettedes til Hofapothek og Konfektyr, senere ( 1644 ) til Møntværksted og anden lignende Brug, indtil den igjen paa et senere Tidspunkt toges i Brug som „Zahlkammer“ *). 2 . K o lle g ie rn e s I n d r e t n i n g og O m d a n n e ls e r i d e t 17 . A a rh u n d r e d e . Da i Slutningen af Aaret 1660 efter Statsomvæltningen de nye Regerings­ kollegier indrettedes, maatte der selvfølgelig tænkes paa forøget Plads til deres Virk­ somhed: Renteriet udvidedes ved Tilbygning og der kjøbtes en Gaard i Byen til Krigskollegium og Admiralitet. Det gamle Rigsraad, hvis Raadstue havde været i Renteriet, medens Herre­ dagssalen fandtes i det gamle Kancelli paa Slottet, afløstes som bekjendt af et Stats­ kollegium og en Højesteret, hvorved den dømmende Myndighed hos denne Rigets højeste Avtoritet adskiltes fra Forvaltningen. Højesteret beholdt for Fremtiden Herredagssalen paa Slottet, medens Statskollegiet indrettedes i Raadstuen, ved Siden af Kancellierne. Med Hensyn til disse foretoges der den Forandring, at de ikke mere som forhen skulde være Expeditionskontorer for hele Landets Styrelse; ethvert af de andre Kollegier fik tværtimod samme Selvstændighed overfor sit særlige Forretningsomraade som Kancellierne overfor deres; kun Statskollegiet stod selvfølgelig i visse Maader over dem alle. Rentekammeret, eller som det i de første Aar kaldtes „Skatkammeret“, modtog herved en betydelig Udvidelse paa Kancelliernes Bekostning, idet hele Landets Styrelse m. H. t. Finans- og Skattevæsen, saavel som til Lenenes (Amternes) Forvalt­ ning samledes under det med det tidligere Kasse- og Regnskabsvæsen. Den 26 . Januar 1661 udgik i Anledning af Kollegiernes endelige Ordning føl­ gende kongelige Brev til Rigens Skatmester: Fr. 3 . Vor synderlige Gunst tilforn! Woris Naadigste Willie och befaling er, Att I lader accordere och handle med Woris vice Admiral paa Bremmerholm, Osz Elschelig Jørgen Biørnsen, omb hans gaard til K rig s Go lleg io och A dm ira lite tz brug, Vdimod billig hetalning paa wisse Terminer. Disligeste Att I giører dend Anordning, At huis Atschillige Ma- terialier, som behøfuis til den bøgning, Wy Naadigst wille At schulle forferdiges wed

*) Wolf, Encomion R. D., S. 150, 147. Friis, Samlinger, S. 177, 203 f,