S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

. v.::;-’’...\\v. •

::r!'i\t>!•V*•’ '

\N-v

-•.;'. - ■"•■ • . ' •"V•' • / '' • v''’V'■ • ,*V•'■ -: ’ •’•'•♦•' ¡ V > r í V ’ ?•**« ' -::.V .. • ;■ • /:*y m m :::'>-óS'-;: sAu;\v l i p l i ® :• ::U *1.:;-•-..tis; >r :>:•*.s : V ‘C'.t C■

-

S g i

- :: '<:■' •'■•'• V ■•Vt','-.'v'.';.'.'’.'.í-v'S&í;-'.-’i'.ïà■•V • ■ : • .>-■•y •:■•.■• ■ . . . ■ ■;■.;•!• :...v' ;• V ' \v. '■'■ Lv.: - : > . ’ .vX:-v /::.->:•'■■■^. ':■■ . «ft \ /> iM >•:- ■ * & & & ■ : Yy> é’u l l ' - r & S l f r . & i l r W*v; ■ ■') .:»• . .•• ■- :: • . ■;■ •

-’ÏÏV ..

. '

•

• .

Àïiíri ^sS:V^.\-::;;-;:.!-:-.-';.>-.vV . • ■•■ .' i■ ' . • : 1 , <. . ■

. w

"■;

^V.vv^;f¡;

V '

,V-: • :■•'■■'

:

;

. Ä - : .

.

■

.

:

' - •

.

■:. ; . . ■

^ m m m .

■•:■,••

: - -• r.;-/-i-.M :-V

. - - .

>

/ • ; ;

;■ :

' •

' V

■v;ç- • r-^-yï V

•

-':v- ;:' :; j •;

■• r. •v"*.'•'■••'•’>/•'.:; í'.v/ ' r':r. :••:•,%.+:/~ï"I r;.-*r -• ;;• ^ '%■.::

;;f.- v ,;Vr‘

ï -

V.- -

S í t ím g f f c C t b m ö i 3uO ;W n;'::-y ,; \'r 17494923

h s 0 7 ® ' ä PiíÉG

/

! . Ys

: ♦

•'

.

'IS

E X l i b r i T

■

I 3i

■

K ø b e n h a v n s r a a d h v s - B I B L I O T E K

'

RHB

Urn ill forfeniríe nr} Df

Äongrflge flmrçrojter jrctollegrrrte

T O R S O A G M O R G E N O EN 3 . J A N U A R I » Ü l

m n t l lW B S K l TfT>flfl)TOI J T B I tÆ r B S S V M ER

8. J a n p f t t

(Side S

A K T I E S E L S K A B E T

Ø S T A S I A T I S K E * K O M P A G N I ( T H E E A S T A S I A T I C C O M P A N Y , L I M I T E D ) K Ø B E N H A V N e -n T E L E G R A M ’ A D R E S S E : OR I ENT

KORRESPONDERENDE RHEDER FOR DAMPSKIBSSELSKABET D A N N E B R O G AKTIEKAPITAL i 1 5 . 0 0 0 . 0 0 0 KB-

B A L T I C A S Y D A M E R I K A L I N E R e g e l m æ s s i g F o r b i n d e l s e m e l l e m D a n m a r k , d e b a l t i s k e L a n d e ,

B r a s i l i e n 9 U r u g u a y 9 A r g e n t i n a o g V i c e V e r s a \ D a m p s k i b s - H a v a r i - o g A s s u r a n c e * A g e n t u r . B e z f r a g t n i n g o g K ø b o g S a lg a f D a m p • o g S e j l s k i b e .

KØBENHAVN,Amaliegade29B TelegramAdresse:HAN SEN

Filial Kontor i HELSINGØR Agentur i FREDERIKSHAVN

B E R O I f í S E E T n > T !>D F S .TTTPILÆ IIMSMMER

S id e 3

8 . J a n g a r

S K A N D I N A V I E N *

D E T F O R E N E D E

A M E R I K A

D A M P S K I B S * S E L S K A B .

L I N I E .

KW?íJ*v:;

;r«0

il'i’igjuijii

P O U L - E.- V

A K T I E S E L S K A B E T

SLOTSHOLMSGADE

KØ B EN H A V N -K

2 2

STIFTET 1872 A K T IE K A P I T A L S . 2 2 .5 o o .o o o <■

E J E R A E F Ø L G E l V D E

S U K K E R F A B R I K K E R O G R A F F I N A D E R I E R .

S a k s k o v S u k k e rfa b rik

i

M a k s k o v .*

H ø fb S u k k

"M a rib o S u k k e r fa b r ik ¿ M a rib o . *

S a x k jø b S u k k e r fa b r ik i S a x k jø b in g .

A s s e n s S u k k e r fa b r ik i A s s e n s . * -

S u k k O d e n s e

i O d e n s e .

S te g e S u k k e r fa b r ik i S te g e * J jy n ø b y S u k k e r r a ffin a d e r i i d C y n g fy .

S u k k e r r a ffin a d e r ie t,, fh ø n iX ” i K ø b e n h a v n .

P R O D U C E N T E R A F

C a r l s b e r g BRYGGER IERNE E R E N S E L V E J E N D E IN S T I T U T IO N C A R L S B E R G F O N D E T s t if t e t a f ^ B r y g g e r S . G . J a c o b s e n H V I S F O R S K E L L I G E F O R M A A L O M F A T T E R F Ø L G E N D E A F D E L I N G E R : CARLSBERG LABORATORIUM VIDENSKAB I ALMINDELIGHED DETNATIONALHISTORISKEMUSÆUMPAAFREDERIKSBORG O V E R S K U D T IL F A L D E R : N Y C A R L S B E R G F O N D E T s tifte t a f (B ry g g e r C a rl J a c o b s e n HVIS MIDLER ER HELLIGEDE KUNSTEN OG ISÆRVIRKER TIL BEDSTE FORGLYPTOTHEKET SAMT FOR KUNSTINDUSTRI OGHAVEKUNST

n u n

S A M F U N D E T S U D V I K L I N G H V I L E R P A A S A M A R B E J D E M E L L E M V I D E N S K A B O G P R A X I S

N A A R C a r l s b e r g BRYGGER IERNE

3 3 T A N U A R » 1 9 2 4 - 5 an

j a n u a r : a t 4 9

I den Bevilling af 27. December 1748, fra hvilken „Berlingske Tidende" har sin Herkomst, skrev Hof-Bogtrykker E rn st H ein rich Berlings allernaadigste Monark, Hans Majestæt Kong F rederik den F em te, efter at have opfyldt sin aller­ underdanigste tro Arveundersaats Bøn om at maatte trykke og med Posten forsende afdøde Cancelliraad Wielands Enkes Avi­ ser, som følger: „Dog skal han være tilforbunden, ei at lade noget usømmelig! i saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare." Ordene var at forstaa efter Tiden. De kom fra oven, og hvad var Avisen — Bla­ det — i Danmark for 175 Aar siden? Hvad kunde den være i et Samfund, der følte sig lykkeligt ved at turde kline sine Hytter i Læ af Enevældens Trone? Der skulde gaa Menneskealdre, inden den offentlige Mening følte sig stærk nok til at tage Bladet fra Munden i Avisen. Men lytter man til Sproget i den Leveregel, som den kongelige Bevilling tilforbandt Hof Bogtrykker Berlings Avis at følge, har det Klang og Mening af en Tid, der hviler roligt i sin Form, og hvis Forhold mellem Monark og Undersaat, mellem Autoritet og Disciplin udtrykker en for Tiden almengyldig Samfundstilstand. Mon­ arken byder, men han byder som en Fa­ der, uden Skygge af Brutalitet, blot paa Husordenens Vegne, ja, kunde man fri­ stes til at sige, blot for en Ordens Skyld. Thi der er den mest ubetingede Overens­ stemmelse mellem Monarken og Under- saatten om, at Berlings Avis skal være en sømmelig Avis, indrettet saaledes som Udgiveren d et agter at forsvare overfor Statens og alle Borgeres Fader. Monarken er det borgerlige Ansvars Udspring, men Borgeren, som anerkender denne funda­ mentale Forudsætning for sin Tilværelse, føler den ikke som et forkuende Trælle­ mærke; han er fri i Opfyldelsen af sit Ansvar, han har sin , ogsaa af Monarken anerkendte Værdighed: hvad han agter at forsvare, er det ogsaa hans borgerlige Ret at gøre. Det er denne Harmoni mellem Pligt og Ret, der, idet den præger Sproget, giver Ordene i Berlings Avisbevilling Rang af en til alle Tider gyldig Grundlov for Dagspressens Virksomhed — en Grund­ lov, som Pressen aldrig kan være plig­ tigere at opfylde, og hvis Opfyldelse al­ drig kan være Pressen til større Ære, end naar Bladet staar med alle Pressefri­ hedens Rettigheder og med det fulde der­ af flydende Ansvar overfor Samfundet. Da er Bladets Leveregler ikke kapitel­ fæstede i en Bevilling, og ingen anden Magt end Pressens egen Samvittighed kan sikre, at den skrives sømmeligt, og som den det agter at forsvare, * H UNDVEDE Aar efter Grundlæggelsen af den Berlingske Avis faar Danmark sin første frie Forfatning som Resultat af en Udvikling, under hvilken de politiske Frihedskrav atter og atter fandt deres Brændpunkt i Principet om Pressens Fri­ hed. Det vilde være et historisk Falsum at sige, at ,,Berlingske Tidende“ , medens disse Brydninger stod paa, samlede den folkelige Bevægelse omkring sin Stander. Ved sit Privilegium som ved sine Udgive­ res og Redaktørers Opfattelse af Bladets særlige Formaal maatte det, naar en Krise 1 Forholdet mellem Statsmyndig­ heden og den borgerlige Opinion ind- traadte, føle sig saavel bunden som for­ pligtet til at vælge Statstjenesten. „Berlingske Tidende" blev S ta tstid en ­ den i den danske Presse. Saa sent som i 1832 skriver C. N. David, som den Gang var Bladets Redaktør, at en Statstidende „skal mægle mellem de forskjellige An ­ skuelser, som de andre Aviser fremsæt­ te, og den skal lede Publikum til fra et fædrelandsk Synspunkt at betragte de Verdensbegivenheder, som enhver anden Avis betragter fra et mere egoistisk, af dets Udgiver valgt Standpunkt“. De andre Avisers Virksomhed medfører efter Da­ vids Opfattelse, at Publikum gives til Pris f ° r ».Vildfarelser og halve Sandheder“ , medens det ,>maa være en Statstidendes Opgave at lede Omdømmet, at gøre op­

tidende genopstaa som Partitidende, og som bekendt har vi ogsaa her i Landet en Presse af denne Type. Men det før­ ste Blik vil overbevise om, at den gamle Læderflaske er for god til at blive fyldt med d enn e n ye Vin, og at den offentlige Mening, for saa vidt den skulde blive sig bevidst gennem Pressen, vilde være stil­ let som en Hermann von Bremenfeld, ikke mellem to, men blandt et halvt eller et helt Dusin bestilte Advokater. Den offentlige Mening, som dybest set er et Demokratis Livsnerve og praktisk taget det eneste Middel, hvorved en de­ mokratisk Statsform i det lange Løb kan hævde sig, har en selvstændig Presse be* hov. Thi den offentlige Mening hver-, ken opstaar eller vedligeholdes af sig selv, mindst i et nutidigt Samfund, hvor Livet leves impulsivt, spredt og glem-« somt, og hvor Aarsager og Virkninger filtrer sig næsten uigennemtrængeligt ind i hverandre. Den offentlige Mening er kun sin Idé og sin Mission værdig, naar Folket gennem den udtrykker det bedstø i sig selv, det sande, varige, det overbe­ viste Ja, det utvetydige Nej. Den offent* lige Mening er Moralen i Landet, men derfor springer den heller ikke som en Hund for et Stykke Sukker. Den vin-, des kun ved ærlig og trofast Bejlen, og tiest maa den vindes i Kamp. , Ingen vil vel bestride, at Pressen er uundværlig for den Mand eller den Sag, der skal have den offentlige Mening med sig. Der gives ingen Kraft, der saa hur* tigt og saa mangfoldigt som Pressen kan meddele, oplyse, paavirke, samle de en­ kelte til Masse. Det moderne Blad har paa sin Maade omskrevet Antikens: In* tet menneskeligt er mig fremmed! til eti Ingen Læsers Interesser er mig ligegyl* dige! Farerne ved et saadant Motto lig-, ger lige for. Det kan forsimples til eti Noget for enhver Smag! Og det kan gen* nem føres paa en saadan Maale, at Bla* dets Individualitet lider en ynkelig Kvæl* ningsdød i Bladets Stof. Men overvinder Bladet disse Farer, hævder det sig, med sine Anskuelsers Betoning, som Samler og Vejleder af den offentlige Mening, saa bliver selve dets Formaals Mangfoldighed og det Kræfternes Sammenspil, som de* res Udførelse forudsætter, et Værn for den offentlige Menings største Klenodie* for Pressens Frihed. Det hedder sig vel, at denne Frihed alligevel maa bukke under, om ikke for Partiet, saa for Kapitalen. Om Partiet er der talt; et Blad, der af egen fri Villio og Overbevisning støtter et politisk Parti* vil aldrig sælge sin Frihed til Partiet. Og hvad Kapitalen angaar: der skal andet og mere til end Penge — ikke for at sætte et Blad i Verden, men for at holde et Blad i Live og gøre det til en levende Kraft. Det vil ikke være muligt, hvor saadanne Blade overfor sig har en tek* nisk og administrativt, højt udviklet Pres* se, hvis Ejere, Ledere og Medarbejdere er sig bevidste, at et Blad skal dyrkes som en Videnskab og tjenes som en Liden* skab, og at de, hvis Hjerner og Hænder skaber det, forbryder sig mod deres Kald* dersom de ikke saaledes indretter Bladet, som de det agter at forsvare. Hvad er da Bladet inde fra Bladet set? Det er en Samvittighedssag. Medens det øser Døgnene i Tidens Danaidekar, saa hurtigt som Rotationspressen kan slænge dem fra sig, kredser dets ideelle Tilværelse bestandig om det samme Ansvar. Vi har intetsteds fundet dette Ansvar simplere og fuldstændigere udtrykt end i Hof-Bogtrykker Ernst Heinrich Ber­ lings Bevilling. Vi vover at haabe, at „Berlingske Tidende“ paa sit Sted i Pres­ sen vil holde den Leveregel, som det har taget i Arv fra sin Grundlægger, i Hævd. Vi bøjer os, uden at ville kaste uægte Glans over „Berlingske Tidende“ s Fortid, for det ærlige Arbejde, hvis Traditioner rækker tilbage til den danske Presses før­ ste Dage, forpligtende ogsaa os, der 1 Nuet og med Fremtiden for Øje samles om „Berlingske Tidende" med den Op* gave at bevare for vort Blad en anset Stil* ling i den danske Presse, dets Læsekreds og øvrige Forbindelser til Nytte, et besin­ digt og fordrageligt Samfundsliv til Fremme,

D A G E N S

B O G

A f H E L G E R O D E

il.

r.

» K æ r l i g h e d s d r a m a i Goth e r s g a d e ! « s k r e g e n H o r n b æ k d r e n g i v i l d e n S k y . ( F r e m m e d o r d g ø r s e l v e n V o k s e n k r y ) o g h a n s o lg te u d d e f r i s k e B la d e, s o m u d b r e d t e N a t t e n s r ø d e R y . G a m l e G o t h e r s g a d e b l e v s o m n y m e l l e m M a r e h a l m o g B ø lg e b a d e . »SI o r m e n h æ r g e r H o r n b æ k H a v n p a a n y ! « r a a b t e S æ l g e r e n i G o t h e r s g a d e , o g vi s a a et H a v , s o m g r a a b l a a t B ly ( m e n s v i l æ s t e i d e f r i s k e B l a d e ) v æ l t e i n d i m o d e n H u s f a ^ a d e , m e l l e m T r a p p e r i d e n g a m l e By* Slig u d v e k s l e r L a n d e t S o r g o g S k a d e , s o m d e l v e k s l e r G læ d e , K ra ft o g R y . » K æ r l i g h e d s d r a m a i G o t h e r s g a d e ! « » S t o r m e n h æ r g e r H o r n b æ k H a v n p a a n y ! » » A l l e r s i d s t e N y t i D a g e n s B l a d e ! « D e r h o l d e s T a l e r o g d e r t ø m m e s S k a a l e r ( o g g la d v a r d e n , s o m d r a k s in e g e n S k a a l.) A k I V a n ita s ! Dit s t o r e M a r k e d s t r a a l e r , b e l y s t af t u s i n d S m e r t e r s F l a m m e b a a l . E n S m u l e S o r t p a a H v i d t . H e r s e r I S p o r e t a t d is s e T i d e r s l a n g e M a r e r i d t af D a g e n s V a n e r , o g d e n s D a a d o g O r d e t , d e n s L y s o g M ø r k e — S e d e t S o r t p a a H v i d t . T a g m o d d e n V e r d e n d a , s o m B la d e t f a v n e r . D e n s S u m af S m a a t o g S t o r t o g v æ l g d i n Del. D u f i n d e r h e le J o r d e n f u l d af A v n e r , m e n u n d e r f u l d t e r d o g G u d s M ø lle s Mel. D e s o r t e T e g n i d i s s e h v i d e S p a l t e r e r S k y g g e r s S k y g g e s p il, s o m k o m m e r , g a a r , o g d o g e t R i d s —s m a a A f t r y k - S t r i m l e r - P j a l t e r al D a g e n s Bog, s o m h i s t i D y b e t s t a a r .

N a a r Ø r n e n f ly g te r h j e m a d m e d sit B y tte til fje r n e , s te jle T i n d e r , h v o r d e n b o r , d a t i n d e r H y r d e n u d e n f o r s in H y t t e e n S m u l e F j e r o g U ld . D e t e r d e n s S p o r . H v a d v e d v i o m d e T i n g , s o m a ltid fly g ter. B e d s t k e n d e s K lo e n i d it e g e t A r. Vi g a a r o g l e d e r e f t e r S p o r m e d L y g t e r . L i d t F j e r o g U ld foi tæ l l e r , h v a d d e r v a r . A a r v a a g e n M a n d s k a l s p e j d e s k a r p t o g ly tte . D e n r a p p e F e n o p t e g n e a lt i O r d . N a a r D a g e n s R o v fu g l f ly g te r m e d sit B y tte , s t a a r d e r lid t S o r t p a a H v id t, s o m D a g e n s S p o r . F ø l g o g s a a N a t t e n , n a a r d e n m ø r k f o r b o r g e n f l y g t e r f o r D a g e n , s o m d e n j a g e r f r e m . F ø l g D ø g n e ts S p o r og s t a n d s føi s t v e d l m o r g e n o g p r e s s a a p a a , til P o r t e n s l a a r p a a K l e m . L i d t S o r t p a a H v i d t — a lt h v a d vi k u n d e s a n k e a f F j e r o g U ld — s a a l e d e s b l e v d e r s t r i d t , S e o g s a a D a g e n s D a a d o g D a g e n s T a n k e . E t G lim t af L y s e t s G la n s — i S o r t p a a H v i d t . D e r d i r r e r T r a a d e . S e lv e R u m m e t ta le r . A a r v a a g e n M a n d s t a a r p a a s in L y tte p o s t. S e U h r e t s V is er g a a r , G u d s M ø lle m a l e r o g B r ø d s k a l b a g e s n u til D a g e n s K o st. I fire l a n g e A a r k o m V e r d e n s k r i g e n ( s o m d a g lig t B r ø d til K affe o g til T h e ) m e d J e r n , Ild, G iftg as. A lle B æ d s l e r s Stigen . Vi v e d t i l f u l d e n u , h v a d d e r k a n s k e . I S m a a t o g S t o r t u d f o r m e s D a g e n s B illed. F e s t. P e s t, Lig, Leg, o g H u n g e r s n ø d e n s S k rig , F r u N o g e n s K jo le! - s æ l s o m t s a m m e n s t i l l e t , s o m d e t n u e r d e n g a le V e r d e n lig. O g m e d s in P e n af G u ld u d p e g e r F a m a . G rin e - o g G r a a d s u c c e s ( T a k l a k ! o g B u k ) i s a m m e N a t t e n s N u , h v o r Y o k o l i a m a t e i e g r a f e r e r u d sit s i d s t e S u k .

III.

mærksom paa det ugrundede og vække Mistillid til upaalidelige Efterretninger“ . Gennem dette Program taler en af den betrængte Statsmagts In stitu tion er, et Blad, der befinder sig i et principielt, af kollegiale Fornemmelser uplettet Modsæt­ ningsforhold til A viserne i almindelig Forstand. Men ikke desto mindre et helt andet Blad end Hof-Bogtrykker Ernst Heinrich Berlings, i hvilket man vel kunde finde A vertissem en s om oprigtige friske Lyneborger Negendegen, men for­ gæves vilde søge en Linie om Statens Anliggender. Davids „Berlingske T i­ dende“ er, ganske vist som Statsmagtens Organ, traadt 'ind i Kampen om den of­ fentlige Mening, og naar vi, næsten hun­ drede Aar fremme i Tiden og Udviklin­ gen, ser tilbage paa Bladets Bestræbelser for at hævde fædrelandske Synspunkter og lede Omdømmet, er det at stedes An sigt til Ansigt med en Tradition, som „Berlingske Tidende“ haaber og ønsker at kunne være tro under alle Omskiftel­ ser og paa saadan Maade, som Bladet det agter at forsvare. M EN medens „Berlingske Tidende" varetog sine statstjenstlige Opgaver, antog Meningskampen om Statens rette Styremaade, da det kortvarige Godvejr under Forfatningen af 1849 var forbi, sta dig bitrere Former. De fo rskjellig e An­ skuelser fyldte Landet med voldsomme politiske Rystelser, som sandt at sige ikke var „Berlingske Tidende“s Temperament behagelige. Da Bladet i 1899 fejrede sit halvandet Hundrede Aars Jubilæum, citerede det Davids Program for S ta tstid end en og føjede til Citatet følgende Bemærkninger, som ikke er uden et vist Vemod i Tone faldet: „Der ligger i disse (Davids) Ord en Antydning af det Program, som stedse har foresvævet „Berlingske Tidende“ ; thi det har paa sin linge Løbebane uophør­ lig bestræbt sig for at bevare Ligevægten og Upartiskheden, udbrede Oplysning og Kundskab om Fædrelandets Anliggender

og støtte Regjeringens Grundsætninger uden derfor at miskjende eller ringeagte, hvad der rørte sig i T iden ." Ja, men trods Bestræbelsernes Oprig­ tighed og Uophørlighed lover Udsigterne ikke godt. Kun Regeringens Grundsæ t­ ninger frembyder endnu — endnu — et nogenlunde fast Punkt med Tilknytning til S ta tstid end en s Forudsætninger. Og naar „Berlingske Tidende" slaar Para piyen op for at skærme Ligevægten og Upartiskheden mod de forskjellige An­ skuelsers Uvejr, saa pifter baade det unge Demokrati og det gamle Højre i Fingrene ad Tante Berlingske! Saaledes træder Bladet over det nye Aarhundredes Tærskel, og den første Be­ givenhed, der møder det, er et politisk Systemskifte, der ikke netop er egnet til at bestyrke det i Troen paa Regerin­ gens Grundsætninger. Vi er her ved et Vendepunkt i „Ber­ lingske Tidende“ s Tilværelse. Det en­ gang saa haandgribelige statstjenstlige Program er blevet noget foresvævende. Tidens Rørelser slaar sig ikke længere til Taals med, at de ikke miskjendes eller ringeagtes. „Berlingske Tidende" staar med en Fortid, som ikke kan fortsættes, og foran en Fremtid, som skal erobres. Men und er denne Usikkerhed havde Bladet sin faste Grundvold. Tilliden til dets redelige Principer gav det, skønt det ofte var forsagt i Optræden, en sikkeT Stilling indenfor Pressen. Det var ikke tomme Ord, at „Berlingske Tidende“ havde bestræbt sig for at yde det upar­ tiske og ærligt prøvende i sin Omtale og Vurdering af Problemerne, at indrette sig saaledes, som Bladet det agtede at for­ svare. En Fortid klang ud i hint Suk ved Aar- hundredskiftet. Men ikke tyve Aar efter var „Berlingske Tidende" et Blad af det tyvende Aarhundredes Type, bragt i Form af en modem « Journalistik og Teknik, klar til at jage Døgnet i Flugten og til at tage sin T øm i den Kappestrid» som

tvinger den moderne Dagspresse til at optage i sig og assimilere sig med alle Ytringer af Samfundets, af Samfundenes, af Samfundsmylrets Vitalitet, * D ET turde være hævet over al Tvivl, kt det moderne Blad, som ikke net­ op er bundet af en stedlig Opgave, og hvis materielle Forudsætninger samtidig maa søges indenfor Lokaliteten, har Be­ tingelser. som maaske ingen anden Sam­ fundsfaktor for at hæve sig til en Uaf­ hængighed, der giver den offentlige Me­ ning i dens Haand. Spurgte man den offentlige Mening, som er den eneste Magt, der kan give sig tilkende med suveræn og alment aner­ kendt Myndighed i et demokratisk Sam­ fund, hvorledes Vilkaarene for Udfoldel­ sen af en saadan Myndighed former sig, vilde Svaret sandsynligvis falde meget mistrøstigt ud. Vor Tids gennem- eller overorganiserede Samfund med dets Vild­ nis af Interessegrupper og Partidannelser har i mere end eet Tilfælde maattet se sin demokratiske Selvbestemmelsesret bukke under, fordi det ikke længere med Retten forenede Evnen til at bestemme sig. Man er i disse Tilfælde Vidne til en Militarisering af Samfundsordenen, og det viser sig, at de politiske Partier drager Pressen, som de havde knyttet uløseligt til sig, med i deres Fald. Naar den offent­ lige Mening, i hvis Navn Bladene saa gerne udtaler sig, i Virkeligheden mindre paakaldes end usurperes, naar Befolknin­ gen, som skal levere Meningen, aldrig ved sig sikker paa, at denne ikke konfiskeres i Partiøjemed eller til Fordel for andre Særinteresser, saa kan det ikke undre, at man istedetfor offentlig Mening faar o f­ fentligt Virvar. Større Klarhed vilde ganske vist op- naas, hvis Bladene fuldstændigt og offi­ cielt underordnedes Partierne, ejedes, ud­ gaves, brugtes og misbrugtes af Partierne uden nogen som helst Selvbestemmelses­ ret* Man vilde da se den gamle Stats­

3. J a n n a r

P f e i . T ^ S f í F

.TFH WT, ^F ltfSN FM F R

S id e ft

T IDEN gaar bort, og vi har ikke læst Aviserne endnu. Henrik, lad os faa de sidste Aviser! Det er Herman von Bremen, der opløf­ ter sin Røst, Kandestøberdrengen iler paa Mesters Bud, og snart er Collegium Poli- tieum atter dybt inde i at regulere Euro pas Politik. Hvad er det for Aviser, der sigtes til? Komediens Handling er jo henlagt til Hamborg, der m u latis m u tandis er at for- staa som København, og Fristadens Avi­ ser var ogsaa Hovedstadens. Hamborg var Danmarks aabne Vindue mod Syd, derigennem slap Efterretningerne udefra ind til os. Hamborgeraviserne var paa dette Tids­ punkt de hyppigst raadspurgte ogsaa her­ hjemme, de danske var afhængige af dem og mindre righoldige. Da Holberg skrev sine første Komedier, var den danske Presse nede i en Bølgedal, men der var netop fremtraadt en Mand, som havde Be­ tingelser for at løse Opgaven paa en al sidig Maade. De første Spirer til en dansk Presse maa søges i det 16. og 17. Aarhundredes Flyveblade, udsendte i Ny og Næ, naar der skete noget, som antoges at kunne interessere Offentligheden, eller en Bog­ trykker fandt Regning ved at lade et saa dant Lejlighedstryk flagre ud i Verden. Det var Nyheder af højst forskellig Art, som paa den Vis publiceredes, hyppig var det blot en Spekulation i Tidens Overtro Meddelelser om Jordskælv, Pestilens og Misfostre, der udlaedes som Forsynets Vrede over den syndige Menneskehed, og Flyvebladene fik saaledes ofte en mora liserende eller opbyggende Karakler. I sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede, da Anders Bording skabte den første dan­ ske Avis, blev der Fasthed i den publi cistbke Virksomhed. Bording er Grund læggeren af den danske Presse, „Den dan ske Merourius“ aabner Rækken af perio diske Blade i dansk Sprog. Og Begyn­ delsen er artig rok . Avisen var paa Vers, og den indeholdt i Modsætning til Ham- borgnviserne et ræsonnerende Moment, ikke hint et tørt Referat. Bordings Merourius begyndte at ud komme 1666, og lykkeligvis forlangte man ikke i hine Tider sin Avis daglig. Selv om Redaktøren var Digter, endda en nf sin Tids ypperste, havde det været haardt at faa Pegasen til adstadigt at trave sine Aleksandriner-Pedes Dag ud og Dag ind i de elleve Aar, Avisen bestod Den udkom kun een Gang om Maareden og bragte inden- og udenlandske Efterret­ ninger, Hofnyt og hvad der ellers hørte til. Redaktørens Personlighed og den ri-

den først en Tak (paa Vers) til Monar» ken for det „Naade-Brev“ , der var forundt ham, og som den omsigts­ fulde Mand han var, glemte han hel­ ler ikke Kancelliet (hvorigennem man fik Privilegier), Økonomi- og Kommercekol- legiet (der kunde give vigtige Meddelelser Iil Aviserne) eller Postdirektionen (som raadede ovei^ den eftertragtede Eneret). Endelig heller ikke Læserne (som han skulde leve a f): Hvad Berling sendte Læserne var vir­ kelig al Ære værd. Allerede de første Aar gange udviste en Stofmasse, saa rig og omfattende som ikke før var set, og navn­ lig Københavns-Artiklen var af en paafal­ dende og velkommen Fylde. Her var ikke blot det sædvanlige Hofnyt, ogsaa mer­ kantile og industrielle Meddelelser, Efter­ retninger om Skibsfart, om Livrente- societeter og Assistenshus — Oplysninger, som el større Publikum netop havde Brug for. Retssager af mere almindelig Inter­ esse refereredes, der gaves Lister over ind- og udgaaende Rejsende, senere ogsaa over Fødte og Døde etc. End ikke de nu saa skattede Notitser om Familienyt og Smaarejser indenfor den fashionable Ver­ den savnedes i Berlings Posttidender. Byens Vækst og Trivsel laa Poststiden­ den stærkt paa Sinde. Om Byggeforeta­ gender findes jævnlig Artikler, om Pa­ læerne, der til Byens Forskønnelse vokse­ de op i Frederiksstaden, om Asiatisk Kom­ pagnis monumentale Pakhuse paa Kristi- anshavn, om Frelsers Kirkespir, endda med Billede af Kirken. Posttidenden ikke blot refererede, den ræsonnerede ogsaa, hvad de tidligere Aviser i Reglen havde afholdt sig fra. „Hvor prægtig en Sirat denne Hovedstad udi afvigte Vinter har erholdt udi det sto­ re Kongens Nye Torv“ , hedder det 1750, „falder nu først ret udi Øjne, da denne magnifique Plads er bleven fuldkommen ryddelig, et Torv, som der næppe findes Mage til udi nogen Stad i Europa“ . Netop de fyldige indenlandske Efterret ninger var Posttidendens Styrke, og bi drog mægtig til den danske Presses Ud­ bredelse paa Bekostning af de fremmede Aviser. Posttidenden bevirkede en rivende Nedgang i deres Afsætning og gjorde det tillige af med de skrevne — d. v. s. haandskrevne Aviser. Gennem Rækker af Aar havde det sva* ret udmærket Regning at sammenflikke saadanne haandskrevne Nyhedsblade, der Tag gunstig op, hvad jeg dig sender, Paa det, naar jeg dit Bifald kender. Min Presse udi dette Aar Derved en ny Opmurtring faar.

Det blev for dansk Presse en frodig Voksetid. Mind:*^ for de politiske Aviser, thi de W ie- landt'ske Blade savnede efter Udgiverens Død (1730) hans

mede Form gav et Særpræg, som faa af dens Efterfølgere — de tørre Efterretninger fik Far­ ve under hans Pen, fik en Slags naiv Rimkrønike-Stil over sig:

re Gesandter ude ved de europæiske H o f-1 fer, som sammen med de politiske De­ pecher sendte skrevne Aviser hjem ; hyp­ pig bødede en fed Avis paa en mager De­ peche. Men det var Mester Hermans Avi­ ser, vi kom bort fra. „Altonaer Mercurius“ og navnlig Ham ­ borgbladet „Hollsteinischer unpartheyi- scher Correspondent“ huvde den Gang det førende Ord, del sidste var et af de mest udbredte Organer i Nordeuropa. Det havde en Slab af flittige Korrespondenter overalt. Her maatte man ofte søge de danske Nyheder, som vore egne Aviser forbigik i Tavshed. Den danske Postryt­ ter interesserede sig navnlig for Hofnvl, paa andre Oinraader var den kun slet underrettet. Notitser f. Eks. om den før­ ste danske Skueplads, den som Holberg oprindelig skrev sine Komedier for, fin­ des i størst Fylde i Hollsteinischer Corre­ spondent, vi maa gaa Omveje ad Ham borg for at faa noget at vide om dette særlig københavnske Anliggende. Ikke saaledes at forstaa, at man anmeldte eller omtalte Stykkerne — sligt laa ganske udenfor Hensigten med Datidens Aviser kun bragte man af og til Smaanotitser om, at Tilstrømningen var stærk at Skue pladsen for Tiden var lukket og lign. Holbergs Navn nævnes aldrig i den For­ bindelse. I denne Fornedrelsestid var det, at Lit­ teraten og Bogtrykkeren Joachim W/V- landt atter knyttede Trnaden med en me­ re gloriøs Fortid, og i Fortsættelse og Ud­ videlse af Paullis Virksomhed gav den danske Presse et mægtigt Stød fremad. Han begyndte med at udgive nogle Uge og Maanedsaviser paa Fransk, fik der­ næst Paullis Privilegium paa Exstraordi oaire Be'alioner fornyet (1720) og skaffe­ de sine Aviser portofri Forsendelse mod ( i Afgift til Postvæsenet — en Foran­ staltning, der betød overmande meget for Avisernes Udbredelse. Til disse egentlige Ffterretningsblade føjede han et litterært-kritisk Organ ..Nye Tidender om lærde og curieuse Sa ger“ — et nyt og forljenstfuldt Foretagen de, der havde saa megen Livskraft i sig. at det under vekslende Navne bestod i over hundrede Aar. Var han end i Almin (lelighed sin egen Redaktør, saa tog han ogsaa mere Idterære Penne i sin Tjeneste; i nogle Aar var Historikeren Andreas Højer saaledes Leder eller Medarbejder ved hans Aviser. YVietandl skabte en dansk Presse, der tog Spørgsmaal fra alle Lejre op, politiske — hvilket i denne Periode vil sige uden riigspolitiske — , merkantile og litterære Kun lykkedes det ham ikke at faa sal et moraliserende-satirisk Ugeblad i Verden, som hans Tanke var. Men derfor sørgede andre, Tidsrummet kan ogsaa opvise den danske Presses første Vittighedsblad „Den forkerte Mercurius“ , udgivet (rimeligvis ogsaa skrevet) af Holbergs Bogtrykker og senere Eftertrykker Povl Phønixberg, var ganske vist ikke noget smagfuldt Organ. Vel krævede Tiden stærk Kost og skrappe Virkemidler, men Bladets Niveau laa saa dybt, at Udgiveren med den hedste Ret kunde betegne det som egnet for Krostuer og Kipper. Wielandts Enke fortsatte hans Virk­ somhed ned gennem Kristian den Sjettes Tid, der almindeligvis opfattes som Pietis­ mens mørke Tidsalder, helt og aldeles præget af Hykleri og Pønitens. Intet er mere fejlagtigt. Tiden har et stærkt kul­ turelt og aandeligt Tilsnit, næsten paa alle Kanter af Kultur og Aandsliv gror nye Tanker frem, der bundfældes og aflejres i .de næste Tidsrum. X

kraftige Initiativ og den konkurrerende Postryiter et naturligt Incitament. Men desmere for de litterære Organer. Dagens moralske og humane Spørgsmaal sattes under Debat i Spectator-Litteraturen med Jørgen Riis som Grundlægger og Første­ mand. Og Pressen vandt forøget Udbre­ delse. Aviser og Tidsskrifter fik i denne Periode et stort og interesseret Publikum i alle Samfundsklasser. II. D ENNE kort skitserede Udvikling dan­ ner Baggrund og Forudsætning for Ernst Heinrich Berlings Virksomhed, ('g med den begynder — som Rasmus Nye- rup har sagt — „en ny Periode i de dan­ ske Avisers Historie“ . Den unge Mecklenborger, der 1731 var kommen til København som Bogtrykker­ svend hos Postrytterens Udgiver, Hofbog­ trykker Høpffner, gjorde en hastig Kar­ riere. Det næste Aar ægtede han Princi­ palens Steddatter, det næste igen havde han eget Bogtrykkeri, hvorfra der udgik smukke og smagfulde, i Datiden højt be­ undrede Bøger. Han blev Svigerfaderens haardeste Kon­ kurrent, og da Wielandts Enke besluttede sig til at afhænde sit Avisprivilegium, op­ stod en heftig Kappestrid mellem dem om dette værdifulde Aktiv; men den srur- raadige Rerling gik af med Sejren. Den 27. December 1748 fik han for sig og Arvinger et Privilegium, der ligesom Wielandts gjaldt danske, tyske, franske og lærde Aviser med dertil hørende „No- tificationer“ og tillige Eneret til at for­ sende dem med Posten efter Kontrakt med Postvæsenet. Berling opnaaede saaledes i et heldig! Øjeblik alle Forgængernes Fordele og gjorde Brug af dem i fuldt Omfang. Paa de tyske og franske Ugeaviser lag de han i rigtig Erkendelse af deres for holdsvis ringe Udbredelse mindst Vægt, og Maanedsavisen „Nye Stats-Tidender“ , det egentlige officielle Blad, gik af sig selv og fordrede ikke noget større redaktionelt Apparat. I de Lærde Tidender bragte han nyt Liv, navnlig ved at give den oflenthge Diskussion Plads i Spalterne, og den dan­ ske Hovedavis, som han kaldte de „K ø ­ benhavnske Danske Posttidender“ viste sig for Publikum i fuldstændig ny Skik­ kelse baade i Form og Indhold. Den udgik paa de to Postdage, Tirsdag

En Bær af Nederland sig ind i Franskens Rig <- Skal have trængt, og der ret Lige gør for Ligt Med Plyndring, Brand og Skal. Ja brugtr samme Skik, Som Scipio det før mod Hannibal angik. For Kejserinden nu frugtsommelig er bienen Stor Glædeskab til Wien'af alle varder dreven. Man med al Kostbarhed sig haver luvel til Og legt en sindrig Komedieleg og Spil. * Snart skildres Kongens Færd paa Krigs­ skuepladsen i Skaane: E j nogen Vinternat sig teer saa kold og bister, Han sine Vagter jo besøger selv og frister. Han med altingest selv tilseer og giver Agt, At intet vorder glemt som paa kan ligge Magt Snart prises Sommerens Komme og det gode Vejr: Hvor streng med Kuld og Sne sig Faaremaaned teede, Majmaaneds Flora dog var derpaa straks til rede Med Blomster, Løv og Græs udi mangfoldig Tul, At nu vor Norden staar ret som en Brudesal Endnu før Bordings Merourius gik ind, tog Boghandler Daniel Paulli 1672 Op­ gaven op — ikke med en poetisk Avis, men med hele to prosaiske, en paa Dansk og en paa Tysk. Bording havde brudt fsen, Paulli udformede videre Tanken om en hjemmegjort Avis, der vel ikke fik Forgængerens Iklædning, men til Gen gæld et Præg, der i højere Grad pegede fremefter. Paulli skabte en virkelig Dags presse efter Samtidens Behov, dentyske „Extraordinaire Relationes“ udgik tre Gange ugentlig, den danske „Advis“ kom i Begyndelsen maanedlig, senere hver Uge. Paullis Aviser gjorde Fyldest paa en hel Række Om mader, indeholdt ikke blot de tilvante inden- og udenlandske Nyhe­ der — de første endda i usædvanlig stor Maalestok — men ogsaa Veksel- og Bankokurser paa fremmede Børser, Han dpls- og Skibsefterretninger, selv en aar lig Fortegnelse over nyudkomne Bøger. Ligesom Bordings Merourius var i d >n franske burleske Genre, var Paullis Avi­ ser nærmest gjort over de franske Gazet ters Læst. Trods den stærke tyske Ind flydelse, der ogsaa gjorde sig gældende paa Pressens Omraade, er altsaa vore første Aviser ligesom vore første Kome­ dier mærket af gallisk Aand og Smag. Mens Paulli levede, var der Grøde i den

og Lørdag, i Reglen ledsaget af et særskilt Avertissementsblad, oprindelig i Oktav­ format, fra 1750 i Kvart med Rigsvaab- net og de to Vild- mænd, der endnu pryder Berlingske T i­ dendes Forside. I Form og Tilrettelæg­ ning var Posttidende et afgjort Brud med Fortiden og nærmede sig stærkt del moder­ ne Blad: spaltedell, med forskellig Skrift, der antydede Arten af Efterretninger, og en hensigtsmæssig Ord­ ning af Stoffet. Den 3. Januar 1749 — idag for 175 Aar siden — udsendte Berling de første Numre af sine Aviser. Som det sømmede sig for en kgl. privilege­ ret Bladudgiver, ret­ tede han i Posttiden­

nyskabte danske Pres­ se. At Idéen toges op fra anden Side, med en dansk Posltidende, der tydelig konkur­ rerede med Paullis, avlede kun ædel Kap pestrid. Men efter hans Død 1684 kom Tilbagegangen, der fortsattes ind i det nye Aarhundrede. Der vedblev at udkomme en „Post-Rvtter“ lige til 1730. men Indhol­ det var tyndt og ikke altid panlideligt. I Pe­ der Paars siger en af Personerne: Jeg ser ej meget hvad man lærer af Aviser, Det meste er jo Løgn, og noget var der om det. Heller ikke de tyske Aviser, der nu havde faaet Indpas og Raaderum, var al tid vel underrettede. Deraf profiterede vo­

Da det Berlingske Officin laa paa K øbmagergade.

Det Berlingske Officin i Pilestrædet

Nr. ¿ V

BERTJJfGSKE T ID EN D E S J Ü B TLÆUMSIVUIICR

Rid« 7

S. Jnnnax

sendtes rundt til en Kreds af Postmestre, som atter i Afskrifter distribuerede dem paa Landet og i Købstæderne. En meget anset „Nouvelleskriver“ var den berygte­ de Postembedsmand og Storbedrager Chr. Erlund. Disse haandskrevne Aviser for­ svandt ganske ved Berlings Virksomhed. I Reglen var det solide og tilforladelige Oplysninger, Posttidenden bragte, men det kunde hænde, at ogsaa den løb rned Limstangen. Der var navnlig en slem H i­ storie om en levende Havfrue, fanget af Harboøre-Fiskere i Jylland, som Bladet hvade ladet sig binde paa Ærmet af en pseudonym Spøgefugl, og som løb den europæiske Presse rundt. Postrytteren havde naturligvis et godt Øje til Konkur­ renten, der saa øjensynlig havde Heldet med sig, og saa den nøje paa Fingrene. Snart efter kunde den bringe en Korre­ spondance fra St. Petersborg, om den „lettroende Nouvellist“ » som mån til at begynde med havde skænket Tiltro, da Efterretningen „kom fra et Land, hvorfra man ikke førend nu paa en kort Tid — nemlig efter at Berling havde begyndt at udsende Aviser — er bleven bedragen med falske Beretninger“ . Naa — den Slags hænder ogsaa velun­ derrettede Blade nu om Stunder, og Ber lings Poststidender kunde taale Stødet. Eneretten til at sende Aviserne med den ridende Post, var en af Grundpillerne i Berlings publicistiske Virksomhed. „Den til Forsendelse med de kgl. Brevposter privilegerede“ , som er bibeholdt paa Bla­ dets Forside, er nu kun et Fortidsminde, men har en Gang — og det gennem lange Tider — været en Realitet af uvurderlig Værd. Derpaa beroede Avisernes hurtige s og omfattende Udbredelse udenfor H jem ­ stedet. „Adresseavisen“ , der 1759 stiftedes af den bekendte Agent Holck, havde paa et noget senere Tidspunkt flere Abonnenter i Hovedstaden, men til Gengæld havde Berlings „Københavnske Tilender“ — som Bladet kaldtes fra 1762 — et stort Opland i Provinsen, hvor Adresseavisen ikke naaede hen. Postrytteren opnaaede heller aldrig denne ivrig eftertragtede For­ ret, og den bestod dog indtil 1798. Den sprængende Postrytter med det gjaldende Horn, som Bladet ogsaa før Høpffners Tid havde ført som Vignet, kom aldrig retmæssig til at ride ud gennem Stadens Porte. Undertiden lykkedes det at smugle Bladet med — videre drev Postrytteren det ikke. Selv da der 1794 blev aabnet Aviserne Adgang til at forsendes med Ageposten, var dette kun en ringe Fordel mod Ber­ lings Ret til at faa sine Aviser i selve Brev­ gækkene. Udviklingen i den ældre danske Presse gkete i Ryk med lange Mellemrum, en kort og stærk Opgangstid ledsaget af en længere Stilstand. En jævnt skridende Fremgang er ikke til at spore. Det laa i Avisernes privilegerede Stilling. Naar en ny Mand kom til, indtraadte Reformerne pludselig, men enten døde han snart efter, og Eneretten kom i Hænder paa Arvin­ ger, der ikke havde det rette Greb, paa Tingene, eller han faldt tilbage paa de vundne Laurbær, tryg i sin urørlige Stil- Ung. Saaledes ogsaa med Berlings Tidender. Stifteren levede netop saa længe, at han fik indledet en Nytid i dansk Presse. 1750 døde han i sine bedste Virkeaar, og Bla­ det blev Aarhundredet ud — og endda en Stund til — staaende påa det Udviklings­ trin, han havde ført det frem til. Der ind­ traadte tilmed en kendelig Afslappelse i Redaktionen, Tiden blev efterhaanden en anden og Berlings gamle Avis sakkede agterud. Berling saVnede ikke Arvtagere, blot manglede de hans journalistiske Sans. Sønnerne var umyndige ved Faderens

Død, men tiltraadte efter et kort Inter­ regnum Bladets Styre. Brødrene Berling var dygtige og vind- skibelige Mænd, der med Avisudgivelsen forenede Bryggervirksomhed, og installe­ rede Bedriften i den gamle Gaard i Pile­ stræde. Men de slog sig til Ro med et godt og rigeligt Udkomme, og tilførte ikke Aviserne nye Impulser. Og af deres En ­ ker, som stod for Styret indtil Aarhundre- dets Udgang, var Fremskridt end mindre at vente. Det 18. Aarhundredes sidste Halvdel trængte næppe heller stærkt til en For­

Berlings gamle Avis er kommen op af Bølgedalen og staar nu som en Klippe midt i Brændingens Brus, dybt plantet i Fortiden, men nyskabt og ung igen. Lidt gammelklog og forsigtig, ganske vist. Den er højst anstændig, Tegnet paa det bestaaende, en Magt, der regulerer otg holder igen. Nedgangstiden har været lang, der er skudt nye Organer op, som i formastelig Ungdommelighed har været ved helt at tage Luven fra det gamle privilegerede Blad. Det 18. Aarhundredes Idyl med litterære Pennefejder og Teaterkrig er af­ løst af stærke politiske Strømninger, det syder og gærer i alle Folkeslag. Kampens Bølger har gæret højt, Censur har efter­ ladt hvide Blade rundt om i de nye Or­ ganers Aargange, Pressedomme er kom ­ met over Redaktørernes Hoveder. „Dagen“ (1803— 43), der nys er gaaet til Hvile, har sammen med „Køben­ havnsposten“ (1827— 59) været den første Stændertids førende Blade, i deres Spal­ ter har man tidligst fornemmet de poli­ tiske Luftningers Sus, „Fædrelandet“ , endnu ung og kampberedt, staar midt i Striden, en bitter og uforsonlig Fjende af det fra Fortiden nedarvede Organ. Berlings Avis, som fra 1808 kaldtes „Dansk Statstidende“ og 1833 fik sit nu­ værende Navn, kom først sent med i Op­ løbet. I Tyverne udkom det fire Gange ugentlig, fra 1831 i Reglen daglig. Det lille trespaltede Blad havde ved Slutnin­ gen af Trediverne kun ca. 1500 Abon­ nenter over hele Landet. Adresseavisen havde mange Gange flere, men den havde ogsaa 1825 faaet Hurtigpresse. Kun disse to Blade havde Ret til at modtage Avertissementer for Betaling. Det var en Guldgrube for Adresseavisen, der intet politisk Hverv havde at røgte, for Berlingske Tidende et Middel til at holde Livet oppe. Retten til de offentlige Kundgørelser var endnu ikke det ind­ bringende Aktiv, som det senere blev. Da M. L . N athan son i 1838 overtog Redaktionen, var Trængselstiden omsider til Ende. Det lille trykte Ark, fattigt af Udseende som af Indhold, voksede hastig under hans Hænder, baade i Størrelse og Indhold, kom fra 1814 punktlig hver Dag, 1844 endog to Gange, Morgen og Aften; dette, at et Blad kunde udsende to Numre om Dagen, var en saa utænkelig Reform, at den næsten tog Vejret fra Publikum. Og naturligvis udvidedes Kredsen af Abonnenter — i 1848 var Tallet op mod 5000, hvoraf Halvdelen i Provinsen. Fortjenesten var dog ikke Nathansons alene. Den unge Joh. Berling, den se­ nere Kammerherre og Privatsekretær hos Frederik VII., havde netop i disse Aar tiltraadt Bladets Styre otg havde ved en vidtskuende og omsigtsfuld Administra­ tionsdygtighed bidraget stærkt til den hurtige Opgang. Men Bladets Ansigt udadtil var Na­ thanson. Han var allerede en gammel Mand, da han kom til, ikke langt fra de tre Snes«, otg han havde et omskifteligt Liv bag sig. En Altonaer-Jødes Søn, der i Drenge- aarene kom til København, tidlig modnet, Medindehaver af et stort og rigt Handels­ hus, Fallent, derpaa en flittig og kyndig nationaløkonomisk Forfatter, hvis bind- stærke Værker man endnu med Udbytte tyer til. Og det til Trods fon at han ikke i sin Ungdom havde tilegnet sig ordent­ lige boglige Kundskaber. Han var netop den rette Redaktør for et Blad, der betragtedes som Regeringens officielle Organ. Han havde Ungdom­ men bag sig, var en sat Mand, man kunde stole paa. Aandrig eller vittig skulde han ikke være — han skulde efterleve Bladets (Fortsætte« Sid« 17.)

ter og Proklama — det var alt. Dertil en politisk Tidende paa Tysk, lutter Efter­ tryk, der ligesom Hovedavisen kom to Gange om Ugen, men efter Nyerups Ud­ sagn næsten ikke læstes af noget Men­ neske. At Berlings Aviser kunde holde sig oppe beroede paa deres hævdvundne Stilling og paa Retten til Forsendelse naed Ride­ posten. I Provinsen havde de flest Hol­ dere. Ogsaa dér var opstaaet nye Efter­ retningsorganer, 1772 Fyns Stifttidende, senere meget udbredt under Søren Hem- pels Ledelse, og 1780 Iversens Fynske

se under faste Rubrikker som Hus-Post, Pigekammer-Post, Frier-Post og Fabel - Post, og derved vandt sig et trofast Publi­ kum blandt Stadens Tjenestepiger og Kældermænd, der skønnede paa let og pirrende Underholdning. Heller ikke Klavs Seidelins „Politiven­ nen“ (fra 1798] kom den Berlingske T i­

KAMMERHERRE JOHAN CARL ERNST BERLING

dende paa tværs, skønt Bladets Udbredel­ se stod i omvendt Forhold til dets Liden­ hed. Alle læste det, først og fremmest Landsfaderen, Sjette Frederik. Det bragte Anker og Henstillinger om Forhold, hvis bedre Indretning var af Interesse for A l­ menheden, oftest Smaating, som man nu vilde finde latterlige. At Bladet kunde be- staa — det levede meget længe — og vin­ de Indgang laa i, at det var et famlende Udtryk for Tidens Psyke, den vaagnende Borgeraand. Disse nye Stjerner paa Dagspressens Himmel fordunklede ikke Berlings Aviser, der dog nu ikke mere lyste med egen Glans som i Stifterens Tid. De udenland­ ske Nyheder i den Københavnske Tiden­ de var laant fra Hamborgaviserne, de in­ denlandske, sparsomme nok, var kun et Udpluk af andre Indenrigsaviser, nogle Anmeldelser om Dødsfald og udkomne Bøger, stundom et Ark med Avertissemen-

Avis. Men største Delen af Landet sav­ nede endnu en lokal Presse, og Berlings Aviser havde herude en grundfæstet og betrygget Position. Paa et højere Standpunkt stod de Lærde Efterretninger — som de nu hed — og som stadig var paa Familien Berlings Hænder. De var mere i Kontakt med Tidens æstetiske Rørelser. Et straalende, altfor kortvarigt Forsøg som Rosenstand- Goiskes Dramatiske Journal kolliderede ikke med de gamle lærde Tidender, der uanset de mange opdukkende litterære og recenserende Tidsskrifter holdt sig livskraftigt oppe. III. Men Clara! Hvorfor rødmer du ved Berlings , Avisf Den er jo dog ellers anstændig. M ED Heibergs Vise er vi i Treaars- krigerxs Aar, ved det 19. Aarhun­ dredes Midte. Tiderne har ændret sig,

nyelse. Hovedinteressen i Tiden laa paa det litterære og dramatiske Omraade, mindre paa det politiske, som Publikum alligevel ingen Indflydelse havde paa, og Efterretningerne udefra flød efterhaanden af rigere Kilder end de politiske Aviser kunde byde paa. Stilstanden tiltrods beholdt Berlings Avis og den lidt yngre Adresseavis stadig den førende Plads i Dagspressen. Post­ rytteren betød kun lidet, kom endda kun een Gang om Maaneden. „Københavns Aftenpost“ , der begyndte at udkomme ved Hofrevolutionen 1772 under Redaktion af den moralpædagogi­ ske Litterat Emanuel Balling, khnde ikke gøre Berlings Avis noget Afbræk — den var beregnet paa en anden Læsekreds. Bladet var let og kvikt skrevet, fri for den ældre Dagspresses tunge Adstadighed. Det var „moralsk“ , hvilket vil sige, at det tog Umoralen op til pædagogisk Drøftei-

K T E R T iy o s p r T iy>F5T>Fs . i r m i y r j i s y r w e r

■Ty^waf

Aide 9

forveksle med den store og afgørende Læsekreds. Hvor mange af os kendes af den — selv om vi tror det. Netop for alle disse, hvor Bladets Betydning i Grun­ den vokser netop ved Fjernheden, er Ar­ tiklen Bladet: Det staar i Berlingske.. . . Og dermed er vi naturligt kommen til alle de mange flere Medarbejdere som i Aarenes lange Løb har givet deres Liv og Gerning til Bladets meget krævende Tjepeste. Den navnløse Soldat. AUe de fordringsløse og betydningsfulde Medar­ bejdere, som Dag ud og Dag ind er Bla­ det. De har alle været med i det, har skabt Forventningerne til det, Tilliden til det, Trygheden overfor Bladet, det egentlige, Luften om Berlingske Tidende. Alt det, der hører med til netop dette Blad, og som er det fortsættende, det bæ­ rende. Undertiden kan det tynge en Le

B E R L I N G S K E T I D E N D E O G U D L A N D E T ' SVENN TAT AAR Læseren Idag folder „Berling- ske Tidende“ ud, vil Efterretninger ne fra Udlandet som sædvanlig findes fremme i Bladet. POULSEN A t blade de første 50 Aargange af „Berlingske Tidende“ igennem, hvor Aarhundredet betegnes med Tallet 17, giver et ejendommeligt og intimt Indblik i de forlængst svundne Tider, da Grun­ den lagde? til det 19de og 20de Aarhun - dredes c; ¿opæiske Udvikling.

B L A D E T O G S T A B E N I l T Blads Jubilæumsnumer er inderst ^ inde en Selvmodsigelse. Bladet er Nu. De mange Aars Historie tilhører netop det svundne, H istorien. A f CHR. GULMANN Han var Redaktøren — iøvrigt altsaa en af Rækken, der senere skal blive om ­ talt. Det var de Tider, da Redaktøren endnu var Bladet, som han ikke blot satte sit Præg paa, men skrev uden meget be­ tydende Assistance. Allerede den Gang

Det egentlige Jubilæumsnumer vilde være et Billede af Bladets fast organise rede Arbejde, dets Spænding, dets Tempo — paa Baggrund af den beskedne og til­ syneladende saa stilfærdige Begyndelse. Det vilde i pludselig fremstigende Stem­ ning være Modsætningen mellem det jævnthen ridende Brevbud, „det til For­ sendelse privilegerede“ overfor Telegra­ fen, traadløs eller pr. Kabel, Automobilet, i en snæver Vending Flyvemaskinen. Den jagende Uro, som muligvis for Effektens Skyld fortættes en Smule, naar Pressen fortæller om sig selv, men som inderst inde rummer Sandhed, er Bladets Puls. Paa en Gang Journalistens Fortvivlelse og hans Lidenskab. Naturligvis er dette kun den ydre Form for Bladets Væsen. (I sig selv er det kun Mekanik og Tomhed i Stedet for netop Liv). Men gennem den elektriske Spæn­ ding strømmer Dagens og Tidens Higen og Kamp og Villie. Det er Samfundets dybe Brydning samtidig med Døgnets muntre eller krasse Krusninger, Kun­ stens. Liv saavel som Politikens. Dette strømmende Liv er det, der indfanges som Bladets særegne Tone — og er denne Tone ikke netop og rigtigst, nu­ tidslevende i Dagens Numer, fra Tele­ grammer til Leder. Uimodsigeligt er det saadan. Men det er dog ikke hele Sagen. Ingen, som har syslet blot en Smule med de gamle Avi­ ser, vil være i Tvivl om om det. De svundne Tiders Liv og Stemning staar underligt nærværende ud af de gulnende Ark Papir. Og medens man fanges ind af denne Stemning, gribes man efter- haanden dybere og dybt af den Følelse, i hvor høj Grad det svundne Liv i hine Blade er Forudsætninger for og de nød­ vendige Betingelser for det Dagens Ar­ bejde, vi nu er saa stolte af. Hvor mange Gange i disse mangfoldige svundne Aar har hine dygtige Berlingske Bladledere sat deres nye, m odern e Pres­ ser i Gang for helt ud at hævde Bladet, være paa Højde med eller et Stykke forud for Tidens Krav. Med hvor ivrige Hæn­ der har de ikke grebet det første Numer for at se Prægningens Renhed, Typens Kraft, Inddelingens Virkning? Hvor optaget har saa ikke Redak tøren tænkt og gennemprøvet Bladets in dre og ydre Udformning, dets Anlæg, det« Idé. En Række af Redaktører, hvis Navne mere eller mindre er glemte, men som alle har ydet ders Indsats, givet de­ res Bidrag til Bladets Viderevækst, dets Atmosfære dets Egenart — Mest og ty­ deligst en Mand som Af. L. N a th an son , hvis Tiltrædelsesartikel den Dag idag, bortset fra dens nu noget ubehjælpsomme Formning, virker som et værdifuldt Pro­ gram. „Ved at have sørget for at komme i Besiddelse af de bedste engelske, fran ske, tydske og andre Uge- og Dagblade vil Red. være i Stand til, saa vidt muligt, at benytte selve Kilderne til de politiske E f­ terretninger. Den Berlingske Tidende vil derfor ikke blive en Genklang ’af blot hamborgske, forøvrigt meget vel redi­ gerede, Aviser.“ De direkte selvstændige Efterretninger — og d irek te til K ilderne — det er fuldt moderne Principer for Bladledelse den Dag idag. Men gamle Nathanson var ganske vist ogsaa prak­ tisk Mand) Købmand, forfaren i Livets Skole og oplært i engelsk Verdenssyn, for saa vidt adskillige Slægtled forud for dansk Bladsyn. For Resten var han lige saa interesseret i det indenlandske Stof, og særlig frem­ hæver han N yh ed ern e: „Hvad de inden­ landske Efterretninger og Nyheder an gaar, da skal Red. anvende Alt, hvad der staar i dens Magt, for at give disse saa betids og fuldstændigen som muligt." Og i klog Forstaaelse af, hvad den nære For­ bindelse med Bladets Læsere og Venner betyder, fortsætter han: „Da det imidler­ tid vel kan blive Tilfældet, at eet og an­ det ikke kommer Red. saa hurtigt til Kundskab, som den kunde ønske,, saa vil enhver betimelig og paalidelig Medde­ lelse om Alt, hvad der kan interessere Bladets Læsere vorde modtaget med Tak- nemnielighed.“ Han siger ikke noget om Kunst og Bøger og Teater, som han holdt af og forstod sig paa og gerne selv skrev om. Han var iøvrigt let Kverulant og disku­ terede ivrigt populære Spørgsmaal som Brødets Vægt og Pris. Han skrev ærlig talt ikke videre godt, men han var en glimrende Redaktør,

holdt Bladet dog gerne Forbindelse med Litteraturens fremtrædende Mænd. Der er ikke mange af Guldaldertidens store Navne, som ikke i Tidens Løb har ydet deres Bidrag til Berlingske Tidende. Si­ den var Holger Drachmann en Aarrække fast knyttet til det. I den nyere Tid har saa at sige alle vore betydende Digtere været Bladets hædrede Gæster fra Henrik Pontoppidan til Gustav W ied, fra Jo-

De fandtes paa samme Plads i det Blad, Hofbogtrykker E. H. Berling begyndte at udgive den 3die Januar 1749. I de mellemliggende 175 Aar har „U d ­ landet" altid haft en fremtrædende Plads i „Berlingske Tidende“ s Spalter. De politiske Nyheder fra Udlandet har hørt til det bærende Stof og i høj Grad givet Bladet dets Karakter. Fra allerførste Færd lagde de Berling­ ske Aviser den største Vægt paa at skaffe paalidelige og hurtige Efterretninger fra Udlandet. Den samme Udvikling, som prægede Datidens Blade i England, Frankrig og Tyskland, lod Berling faa Raaderum i det nye danske Blad. D ETS FØRSTE NUMER bringer alle­ rede velordnede og daterede Beret­ ninger bl. a. fra Stockholm, Danzig, Pe­ tersborg og Paris. Blader man videre i den første Aar- gangs smukt trykte Spalter, finder man fyldige Meddelelser baade fra London, Berlin, Hamborg, Madrid. Rom, Bryssel, Dublin, Amsterdam, W ien. Selv fra Kon- stantinopel og fra Algier findes gode og oplysende politiske Meddelelser. Var det ikke for det gamle Tryk og Fraværelsen af Betegnelsen Telegram­ mer, ligner disse Korrespondancer i høj Grad Nutidens Meddelelser fra Udlandet. De tog længere Tid om at naa frem. I Stedet for Timer, tog det Dage, Maane- der, ja Aar, inden Nyheden indløber fra Udlandet til København. * En iøvrigt meget oplysende Korrespondance fra Ostindien er saaledes 14 Maaneder un­ dervejs. Fra Rom tog det en Maaned, fra Konstantinopel lidt længere, men fra Paris og London kommer Nyhederne re­ gelmæssigt paa 12— 14 Dage og fra Ber­ lin paa 5— 6. Men man var den Gang ikke bedre stillet i Udlandet, i Postvog­ nenes og Sejlskibenes Tid. Den Berlingske Avis holdt sit køben­ havnske Publikum vel underrettet om Tidens Begivenheder, og forbedrede Aar for Aar sin udenlandske Korrespondan ce. Men det var ogsaa nødvendigt, hvis Bladet skulde holde den førende Stilling, som Grundlæggeren havde tænkt sig. København var den Gang Midtpunktet i et Rige, der strakte sig fra Etben til Nordkap i Norge med Kolonier baade i Ostindien og Vestindien og Skibsfart og Handel langt ud over Østersøens og Nordsøens Grænser. Den københavnske Købmand og Skibs­ reder saavel som Landets Autoriteter forlangte at blive holdt underrettet. Man maatte følge Begivenhederne baade i og udenfor Europa saa nøje som mulig baa­ de af Hensyn til Rigets politiske Stilling og for ikke at tabe nogensomhelst Chan­ ce paa Handelens og Skibsfartens Om- raade. Nellemann og Indenrigsminister Ingerslev førte nemlig det daværende Tilsyn med det officielk Blad, og det udøvedes af cand. jur, Aage Duus, i hvis Sted jeg under hans Fra­ værelse var traadt. Jeg forhandlede hyppig med Manicus, og jeg kan kun sige, at jeg ikke alene kom til at nære den største Højagtelse for ham, men tillige til at holde meget af ham. Jeg saa i ham den fint dannede Gentleman af den ældre Type, Han æstetiske og musikalske Interesser var betydelige, og han skrev store og gode Anmeldelser. Medens han med største Kyndighed fulgte Udlandets Politik — særlig Preussens og Østrigs — var hans Interesse for dansk Politik alle Dage svagere. Egentlig var han vel ikke Modstander af den daværende Politik — den skarpe Provisoriepolitik — men han forstod den ikke, og vilde selv ikke have med den at gøre. Den laa i alt Fald hans mil­ de Sind fjernt. „Punch“ fremstillede ham al tid i Kvindeklæder som „Tante Berlingske“. han lo kun deraf, men skarp Politik passede slet ikke hans Natur. Hvem var da denne stille tilbagetrukne Mand, der trods Bladets daglige offentlige Gerning sad som en Iagttager? Mærkeligt er det, at han var af græsk Rod, Manaikos eller Mainikos — altsaa af Mainoter- nes Stamme — skal Slægten oprindelig have heddet. Paa en eller anden Maade maa den da engang være kommen til Angélen, hvor Fade ren Claus Manicus var født. Han, en Fattig­ mandssøn, var med stor Anstrængelse bleven Dog han spurgte blot leende: M. troede vel, at han straks sltulde i Varetægtsfængsel?

S' TOFFET er ofte affattet og gengivet med hel dansk Tankegang. Lidt tørt lidt forsigtigt, men tit ogsaa saaledes, at Koresrpondentens egen Opfattelse og Syn bryder kraftig igennem. Skildringen af Pariserpøblens Optræden i de kongelige Sovegemakker> da Kong Ludvig faar en rød Jacobinerhue sat paa Hovedet, medens Marie Antoinette staar grædende med den lille Dauphin ved Haanden, da Jacobinerførerne tordner om Frihed, Lighed og Broderskab, me­ dens deres Kvinder stjæler de kongelige Sølvnatpotter, er næsten helt moderne i sin Realisme. Korrespondancen fra Paris om Ludvig den 16des Henrettelse er mindst lige saa vel skreven, som den tilsvarende The Times bragte i London. Der er en Agita­ tion mod Kongemorderne mellem L in i­ erne, som føles ved Læsningen den Dag idag. Hvem var de politiske Korrespondenter, hvem samlede og redigerede hele dette Stof? Der vides meget lidt derom. Næ­ sten alt er anonymt. Meget er taget fra fremmede Blade. Men adskilligt skyldes sikkert ogsaa direkte Meddelelser fra danske Rejsende, Købmænd, Kaptajner, danske Diplomater, som vel skulde vogte sig for at røbe deres Forbindelser med Aviserne. Der skulde gaa det meste af et Aarhundrede, før Fagkorrespondenten, der med Navn stod inde for sine Medde­ lelsers Rigtighed, viste sig „i den danske Presse. t i t APOLEONSKR IGENE gjorde alle Forbindelser i Europa vanskeligere og usikrere. Krigen med England afskar paa mange Omraader København fra re- (Fortsættes Side 23.) Læge, havde i Sydslesvig med megen Patrio­ tisme for Danmarks Monarkis Sag, udgivet tysk-skrevne Blade. Tilsidst flyttede han til Lyngby, hvor han døde i 1878, stadig med le­ vende Haab for Slesvig, hvilket han udtrykte i adskillige Skrifter. Emil Manicus var født 8. Marts 1823 I Thorshavn paa Færøerne, opdraget i Angø* len, og kunde derfor oprindelig kun tal* Plattysk og Tysk. Han blev Student og tog i Riet filologiske Eksamen samt erhvervede sig 1847 Doktorgraden. Han giik nu, stadig uden ret at kunne tale Dansk, til København, men han medbragte en varm Anbefaling fra Carsten Hauch, der da var Professor i dansk Sprog og Literatur i Kiel, en Anbefaling, som skaffede ham baade Adgang og livsva­ rigt Venskabsforhold til J. N. Madvig. H. C. Ørsted, Japetus Steenstrup og J. L. Heiberg. Et godt Vidnesbyrd om, hvad der boede L den stilfærdige Mandi Han lærte sig nu at tale og skrive Dansk som en Indfødt, smag­ fuldt og fint Guldalderdansk, som blev skre­ vet med hans smukke og sikre Haandskrift, i Almindelighed med Blyant — et Manu­ skript, som selv i hans høje Alder var en Fryd for4 Bladets Sættere. Sine filologiske Kundskaber havde han faaet Anvendelse for som Lærer ved den lær­ de Skole i Haderslev og som Konrektor ved Domskolen i Slesvig, men i 1864 blev han fordrevet af Preusserne og tog til Køben­ havn. (Fortsættes Side 170 Frederik den Stores 7 Aars Krig- Mar ria Theresias Skæbne. Den nordameri­ kanske Frihedskrig. Englands og Frank­ rigs Kampe i Kolonierne. Polens Do- ling. Catharina den II‘s, Potemkin«, Suvorovs Rusland. Og saa Frankrig. Ludvig den XV og Ludvig den XV I og Maria Antoinettes Tronbestigelse. De optrækkende politiske Uvejrsskyer Stormen paa Bastillen, Revolutionen, Ludvig den X V I’s og Marie Antoinette* Henrettelse, Konventet, Robespierre, Dan­ ton, Marats Optræden. Republiken* Kamp mod de fremtrængende allierede Hære, Direktoriet, Konsulatet og Na­ poleón Bonapartes Fremtræden. Det er alt sammen skildret i disse gam le Aar­ gange, Dag for Dag, i hvert Fald Uge for Uge, Maaned for Maaned, Aar for Aar i regelmæssige daterede Meddelelser fra Paris, London, Berlin, Petersborg, Moskv, W ien. Rom og Europas øvrige politiske Brændpunkter.

REDAKTØR M. L . NATHANSON

delse, men Traditionen m aa fortsættes, vi kommer ikke udenom det uden at spræn­ ge Bladet: Det er Bladet. Alle disse Medarbejdere og Fæliér fra de mange Aar og nu, alle de n a vn løse skal vi netop nu og her fastslaa Betydnin­ gen af. Og hører vi — i Arbejdet frem­ efter — i Grunden ikke alle tjl dem i vor Gerning! Haardt med i Dagens levende Arbejde, takket i Skaaltale ved Indvielse og hurtigt glemte. Men ogsaa de, ogsaa vi lever videre i Bladets Liv fremefter, som en lille Part af Bladets besynderlig stærke og tilsyneladende uopslidelige Or­ ganisme. Dette navnløse Arbejde bærer overalt i Verden mere og mere netop det moderne Blad, som det i Grunden altid de 175 Aar igennem har baaret Berling­ ske Tidende. slian . Hansen og Lantow, der refererede, var solide nok. Manicus var Ansvarhavende „ligeoverfor Presseloven“, en Affattelse som gav Anledning til Brevudskrifter fra Tyskland; „Dr. M., Pile stræde, gegenüber Presseloven“. I det tredie lille Værelse sad Manicus’ Broder, Kaptajn Georges M., der var Boganmelder en gros. Især ved Juletid fik han Stabler af Bøger, og da jeg engang skar en Bog op, spurgte han forbauset hvorfor, man behøvede jo blot at læse For­ talen, der stod, hvad Forfatteren vilde. Og Dr. M. sagde, at man i en Artikel skulde læse Slutningen; var Artiklen god, saa skulde der staa, hvad det var Forfatteren vilde. Men det maa deg siges, at M. læste alle Artikler heit igennem. Kun engang i en lille Artikel, M. yderst flygtigt saa, havde jeg bl. a. været med til at kalde en politiserende Jernstøber for „den politiske Jernstøberi*. Manden blev ra­ sende og Dr. M. fik et Sagsanlæg. Forligskom missionen spurgte M., om han ikke med en Undsky'dning vil tage Ordene tilbage, men Nej: „Hvad Berlingske skrev, det skrev den.“ Saavidt jeg husker, fik M. — der her stævne­ de« for første Gang — en Frifindelse, men hvad jeg husker godt er, at jeg med en vis Skræk kom op til Justitsminister Nellemann.

hannes V. Jensen til Helge Rode og Jo­ hannes Jørgensen for ikke at tale om dem, der er knyttede til vor faste Stab. Thi efterhaanden er det store B lad jo bleven ikke en eller nogle R eda k tø re r, men en R edak tion , en Stab. Netop her, ved dette Jubilæums Lejlighed vil der være god Grund til at understrege Vær­ dien af den Række betydende Journa­ lister, som gennem Aarene har baaret Dagens Byrder i Bladets Redaktion. En Del af dem i det mindste mellem Fagfæl­ ler N avne den Dag idag. Mænd som Carl Bruun, Mariager, Chr. Hansen, Irm ing er , B e s t h o r n .... Det er kun nogle faa af dem og tilfældigt valgte. Adskilligt flere kendtes og kendes maaske af de faa Tu ­ sind, som er Ind erk red sen om Bladver­ denen, som Bladfolk er tilbøjelige til at Aldersforskel havde hersket en lystig og ung­ dommelig Tone, og traadte ind i „Berlingske Tidende“s Redaktion. Her var der med Præ­ get fra den ældre Tid megen Alvor tilhuse, Dannelsens Ro og Besindighed, stræng Holden paa det Formelle i alle Henseender, udadtil som indadtil. Der var 12 Medarbejdere, mest ældre Mænd, med Dr. E. Manicus og Redak­ tionssekretær M. Nathansen i Spidsen. I 3 smaa Værelser vogtede Nathansen skinsyg over, at der ikke kom nogen ind til Manicus uden gennem ham, og han tog for saa vidt nok en Del Arbejde fra Redaktøren, men erhverve­ de samtidigt selv en meget stor Indflydelse. Af de ældre Medarbejdere maa først nævnes den kloge og overordentlig gode og elskelige Hans Nansen Larsen. Han var Højres Gene­ ralkorrespondent og havde tidligere skrevet Bladets indenrigspolitiske Artikler. Nu var han Chef for Korrekturen, sotn i den formeit korrekte Redaktion spillede en uhyre Rolle. Thi Korrekturen beskæftigede sig ikke alene med Stavemaaden, men ogsaa med Stilen, ja ogsaa mod Rangforordningen. Titler og Rang skulde være pinligt i Orden. Baade Manicus. Nathansen og Larsen var Mestre heri, og Chri- F OR omtrent en Menneskealder siden for­ lod jeg en Redaktion, hvor der trods al

D A E M I L M A N I C U S V A R R E D A K T Ø R — A f A N D R E A S B U N T Z E N