RytterstatuenAfFrederikVPaaAmalienborg

gang, Skuespil og andre Forlystelser var forbudt. Frederik V ’s Regering var den største Modsætning hertil. Paa alle Punkter brød Glæden frem, der gik en Festjubel gennem Landet, Borgerne følte sig atter lykkelige, man vilde nyde Livet, det var Festglædens og Frihedsfølelsens Tid, alle Pietismens strammende og snærende Baand løsnedes. „Den danske Skueplads gen- aabnedes, og Holbergs Komedier kunde atter opføres. Ytringsfriheden var større end nogensinde før, for som Kongen sagde: „Jeg vil ikke tillade, at Aandslivet underkastes nogen Indskrænkning i mit Rige.“ Den tyske Ind­ flydelse ved Hoffet under Christian VI maatte vige for fransk Smag, Moder og Kunst, idet man stræbte at efterligne Ludvig XV ’s Hof. Da Frederik V som Kronprins i 1743 ægtede den engelske Kong Georg IFs Datter Louise, vandt hun mere end nogen anden det danske Folk, der gerne saa, at den kommende Dronning ikke blev en tysk Prinsesse, som det ellers i 400 Aar havde været Skik, men en engelsk; og ved sin ligefremme, elskværdige Fremtræden havde hun straks vundet Folkeyndest, og hele Lan­ det saa nu op til sit Kongepar, der var saa populært, at man sagde om Dron­ ningen, at hun var „en Engel i jordisk Skikkelse,1) “ og Kongen kaldtes „Fre­ derik den Ejegode2) “ . Frederik V havde faaet en daarlig Opdragelse, ledet i den tysk-pietistiske Aand, der var den herskende ved Hoffet. Om end man­ gelfuldt saa dog baade talte og skrev han Dansk i Modsætning til sin Fader, der ikke beherskede det danske Sprog. Af Naturen var Frederik V livsglad og mild, men ogsaa stærkt sanselig. Sine Undersaatter omgikkes han gerne, og paa sine daglige Rideture enten paa Landet, naar han om Sommeren boede i Fredensborg, eller i København, hilste han paa de Vejfarende, sam­ talede med dem, modtog deres Bønskrifter og fik saaledes Lejlighed til at komme sit Folk paa nært Hold. Der findes optegnet flere Anekdoter, der vidner om Kongens Hjælpsomhed og gode Hjertelag over for Menigmand3). Tidlig fik dog slette Personer Magt over Kongen og trak ham ned i alle Slags Udskejelser. Disse Personer lod Kongen dog ikke faa Indflydelse paa Re­ geringsforholdene, i hvilke han helt støttede sig til fremragende Mændsaasom Schulin, I. H. E. Bernstoff og især A. G. Moltke, til hvem han stod i et smukt Venskabsforhold, der tillod Moltke ogsaa at raade og hjælpe Kongen

1 4