S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924
S id e 0
8 , J a n u a r
B T n R W ÎÏS K E T I D F W «
^ T IÆ IM S M I 3 IE R
han i Oktober 1750. Nogle Maaneder for inden havde han mistet sin Hustru, og de fem efterlevende Børn, der alle var min- dreaarige, var i en vanskelig Stilling.
højtidelig optaget i Bogtrykkersvendenes f Tal. Da han 1758 blev fuldmyndig, har han sikkert overtaget Ledelsen baade at Bogtrykkeriet, Forlaget og Avisen. Sam me Aar havde E. H. Berlings Arvinger købt Kommerceraad Peter Boertmanns Ejendom paa Hjørnet af Købmagergade og Klareboderne, og i dette, Hus, hvor der var Trykkeri i Kælderen under hele Huset, medens de Berlingske Børn iøv rigt beboede en stor Del af det, blev Virk somheden drevet indtil 1765. I Slutnin gen af Aaret 1764 blev Huset paa Køb magergade imidlertid solgt til Isenkræm mer P. O. Liunge (for 4660 Rdl. Cou- rant), og samtidig købte Johan Christian og Georg Christopher Berling den gamle Bryggergaard Pilestræde 34, som tillige havde Facade ud mod Gammel Mønt. Hertil henflyttede nu de to Brødre deres Virksomhed, saaledes at Johan styrede Forlag og Trykkeri i Huset ud mod Pile stræde, medens Georg, der havde taget Borgerskab som Brygger, drev Bryggeri i den Del af Ejendommen, der vender ud mod Gammel Mønt. Mellem Brødrene var oprettet Interessentskabskontrakt, og ved Christian VII’s Tronbestigelse fik de Bekræftelse paa Privilegiet. I 1762 var Avisens Navn blevet forandret til „De til Forsendelsen med Posten alene privilege rede kjøbenhavnske Tidender“ , men alle rede dengang gik den almindeligvis un der Benævnelsen „Berlingske Tidende“ eller „Berlingske Tidender“ . Baade Johan og Georg synes at have arvet deres Faders Virksomhedstrang og Dygtighed — bl. a. kendes et Tilfælde, hvor de optraadte meget resolut overfor den bekendte Agent Holck med „Adresse- oomptoiret“ — men de døde begge i ret ung Alder, Johan Christian i 1771 og Georg Christopher i 1778, hvorefter Le delsen af den blandede Forretning gik over til deres efterladte Enker og forblev hos disse, til Georg Christophers Enke, Elisabeth Christina, døde \ 1801. Om det Berlingske Trykkeris indre Forhold i sidste Halvdel af det 18. Aar- hundrede er Oplysningerne kun spredte og ufuldstændige; Antallet af Svende har vistnok svinget mellem 11 og 6. Forret ningen udviklede sig stadig, men dog me re for Bladudgivelsens end for Forlags virksomhedens Vedkommende. Udadtil er Tiden præget af store Begivenheder — for den danske Presse bl. a. Trykkefri hedens Indførelse under Struensee og dens skrappe Indskrænkning under Guldberg. I 1788 maa Værgerne for Brødrene Berlings umyndige Arvinger kæmpe for Haandhævelsen af deres Pri vilegium overfor Universitets-Bogtrykker Schultz, der havde begyndt at udgive en Uge-Tidende, „Kjøbenhavn“ , men Høje steret — hvortil Sagen om denne ..For nærmelse“ blev ført — kendte, at Brd. Beriings Privilegium gav dem Eneget til i Trykken at meddele ugentlige politiske Nyheder.; E' FTER Elisabeth Christina Berlings Død i 1801 førtes Virksomheden vi dere af hendes og Georg Christophers to Sønner, E rn st Andreas H artvig og Carl C hn stian , og af Johan Christian Berlings Søn af samme Navn, idet Fætrene delte den imellem sig paa den Maade, at Carl Christian og Johan Christian ledede Bog trykkeri og Forlag, medens Em st Andreas Hartvig tog sig af Bryggeriet. Ved kgl. Resolution af 23. April 1802 fik Arvin gerne, efter Ansøgning, Tilladelse til un der Firma „Brødrene Berling“ at fort sætte deres afdøde Forældres Bogtryk keri. I de bevægede Tider, hvor de politiske Forhold i Evropa var under Omformning, undgik „Berlingske Tidende“ ikke nu og da, trods al Forsigtighed, at faa en Re- primahde af Regeringen, men Tilholdene medførte ikke alvorligere Konsekvenser, og selv om det ikke lykkedes Udgiverne under Henvisning til deres Privilegium, at slaa en opdukkende Konkurrent, Bog trykker K. H . Seddelins Avis „Dagen“ , helt til Jorden, levede „Berlingske Tiden
de“ under en nogenlunde skyfri Himmel indtil 1808. Da Udgi verne nu ved Frederik VTsTron- bestigelse indsendte Ansøg
ED Nytaårs tid 1749 be gyndte T y perne at springeiVin- kelhagerne Iil Nr. 1 af „Kiøbenhavn- ske Danske Posttidende“ , som senere blev „Berlingske Tidende“ . Naturligvis for mede de sig først og fremmest til en Hyldest til Kongen: „Monark af Nordens Tvilling-Rige . . . Det foregik i det B erlingske Trykkeri 1 Store Kannikestræde i en Ejendom, der laa omtrent, hvor nu Metropol itanskolens Sidefløj ligger. Her havde 15 Aar tidli gere den unge Bogtrykkersvend Ernst Heinrich Berling, som Direktøren for det
endnu blomstrende Bogtrykker-Slægt og -Virksomhed. I København blev Ernst Heinrich Ber ling i Overensstemmelse med Skik og Brug optaget i sin Mesters Husstand, men da han Aaret efter ægtede hans Steddatter, den 19aarige Cæcilie Christine Godiche, huede det ikke den stræbsomme og selvstændige unge Berling at blive boende som gift Svend i Svigerfaderens Hus, og han begyndte da sin egen Virk somhed. Om hans faglige Dygtighed og Flid vidner endnu hans Arbejder, - men meget tyder iøvrigt paa, at han i det Hele har været en klog og idérig Mand, der vilde frem. Og Vejen frem til de Maal, Berling havde sat sig, maatte nødvendig vis møde det Utal af Vanskeligheder, som Datidens Regerings- og Administrations- forhold medførte. I 1745 ansøger han om at maatte udgive en Adresseavis; kort efter beder han — med Henvisning tb paa egen Bekostning og Forlag at have „til Publici Tjeneste hasarderet og trykt mange og adskillige Bøger og Skrifter“ — om et Almanak-Privilegium. Han op- naar ingen af Delene, og bedre Held har han ikke da han i 1740 søger om Eks- pectance paa det Privilegium, som Bog trykker Joachim Wielandts Enke havde paa Udgivelse af tyske og danske Aviser og danske og tyske ekstraordinære Rela tioner. Aaret efter begyndte Lykken dog at til smile Berling. Han opnaaede Prædikat af kongelig Hof-Bogtrykker, og samme Aar tilkendtes der ham Eneberettigelse som Skriftstøber. Samtidig havde Berling ind ledet Forhandlinger med Wielandts Enke om Overtagelse af hendes Bladvirksom hed, og der opnaaedes Overenskomst om, at naar Berling havde faaet det kgl. Pri vilegium paa Udgivelse af Aviser med til hørende Bekendtgørelser og Eneret til (mod en aarlig Afgift af 1 Rigsdaler pr. Eksemplar) at forsende Aviserne med den kgl. Ridepost, skulde Berling yde Madame Wielandt en Sum af 200 Rdlr. aarlig, saalænge hun levede, og derefter 50 Rdl. aarlig til hendes Søn af første Ægteskab. Den 27. December 1748 gik Sagen i Orden, og allerede den 3. Januar 1749 udsendte Ernst Heinrich Berling da det første Num-er af „Kiøbenhavnske Danske Posttidender“ . En ny Periode i de dan ske Avisers Historie indledes hermed, „Berlingske Tidende“ begynder at ud komme — omend Bladet først senere an tager dette Navn. « D ET første Numer af Berlings Avis er stærkt præget af, at Bladet er kom met i dygtige Fagmands-Hænder. Forma tet ya r det samme som i Wielandts Tid, men — som det paapeges i Faktor Emil Selmars smukke Mindeskrift i Anledning af 150 Aars Dagen for Berlingske Offi cins Henflytning til Pilestræde — den grove Korpusskrift er blevet afløst af en Bourgeois Fraktur, der baade bedre pas sede til Papirformatet og tillod en for holdsmæssig Udvidelse af Stoffet. Ber lings ordnende 11aand viste sig i det Hele straks i Bladet hele typografiske Arran gement; Nyhedsstoffet blev forøget med Korrespondancer om Forhold i Provin sen, der er Oplysninger om ind- og ud- gaaede Skibe, Torvepriser, Døde, Ægte- viede m. m. Bladet, der udkom 2 Gange ugentlig, gik da ogsaa i det første Aar saa stærkt frem, at Formatet fra Oktav udvidedes til tospaltet Kvart. Foruden „Post-Tidender“ udgav Berling ogsaa — i Fortsættelse af de Wielandtske Publika tioner — et Maanedsblad, „Nye Statsti dender“ , nogle paa Tys'k og Fransk af fattede Særtidender, samt „Kiøbenhavns nye Tidender om lærde Sager“ , der fik ikke ringe Betydning, og hvis Udgivelse i Forbindelse med „Berlingske Tidende“ fortsattes lige til 1808. Det blev dog ikke forundt den stræb somme og dygtige Ernst Heinrich Berling at fortsætte sin Virksomhed ret længe; endnu medens han stod i sin fulde Mand doms Kraft, kun 42 Aar gammel, døde
ning om Stadfæstelse af Avisprivilegiet — • med Anbefaling fra General-Postamtet — viste det sig, at et Uvejr var under Optræk. I Stedet for Svar paa Ansøg ningen, fik de nemlig at vide, at Frede rik VI — som vistnok var utilfreds med Bladet paa Grund af en Indiskretion vedr. Krigsbegivenhederne — havde udstedt et Privilegium for sin Yndling, Sekretær ved Ordenskapitlet, Legationsraad Daniel Manthey, til Udgivelse af en offentlig po litisk Tidende. Udgiverne af „Berlingske Tidende“ viste sig imidlertid at være fuldt paa Højde med Situationen overfor denne ret faretruende Eventualitet; de fik i Len
Carl Gustaf Berling, Boet blev foreløbig bestyret af to Kom missærer, Raadmændene Rasmus Holm og Hans Nicolai Nissen, medens Faktor L. H. Lillie med Dygtighed styrede Bog trykkeriet, Skriftstøberiet, der nærmest var blevet vanrøgtet af en af Berling an taget Bestyrer, W ah l, blev i 1754 af Kom missærerne solgt til en Skriftstøber
Georg Christopher Berling. kgl. Bogtrykkeri og Universitetsbogtryk ker Johan Jørgen Hopffner i 1731 havde kaldt ind fra Hamborg, fra Spierings En kes Bogtrykkeri, begyndt en selvstændig Virksomhed som Bogtrykker og Forlæg ger. Han havde i disse Aar vundet sig Anseelse for godt og omhyggeligt Bog trykarbejde og som Forlægger af mange opbyggelige og lærde Skrifter, blandt hvilke Laurids Thuras monumentale Værk „Den dianske Vitruvius“ indtager
Fru Elisabeth Christine Berling, f. or^decke. bet af 14 Dage ordnet sig saaledes med Manthey, at de mod en aarlig Afgift (1000 Rdl. saa længe Abonnentantallet holdt sig ved 6500, derefter procentvis stigende) overtog hans Rettigheder som Privilégié - Indehaver. Kongen billigede Overenskomsten, Uvejret var trukket over, og Bladet, der endnu officielt bar Benæv nelsen „Post-Tidender“ , skiftede Navn og kom til at hedde „Den til Forsendelse m e d de kongelige R id epo ster p rivileg ered e
Ernst Andreas Hartvig Berling. 1774 — 1811. Pætzsch fra Leipzig. Bladet lededes iøv rigt efter Berlings Død ganske i det af ham angivne Spor, og Faktor Lillie synes at have været Mand for . baade at tilføre Forretningen Arbejde og for at afslaa Forsøg paa Indgreb i dens Rettigheder.
Joh. Chr. Berling. S ta tstid en d e“. Samtidig udvidedes For matet til 2-Spaltet Folio, og Abonnements prisen forhøjedes til 4 Rdl. I 1810 maatte „Brødrene Berling“ iøvrigt paany ansøge om Stadfæstelse af deres Privilegium, hvilket bevilgedes, omend med en Ræk ke Betingelser. * 1812 døde Em st Andreas Hartvig Ber ling som ugift, hvorefter Carl Christian overtog Ledelsen af Bryggeriet, medens Johan Christian alene styrede Trykkeriet og Forlaget, hvilket sidste iøvrigt var svun det noget ind. Da Carl Christian døde i 1824, overtog hans Enke, Sofie Hedevig, Styret sammen med den hidtidige Part haver Johan Christian. Denne døde som
Anna Marie Berling, f. Frick. den fornemste Plads. Ernst Heinrich, der var Søn af kgl. Skovrider i engelsk-han- noveransk Tjeneste Melchior Christian Berling og Hustru Catharina Hennigs, havde lært Typografien i sin Fætters, A l brecht Pfeiffers, Bogtrykkeri i Lauen- borg, var efter en fireaarig Læretid ble vet „løsgivet“ Mortens Aften 1727, var blevet „postuleret“ , optaget i Faget som „Kunstverwandt“ , var saa efter Tids og Fags Skik gaaet paa Vandring, „paa Val sen“ , og var, efter en Tid at have arbej det i Stralsund, havnet i Hamborg. En yngre Broder, Carl Gustav Berling, der ogsaa var blevet uddannet i Bogtrykker faget. kom til Lund, hvor han blev Uni versitets-Bogtrykker og grundlagde en
D1 Carl Christian Berling. 1777— i SU . ET blev Ernst Heinrich Berlings to ældste Sønner, Johan Christian Ber ling, f. 19- Okt. 1733, og Georg Chri stoph er Berling, f. 9. Okt. 1737. der kom til at fortsætte Faderens Virksomhed, og da særlig hvad Trykkeriet og Avis-Udgi velsen angaar. Johan Christian, som d. 1. Marts efter udstaaet Læretid var hieven
isé*
* =<----------------------------
— -------------------------- -i
" C
- ________________________________________
u u u ii i in it i ii ii ii iM n ^ ^ ^ M tM u in iM ii u ii ii i iiiiiit iH iiM i
n u i t
i
n
u
t
t
u
l
it m
m i l ï î
Made with FlippingBook