S_Bakken400År

BAKKEN!

BERLINGSKE TIDENDE

Hvile

evige

Bakkens Hvile er en institution og tillige den sidste rest af en folkelig underholdningsform , som h ar sit ud ­ spring i m idten af forrige århundrede. Da huserede syngepigerne i de køben­ havnske bro-distrikter til stor bekym ­ ring og vrede for præ steskabet. Nu hørte nogle af sangerinderne vist h el­ ler ikke til Vorherres bedste børn, men

Tonen er bramfri og replikken kvik når

A f E rik H v id t »Så er det tillad t at kaste op!« Det skorter ikke på gode råd fra sangerin­ derne i Bakkens Hvile, n år den tra d iti­ onsrige blomstersang »køb blomster, køb blomster, en rose så rød« gjalder i lokalet. »Det skal jo gerne regne med slanter på terrassen.« »Ikke alle de femører. E r der ikke nogen, der h ar lidt blød valuta?« Blomster kastet ud til publikum fra scenen, og folk k v itte­ rer med at tage omhyggeligt sigte og kaster deres mønter op på scenen. Ritualet ligger fast hver aften. Tonen er bram fri og replikken kvik. Traditionerne foreskriver bestem te be­ m æ rkninger ved bestem te viser. Pub ­ likum forventer det. De mange trofaste gæster sidder endog på spring med en bemæ rkning, der måske for et øjeblik kan ryste en af de hæ rdede donnaer på tribunen, men så godt som hver gang bliver et tilråb fra salen sendt retu r af et vittigt og kontant svar. Bakkens syngepiger tager fat. Traditionerne holdes i hævd og det skorter ikke på gode råd fra sangerinderne til publikum

Cleo fik folk til at juble med sin »Zka vi zove eller hva’«. Her er hun fotograferet sammen med professor Tribini. • SE DET HELE LIDT FRA OVEN...