S_Betænkning

65 Regeringen forbeholder sig Frihed til at drage den Fordel af en prisbelønnet Plan, som efter dens Mening vil være Bibliotheket tjenligst.« Til foranstaaende have enkelte af Kommissionens Medlemmer knyttet yderligere Bemærkninger. F. Meldahl bemærker følgende: »Med Hensyn til, hvad der er udtalt om det Urigtige i at samle Malerigalleriet og Konstsamlingerne i samme Bygning som de øvrige Samlinger (Side 50 ), da kan en saadan Forening under visse Forhold være overordenlig økonomisk og hensigtsmæssig, thi naar man opstiller den Fordring, at de videnskabelige Samlinger skulle anbringes i Bygninger, der ikke have mere end en Stue og 1 ste Sal, og at de skulle være i Rum, der ikke have monumentale Dimensioner, da ligger det nær at lægge Malerisamlingen i en 3 die Etage med nedfaldende Lys. Derved vil man langs Facaden vinde den Ge­ simshøjde, der uafviselig fordres til monumentale Bygninger. Det er en Selvfølge, at meget afhænger af den Stil, i hvilken man vil opføre Bygningen, men at man baade vil kunne spare store Tag- og Fundamentmasser ved en Forening, det tror jeg er utvivlsomt. Med Hensyn til Udtalelserne om, at Bibliotheket strax skulde opføres efter det Rumomfang, der vilde udkræves til den Bibliotheks-Udvidelse, som Fremtiden vil fordre, da tror jeg, at man herved vil komme ind paa en meget uøkonomisk Løsning af den foreliggende Opgave. Det forekommer mig, at man ved Bibliothekerne i Paris og Stockholm har haft Bevis for, at der strax kan lægges en langt mere økonomisk Plan, som gradvis kan udvides, og jeg kan derfor ikke tiltræde det Grundlag, som frem­ sættes i Tegningerne til Bibliothekets Størrelse. Det er min Overbevisning, at man naar Byggepladsen er givet, ved at give et klart, fyldigt Program vil ved en paa kyn­ dig Maade ordnet Konkurrence kunne faa Løsninger at se, der ville vise Vejen til noget, som mere vil svare til Nutidens Fordringer. Det vil af denne Udtalelse fremgaa, at jeg ikke er enig i at forkaste Kon­ kurser. Tvertimod maa jeg fastholde, at det overalt har vist sig, at der ved Kon­ kurser kommer Evner frem og hidføres Løsninger, som man ikke ad anden Vej kan opnaa. Naar Resultaterne ikke have været gode, saa var det fordi man ikke havde den Kyndighed, som uafviselig udfordres for at Konkurrencen kan være heldbringende. Uklare Programmer, slet valgte Dommere og daarlige Betingelser for den Konkurrerende ser man at der ikke sjældent anvendes, istedetfor at man efter et klart Program paa første Trin kun skal fordre lette Udkast. Disse bør ikke ses af de Konkurrerende, og Dommerne bør ikke bære den ene Konkurrents gode Ideer over til dennes Medkonkur­ renter. — Derefter kritiserer Dommerne de 4 å 5 bedste Løsninger og nu opfordres disse til ny Konkurs, men hvor der da fordres fuldt modnede Arbejder og til hvilke der levnes den fornødne Tid. Dommerne, der ogsaa selv gradvis udvikles ved det de faa at se og høre, skulle paa dette andet Trin strængt holde paa at Programmet opfyldes, og har Programmet efter den første Konkurs vist sig mangelfuldt, da bør det ændres. 5*