Rundetaarn_1637-1937

behandlede saaledes Spørgsmaalet om, hvorvidt Regnbuen har vist sig før Syndfloden) og nogle andre Smaaskrifter kun har efterladt sig et Arbejde paa 364 Sider om Dan­ marks Vejrlig: Tractatus historico-meteorologicus ... „som i det Mindste for sin Tid var et fortjenstfuldt Værk og samlet med megen Flid, om end deri savnes den Nøiagtighed, som ene nu kunde give det Værdi“101). Originalobservationerne hertil brændte den 6. September 1807 under Englændernes Bombardement af København hjemme hos den daværende Professor astronomiæ Thomas Bugge, da dennes Gaard ved denne Lej­ lighed gik op i Luer102). To Trediedele af hans af 15000 Bind bestaaende Bibliotek og en Trediedel af hans matematiske og fysiske Instrumenter brændte ligeledes, idet han først vilde redde, hvad der var i hans Varetægt af Originaltegninger og stukne Plader til de danske Specialkort og de dertil hørende Journaler og Beregninger103). Bemeldte „Tractatus“ blev ogsaa slemt medtaget af en Kritik i „Lærde Efterretninger“ 1782, Pag. 725 — 41. I samme Bind (Pag. 817 — 32) maales der Horrebow Skæppen fuld i Anledning af hans s. A. udgivne Stridsskrift: „Svar paa Rescensionen, som findes ind­ ført i No. 46 og 47 af de Kiøbenhavnske nye Efterretninger om lærde S age r “ T homas Bugge. Overlandmaaler Thomas Bugge, der nu (den 30. Januar 1777) blev udnævnt til Professor astronomiæ og Direktør for Observatoriet, begyndte sin Virksomhed med at foretage en Udenlandsrejse gennem Tyskland, Holland og Frank­ rig til England104) for at gøre sig bekendt med, hvorledes fremmede Observatorier var indrettede og hvilke Instrumenter, der var i Brug der. Efter Hjemkomsten 1778 blev ved kgl. Reskript af 25. Marts 1778 den runde Bygning paa Platformen erstattet af en ottekantet med to Udbygninger, hvorved opnaaedes „at der paa tre særskilte Steder kunde gjøres tre med hinanden korresponderende Observationer, og den ene saaledes forbedre den anden, atden størsteNøiagtighed deraf maatte følge“105).Selvfølgelig maatte ogsaa Instrumentbestanden,ialtfald delvis, fornyes. Efter alt i 1777 at have faaet en ny bevægelig Kvadrant med en Radius paa 3 Fod og monteret med 2 akromatiske Kikkerter106) fik Observatoriet desuden en Murkvadrant med 6 Fods Radius, et Tran­ sitinstrument med en 6 Fods Kikkert og et Ekstrømsk Cirkelinstrument, hvis Radius var paa 4 Fod107). Disse fire Instrumenter blev lavet af tidligere nævnte Mekaniker Ahl,

101) G.U., 43. 102) R.O., 1807, 162. 103) P.B., 32. 104) P.B., 31. 105) C.B., III, 583.

106) T.B.O., 82. 107) T.B.A., 7.

94

Made with