S_Betænkning

36 Bilag II. delvis i de følgende Aar. Saaledes boede den franske General St. Germain her i den Tid, da han styrede vort Hærvæsen. Senere boede Henrik Stampe her og efter ham hans Enke; derimod er det en Fejl, naar man har nævnt ham som Ejer af Stedet eller endog bestemt som den, af hvem Kongen skulde have kjøbt den. Sælgeren var i Virkeligheden Lensgreven af Lerchenborg, Kammerherre Kristian Lerche*). Den 11 . Juli 1806 resolverede Kongen, at der for at formindske Faren for Ildsvaade og vinde Plads istedenfor den ældre Mansard skulde sættes en hel Etage til Gaden paa Lerches Gaard — Bekostningerne ansloges til 13,000 Rdlr. —, samt at den skulde optage foruden Universitetsdirektionen ogsaa det tyske Kancelli og Kommerce-Kollegiet. Disse sidste Bestemmelser kom dog ikke til Udførelse. I Aaret 1810 klages der over, at Gaarden ikke som paatænkt har lettet de øvrige Bygningers Besværligheder m. H. t. Plads, men at den er bleven taget i Brug af højst forskjellige Institutioner: Universitetsdirektionen, Feltkommissariatet, Kommissionen for Sjællands Providering, Kjøbenhavns Amtstue osv., ligesom det kongelige Bibliothek her havde sit Oplag af Dubletter. Det var dog forgjæves, at Rentekammeret ved Feltkommissariatets Ophævelse i dette Aar søgte at faa Plads til sine nye Skattekontorer og foreslog at tage flere Rum i Prinsens Palæ i Brug for Administrationen. Særlig tænktes der paa Kredit- kassedirektionen, som skulde have en v. d. Lfihes Lejlighed, selvfølgelig imod Godt- gjørelse til denne. Finanskollegiet foreslog samtidig at lade Direktionen for den vestindiske Gjælds Likvidation faa Plads i Palæet. Ved Resolution af 27 . Septbr. ( 1810 ) udtaltes det, at der ingen disponibel Plads fandtes paa Prinsens Palæ og at Rentekamret altsaa maatte skaffe den andensteds. Aaret efter, den 10 . Septbr. 1811 , paalagdes det paa samme Maade Kammeret at skaffe Plads til den da oprettede Kanal-, Havne- og Fyr-Direktions Sekretariat og Arkiv. Overal tsynes der at have været Mangel paa Rum, især til det overhaandtagende Antal Direktioner og Kommissioner. Freden i Kiel i Januar 1814 med Afstaaelsen af Norge forandrede selvfølgelig dette Forhold aldeles. I Aarets Løb indskrænkedes Kontorernes Antal i alle Kol­ legier; Rentekammeret nedlagde 6, Toldkammeret 9 , danske Kancelli, Generalitetet og Admiralitetet hver 2 , Finanskollegiet et, altsaa ialt 22 Kontorer. Hertil kom den store Omdannelse i Februar 1816 , som ophævede en Række af de midlertidige Direk­ tioner og Kommissioner og indordnede deres Forretninger under tre Kollegier: Finans- Deputationen, Direktionen for Statégjælden og den synkende Fond, og Direktionen for den almindelige Pensionskasse. Pladsen blev nu for en Tid saa rigelig, at det ved Resolution af 20 . Marts 1816 endog tillodes at udleje Lokaler i Kommunikationsbygningen til Stempelpapirforvalteren til Oplag og Udsalg af Papir og Kort. I de følgende Aar udvidedes Tid efter anden igjen de bestaaende Institutioner og Bygningerne optoges atter fuldstændig af Kontorer. Da derfor Kollegiernes Arkiv*) Kbhvn. Dipl. I, 787. II, 813. III, 678. R. K. Skattemandtal 1714 ff. C. G. Gabel, Oversekretær

i Krigskancelliet og Admiralitetet, blev 1725 Stiftamtmand i Ribe, Hojer, Fr. IV, II, 207. Danske Atlas, II, 153. Danske Vitruv. I, 89. Trap (2. Udg.) II, 197. Kjøbekontrakten er vedheftet kgl. Resol. af 17. Juli 1805.