S_ApothekerAssessorPharm.JacobMøllerOgHansSlægt

Jacob Møllers Levnetsbeskrivelse. 2 7 „fordi de i deres praktiske Lægevirksomhed ere nødte til at fordre og „som oftest ogsaa møde blind Lydighed hos deres Patienter. Møller „kunde desuden fra sin Side nok siges at have Grund til at nære nogen „Animositet mod Direktjonen, navnligt paa Grund af dens urimelige „Fordringer med Hensyn til den af ham ydede Rabats Størrelse. For „praktiske Fagmænd maa det nemlig i sidstnævnte Henseende, og end „mere med det juridiske Facultets Responsum for ø je, staa klart, at „Direktjonen maatte, under alle Omstændigheder fra et moralsk Syns­ p u n k t, anses uberettiget til at fordre en ligesaa stor Rabat for Medika­ m en ter efter de i 1809 og 1818 nedsatte Taxter, som af Medikamenter „efter den langt højere Taxt af 1806, samt at den oprindelige Bestem­ melse om Rabattens Størrelse ikkun kan have havt den sidstnævnte „Taxt for Øje1) . . . . I de strax derpaa følgende Aar var der des- , uagtet stadigt Ufred mellem Parterne, hvortil Revisorernes ligesaa urime­ lig e som bornerte Fordringer med Hensyn til de af Møller indgivne „Regningers Form, og den Møller paalagte, endnu stedse trykkende „Rabat vare Anledningerne.“ „For at Læserne bedre kunne sættes istand til at danne sig en „rigtig Mening om de ovenfor beskrevne Forhold mellem Apotheker „Jacob Møller og Direktjonen for Frederiks Hospital, bør det ikke forties, „at Møller holdt strængt paa Orden og Nøjagtighed i sit Apothek og „optraadte meget alvorligt mod de af sine underordnede Medarbejdere, „der ikke holdt sig hans Forskrifter i saa Henseende efterrettelige, det „være i Apotheket, i Laboratoriet eller ved Expeditionerne. Der fore- bandtes ogsaa blandt hans efterladte Papirer Kopier af en Instrux for „Receptarius og af en anden for Laboranten, der begge vidne om de „stringente Fordringer, han stillede. Møller var desuden næsten til *) Contrakten imellem Møller og Hospitalet blev jo afsluttet i 1805—1806 (H. J. M.). 4*