S_Betænkning

Bijag li.

45 Residensslot valgtes til Sæde for den grundlovgivende Forsamling, og det fandt end­ videre, at der her kun kunde være Tale om Højesterets Festsal i Stueetagens søndre Fløj. Det antoges endvidere, at der vilde blive Brug for 6 Værelser til Ministrene, Præsidenten og Medlemmerne, desuden et Værelse til Sekretariat og et til Arkiv. Ved Siden heraf foreslog Statsraadet at overlade Forsamlingens Præsident Salsetagen i Kristian VII’s Palæ paa Amalienborg, idet det udtaltes, at „et saadant fælles Foreningspunkt, hvor Medlemmerne privat kan mødes og udvexle deres An­ skuelser, vil bidrage til at formindske Adskillelsen mellem de forskj ellige Partier, som kan danne sig, og til at forkorte Diskussionerne i selve Forsamlingen“. Stueetagen i dette Palæ brugtes dengang dels af Overhofmarskallatet, dels af Krigsministeriet (det ældre „Bureau for Armeens Kommandosager“), Salsetagen henstod derimod uden særlig Anvendelse, til Brug ved fyrstelige Besøg. Ved Resolution af 12 . Avgust gav Kongen sit Samtykke til den af Statsraadet paatænkte Ordning, dog „kun for denne Gang“. Den nærmere Indretning foretoges derpaa strax efter og tilendebragtes snart; den beløb sig for Amalienborgs Vedkom­ mende til en Udgift af 28 Rdlr. 12 Sk., for Lokalernes Indretning paa Kristiansborg til 390 Rdlr., og for nyt Indbo foruden det ældre, der hidførtes fra Stændersalen i Roskilde, til omtrent 1100 Rdlr., deraf over Halvdelen til nye Lamper. Allerede før Rigsforsamlingen sammentraadte, viste det sig imidlertid, at man havde været for knap i sine Beregninger; der forlangtes tre Rum til Trykkeriets Brug og 2 til Bureau; de første anvistes i Kjælderen. Ligeledes gjorde Forsamlingens Præ­ sident Prof. Schouw strax Fordring paa en bedre Udstyrelse af Salen, Anbringelse af Gulvtæpper, en rigeligere Belysning osv. Der medgik saaledes ialt 3618 Rdlr. 2 Sk. til Indbo. Derimod gav han fuldstændig Afkald paa Brugen af den ham tiltænkte Lejlighed paa Amalienborg*). Efterat der dernæst ved Grundloven af 5 . Juni 1849 var oprettet en Rigsdag med to Ting, resolverede Kongen under 29 . Juli, at der skulde skaffes Lokale til den i Kristi ansborgs søndre Halvdels Stueetage, saaledes at Rigsforsamlingens Sal bestemtes til Folketingssal, medens Landstinget fik en Forsamlingssal i Fløjen ud til Slotspladsen, den tidligere Overhofmarskallejlighed. Desuden bestemtes 9 Værelser til Udvalg og andre til Rigsdagens øvrige Fornødenheder. Et Par Finanskontorer maatte flyttes op i Mezzaninen. Paa dette Grundlag har som bekjendt Rigsdagen siden den Tid forøget sine Lokaler, saaledes at den nu omfatter hele Stueetagen i Slottets sydlige Halvdel, mellem Hovedporten, Kolonaden og Løngangsporten, med største Delen af den tilsva­ rende Mezzanin og Halvdelen af den tilsvarende Kjælder, ialt henholdsvis 9338 , 6703 og 4783 □Alen. Efter Ministeriernes Oprettelse approberede Premierministeren under 2 . Dec. 1848 en Plan til Lokalernes Fordeling imellem dem. Kancellibygningen og de nærmest lig­ gende Lokaler i Slottet tildeltes derefter Justits-, Finans- og Indenrigsministerierne, medens

*) Akter i Justitsministeriets og Rentekammerets Arkiv (Bygnings-Journal 1849 Nr. 574, Pk. Nr. 72),