S_Betænkning

8 Som denne nye Tidsalder i det hele først gav sig til kjende i Videnskab og Konst, saaledes var det ogsaa Tilfældet i den her omhandlede Henseende. De store Samlinger af Bøger, Konstsager og Mærkværdigheder vare ikke mere blot til for Kon­ gernes og deres nærmeste Omgivelsers Skyld, de traadte mere og mere i Forhold til »Publikum«. Allerede fra Slutningen af forrige Aarhundrede havde dette havt Adgang til det store kongelige Bibliothek; nu opløstes ogsaa Konstkammeret i for- skjellige, mere ensartede Samlinger og blev tilgængeligt for Offenligheden. I Aaret 1821 bestemtes det, at der skulde udskilles en særlig Malerisamling, at de naturhisto­ riske Sager saavel som Instrumenter o. s. v. skulde afgives til andre tilsvarende Sam­ linger og at Resten skulde ordnes i et Konstmusæum, der atter deltes i en ethnografisk Samling, Oldsager (ægyptiske; antike og nordiske), og Konstsager. Af Mønterne var der alt forhen dannet en særlig Samling paa Rosenborg. Tre Aar efter fraflyttede det opløste Konstkammer sine gamle Sale over Bibliotheket, medens dette udvidede sig over hele den forladte Etage. Malerisamlingen indrettedes i en Del af sit nu­ værende Lokale, i Kronprinsens Etage paa Kristiansborg, medens Konstmusæet fik overdraget en Gaard i Dronningens Tværgade (Nr. 7), som til den Ende var kjøbt af en Privatmand. Samtidig kjøbtes den Holsteinske Gaard (Nr. 10) i Stormgade til et naturhistorisk Musæum. I Bibliotheket oprettedes der en særskilt Kobberstiksamling. At der ved denne Ordning ikke blot blev vundet Plads for alle de paagjæl- dende Institutioner, men at der ved den rationelle Fordeling af dem tillige blev givet et nyt Udgangspunkt for deres Frugtbargjørelse for Videnskaben og Konststudiet, er en Selvfølge. Det er fra denne Tid af, vi kunne siges at have havt offenlige Musæer under en kyndig Ledelse, Begyndelsen til de store Samlinger, som nu i saa høj Grad bidrage til for vor Hovedstad at hævde en jævnbyrdig Plads i det moderne Evropa. Samtidig med denne iøjnefaldende Omdannelse af Konstkammeret foregik der indenfor Administrationens Omraade en mere ubemærket Omvæltning, som dog havde sin Forudsætning i den samme vaagnende Sans for den nationale Videnskab og hvis Følge blev Muligheden for at oprette en vigtig institution for Fædrelandets Historie. Man bestemte sig nemlig for, i Fremtiden at skaffe Rum til Kollegiernes stadig voxende Arkivmasse og ikke som hidtil at vinde Plads for det nye ved at tilintetgjøre det ældre. I Aaret 1826 fremsattes først den Plan at opføre et helt nyt Arkivhus i Gaar- den mellem Kancelliet og den gamle Posthusfløj, og da det atter blev opgivet paa Grund af Bekosteligheden, indrømmedes der Rentekammerets og de dermed beslægtede Kollegiers Arkiv en ikke ubetydelig Plads i Provianthuset. F ra den Tid af kunde man indskrænke sig til at tilintetgjøre de værdiløse Dele af Arkivernes Tilvæxt og derimod at holde Haand over de ældre Sager, hvis Betydning for Historien snart skulde gjøre sig gjældende. Hvad der saaledes i disse Henseender forberedtes i de sidste 10—20 Aar af Kong Frederik VI.’s Regering danner et betydningsfuldt Sidestykke til Oprettelsen af de raadgivende Stænderforsamlinger; det er en Række Overgangsled til den nye Sam­ fundsorden, som blev grundlagt med Aaret 1848.