S_Bakken400År
BERLINGSKE TIDENDE
Første gang Bakken og kunsten stødte sammen, var da Peter Cramer i 1755 malede et lille folkelivsbillede fra Kirsten Piils kilde
Det berømte og garanteret ægte Jens Sørensen-maleri af en af de forrige Pjerrot’er, Ludvig Schack. Foto: Kurt Nielsen.
Bakkens malere A f V irtu s S ch ad e
Endnu et Jens Sørensen-motiv med danske flag og matroser.
ken. Og hvorfor male allerede skabte malerier af? E t nyt levende m aleri er ved at blive til på alle fire facader af det træhus, der rumm er »Safari«, og som ejes af Oscar Pettersson, en af »Bakkekongerne«. Det er Jeppe Eisner, søn af Ib, der netop p.t. boltrer sig i underfundige surrealismer, både efter Shakespeare og Bakke-livet. Det er en hel lille kunstudstilling i sig selv, og er man så heldig, at Jeppe Eisner er i malehu- mør, kan man i denne sommer se ham stå på sin stige og gøre et B akkehus til På Lyngby Rådhus kan man også se nye Bakke-malere. Men m in iatu re-ud stillingen på Friboeshvile h ar en ch a r me, der m inder om D yrehavsbakkens egen. Her er et berøm t og garanteret ægte Jens Sørensen-maleri med P jer rot (en af de forrige), Ludvig Schack hed han, som motiv. Og der er smæ l dende danske flag og forelskede m a troser. Og så er der Wils, der k an gøre et lille billetsalgsskur til poesi. Og så er der mennesker på billederne. For det er det karakteristiske ved D yrehavs bakken, at dér er menneskene en del af landskabet. et moderne kunstvæ rk. Den ægte charme
I 1755 malede P eter Cramer et lille folkelivsbillede fra K irsten Piils K ilde ved Dyrehavsbakken. Man ser pæne borgere og borgerkoner med trek a n te de hatte, en præ st og en bonde-familie. Det er første gang, Bakken og k u n sten stødte sammen. Et lille, h åndkolo reret stik efter C ram er kan i øjeblikket ses på Friboeshvile, Lyngby Hovedga de 2, torsdag kl. 14-20, fredag kl. 14-16, lørdag kl. 10-16 og søndag kl. 12-16. Cramers billede kan ses på N ational museet p.t., men på Friboeshvile, der ligger ti m inutters spadseretur fra Lyngby Station, kan man se en køn lille m ini-udstilling, der fortæ ller, at egentlig findes der kun to Bakkema- lere af betydning i nyere tid: To af betydning det er W ilhelm Wils og Jens Sørensen, begge to lige så kendte som »skikkel ser« som for deres maleriske egenska ber. Wils, den lille, gam le mand, der gik undseligt ru n d t i Dyrehaven og på Bakken, til han blev næsten 80 - på næ r en uge - og som elskede sit motiv. Og Jens Sørensen, en frodig væ rtshu s gæst i det københavnske minefelt, og en fortryllende maler, der havde et så personligt præg i sine billeder, at de var uhyre lette at eftergøre, og det gjorde folk så. Deres billeder fortæ ller, som også den nulevende Ib Eisners, at Dyrehavsbakken opleves i et impressi onistisk flimm er af indtryk, en gliden de strøm af mennesker og spredte, brudte solglimt gennem tæ tte bøgekro ner. Bakken er i sig selv et maleri - måske er det derfor, det er så relativ t få, der h ar malet den og gjort det til en livsopgave. Børge Algård, også kendt som »Bakkens Børge«, klovn og h ån d væ rk er i skønsom blanding, gik en årræ kk e og malede facaderne på byen i skoven, og den naivitet, der rådede i hans maleri, passede præcist til Bak-
Wilhelm Wils har gjort et billetsalgs skur til motiv.
Made with FlippingBook