RytterstatuenAfFrederikVPaaAmalienborg

F O R O R D / Aaret 1753 kaldtes den franske Billedhugger Jacques François Saly til Kø­ benhavn for der at modellere en Rytterstatue a f Frederik V. Den 1. August 1771 blev den fuldendt, og der er saaledes nu henrundet 150 Aar, hvilket bl. a. har foranlediget, at Rammen for nærværende Skrift er blevet større, end jeg oprindelig havde tænkt. Det var fra første Færd min Hensigt kun at behandle de Omraader, hvor jeg havde speciel faglig Indsigt, men efterhaanden gled jeg saaledes ind i mit Emne, at jeg fik Lyst til at forsøge en mere samlet Skildring a f Statuens Historie. Under de Studier, som dette gav Anledning til, mødte jeg fra alle Sider den største Hjælpsomhed, og ofte følte jeg, at der var en dybere Interesse for mit Arbejde, der gav sig Udtryk i en Opfordring til mig om at prøve paa at sætte Statuen et større Mindeskrift, som ogsaa kunde faa Interesse i videre Kredse. Jeg følte mig saa meget mere berettiget til at gøre dette Forsøg, som der hidtil, med Undtagelse a f den lidt specielle franske Biografi a f Saly ved H. Jouin, kun foreligger ret kortfattede Redegørelser for Statuen. Bogens Undertitel: „En Fremstilling a f Statuens Historie med et Bidrag til en hippologisk Vurdering a f Statuen i Anledning a f 150 Aarsdagen for dens Fuldendelse“, antyder, at jeg væsentlig har specialiseret mit Emne til selve Sta­ tuen, og de ydre Rammer for Saly’s Liv og Virken er kun trukket op i korte Træk. Da Saly selv i sin Tid har udgivet 2 franske Smaaskrifter om sin Statue, har det ikke kunnet undgaaes, at der maatte medtages ret lange Citater, der dog for de fleste Steders Vedkommende er taget efter en senere udkommen dansk- fransk-tysk Udgave ved Butty. Jeg har valgt at gengive den gamle danske Tekst fremfor en Oversættelse, for ikke helt at berøve Citaterne deres ejendommelige Kolorit.

Made with