S_ActaSolenniaFredericoSexto

_i_ ier, Engle! Stille, Torden! Stjerners Jubel fjerne fig! Lad et famlet Clior fra Jorden, Stovets Fader, tækkes Dig! Du, fom liar paa Jorderige plantet Freds og Friheds Træ! lad vor glade Tak Dig lige: at, ved Frihed lykkelige, kun for Dig yi boie Knæ!

ViF I den fulde Sodme fmage,

fom Træet i dets Frugter har,

med agtfomt Oie feer tilbage

paa Giftens Bær, det fordum bae r! Davar ei Fryd i Yaarens Komme, da lod paa Hoftens Dag ei Sang. Seer hen, at Sorgens Stund er omme! men mindes, at den slog engang! Med Dodens Draaber paa lin forte Krone,,. der ryitedes af Morkheds Aand, ham , Suk og Taarer eiforfone; endtaalt af Herrens Haand; end ikke ramt af Vredens Flamme; ufogt af Livet, ode om lin Rod, hiin Trældoms kjæmpeftærke Stamme alt i hengrædte Secler ftod.

Gud er Fromheds Styrke; aldrig Himlen fveg. Over Trældoms Morke Friheds Dagning fteg. See, faamildnesal Moie! h o r ! faa toner det ned: 'Æ ren Gud i det H o ie! men paa Jorden Fred!"

Guds