S_Betænkning

21 skabernes Selskab, Danske Selskab og Landhusholdningsselskabet deres Lokaler og der findes her store Oplag af Tryksager foruden ret anselige Arkiver, som atter under en Ildsvaade vilde forøge Brandfaren for de andre Dele af Palæet, skjønt disse ved en Brandmur ere skilte fra denne Fløj. Til den anden Side støde baade oldnordisk og ethnografisk Musæum umiddelbart op til private Bygninger, fra hvilke Ilden vilde kunne springe over til Palæets Tage. At opbevare kostbare, ja uerstattelige Samlinger under saadanne Forhold er nær nok uforsvarligt. Ingen menneskelig Magt vil være istand til at redde dem, der­ som under uheldige Forhold en større Ildsvaade skulde udbryde i deres umiddelbare Nærhed, for slet ikke at tale om den Fare, der er forbunden med de mangfoldige Ovne i selve Samlingerne. Der fældes i den Henseende i Udlandet lidet smigrende Domme over vor Sorgløshed. Mangelen paa Plads gjør sig gjældende i saa godt som alle Samlingerne, maaske med Undtagelse af Møntsamlingen, men først og fornemmelig dog i det oldnordiske Musæum, hvis Voxeevne er størst og hvis stadige Udvikling har den uden Sammen­ ligning største nationale Interesse. Det ligger i Sagens Natur, at et Musæum, hvis Indhold er Gjenstand for en hurtig fremskridende Videnskab, saa at sige aldrig kommer til Ro. Det vil være nødvendigt at indordne det ny tilkomne blandt det ældre, at gruppere de enkelte Fund efter deres Tidsfølge eller Findesteder, snart paa een, snart paa en anden Maade, efter som i Aarenes Løb Granskningens Krav forandres eller for­ højes. Denne Bevægelighed er en Livsbetingelse for et Musæum og det kan uden Overdrivelse siges, at det netop var denne inderlige Sammenhæng mellem Oldstudiets Resultater paa et givet Tidspunkt og Opstillingen i vort Musæum, som gjorde Oldsam- lingen til en anerkjendt Mønstersamling i Evropa. Saaledes som Forholdene imidlertid nu have udviklet sig, er denne Bevægelig­ hed saa godt som tabt. De samlede, ensartede eller beslægtede Fund, som ere af største Betydning, kunne ikke længere holdes for sig paa de dertil egnede Pladser. Sten- og Broncealderen ere overfyldte og i Jernalderen er saa godt som enhver Plads til større Fund allerede optagen. De i saa mange Henseender betydningsfulde Vidnes­ byrd om Danmarks anselige Rigdom og Indvirkning til forskjellige Sider i Oldtiden kunne ikke komme til deres Ret. Den anskuelige Klarhed i den fremskridende Kultur­ udvikling er kjendelig i Tilbagegang. I Afdelingen for Danmarks Middelalder staar det ikke bedre til. En paatræn­ gende nødvendig Adskillelse mellem de forskjellige Stadier i den ældre og senere Middelalder lader sig ikke gjennemføre paa den nuværende trange Plads. Ligesaalidt mellem den ældre og nyere Renaissance. En saadan klar Ordning vilde være af den største Betydning for Konstens og Industriens Historie, især da vi ikke have noget andet Industrimusæum end dette og Rosenborg. Dette sidste er afsluttet for den se­ nere Tids Vedkommende, men derved er Savnet for den ældre Tid bleven dobbelt føleligt. Elementerne til en storartet og i sin Art enestaaende Fremstilling af Danmarks Kulturudvikling fra Oldtiden til vore Dage ere tilstede; kun Mangelen paa Plads hindrer en saadan Opstilling, at det hele kan blive anskueligt.